Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

Opsigelsesvarsler

Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel
(hvis du opsiges i prøvetiden – se særligt afsnit om prøvetid)

Såfremt du er omfattet af en overenskomst, vil dit opsigelsesvarsel fremgå heraf.

Hvis du ikke er omfattet af en overenskomst, vil dit opsigelsesvarsel afhænge af, hvad der fremgår af dit ansættelsesbrev.

1 måned
På mange opholdssteder fremgår det af ansættelsesbrevet, at der er en måneds gensidigt opsigelsesvarsel. Varslet regnes i sådanne tilfælde en måned frem, fra du modtager opsigelsen.

1 måned til en måneds udgang
Hvis det fremgår, at varslet er på en måned til en måneds udgang, vil varslet være løbende måned samt en måned til. Fx.: Du opsiges den 3. januar og skal derfor fratræde den
28. februar.

Funktionærlovens opsigelsesvarsler
Hvis det fremgår af din ansættelseskontrakt eller overenskomst, at du er omfattet af funktionærlovens opsigelsesvarsler, vil længden af dit opsigelsesvarsel afhænge af, hvor lang tid du har været ansat. Din arbejdsgiver skal give dig følgende varsel, såfremt han vil opsige dig:

  • indtil 6 måneders ansættelse; 1 måneds varsel inden udgangen af 5. måned,
  • mellem 6 måneder og 3 års ansættelse: 3 måneders varsel inden udgangen af 2 år og 9 måneder,
  • mellem 3 år og 6 års ansættelse: 4 måneders varsel inden udgangen af 5 år og 8 måneder,
  • mellem 6 år og 9 års ansættelse: 5 måneders varsel inden udgangen af 8 år og 7 måneder,
  • over 9 års ansættelse: 6 måneders varsel efter 8 år og 7 måneders ansættelse.

Du kan kun fratræde din stilling til månedens udgang, d.v.s. opsigelse skal være meddelt senest den sidste dag i den måned, efter hvis udløb opsigelsesvarslet begynder at løbe. 35
Hvis du eksempelvis bliver opsagt den 1. februar, og du på opsigelsestidspunktet har været ansat i mere end 5 måneder, har du krav på et opsigelsesvarsel på 3 måneder. Din sidste arbejdsdag er derfor den 31. maj.

Hvis du ikke har fået det opsigelsesvarsel, du har krav på, skal du kontakte din kreds, så kredsen kan protestere i forhold til det fejlagtige varsel. Herudover skal du naturligvis kontakte kredsen, hvis du mener, at du er blevet usagligt afskediget.

Egen opsigelse
Dit opsigelsesvarsel over for arbejdsgiveren er typisk én måned til en måneds udgang. Hvis du fx. siger op den 15. november, løber dit opsigelsesvarsel indtil den 31. december. Der kan dog være aftalt et gensidigt forlænget opsigelsesvarsel i ansættelseskontrakten, som du i så fald skal respektere. Af nogle kontrakter fremgår at opsigelsesvarslet blot er en
måned. I sådanne tilfælde vil fratræden kunne ske en måned efter du har afgivet din opsigelse. Du vil således kunne fratræde den 13. i næste måned, hvis du afleverer opsigelsen
den 13.

Er du ansat med prøvetid, og siger du op inden udløbet af prøvetiden på max. 3 måneder, kan du sige op med dags varsel. Der kan dog være aftalt længere varsel, typisk 14 dage fra din side.

En opsigelse kan være både mundtlig og skriftlig. For at undgå uenighed om, hvornår opsigelsen er afgivet, bør den være skriftlig, gerne med kvittering for arbejdsgiverens modtagelse. Der er ingen lovkrav til indhold af en opsigelse. Den kunne fx. se således ud:

"(Dato for afgivelse af opsigelsen)

Jeg opsiger hermed min stilling til fratræden den. (=dato for udløbet af opsigelsesvarslet)

Venlig hilsen

Kvittering for modtagelsen den

_______________________
arbejdsgivers underskrift "

Når du siger din stilling op, skal du være opmærksom på, at du formentlig får karantæne fra a-kassen. Du bør derfor kontakte din a-kasse, inden du siger op, så du kan få overblik over din fremtidige økonomi.