Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

Ansættelsesbevis

Som ansat har du krav på et ansættelsesbrev. Arbejdsgiveren er ifølge ansættelsesbevisloven forpligtet til at underrette dig om dine ansættelsesbetingelser. Du skal have ansættelsesbeviset senest en måned efter ansættelsesforholdeter påbegyndt

Ansættelsesbrevet skal give dig oplysning om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet, herunder som minimum om:

  • parternes navne
  • arbejdsstedet
  • din stillingsbetegnelse
  • ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt.

Hvis ansættelsesforholdet er midlertidigt eller tidsbegrænset, skal ansættelsesforholdets forventede varighed være oplyst:

  • rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under ferie
  • varigheden af dit og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom
  • den gældende eller aftalte løn, som du har ret til ved ansættelsesforholdets påbegyndelse, og tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, fx. pensionsbidrag. Endvidere skal der oplyses om lønnens udbetalingsterminer.
  • den normale daglige eller ugentlige arbejdstid
  • angivelse af, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler, der regulerer arbejdsforholdet.

Hvis du ikke har fået ansættelsesbevis inden for ovennævnte frist, bør du rette henvendelse til din lokale kreds.