Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

Videoer for familieplejere: Fif fra juristen

Her kan du finde videoer, hvor Socialpædagogernes jurist giver dig juridisk rådgivning som familieplejer.

Webinar: Tilsynsbesøg hos familieplejeren - hvad lægger socialtilsynet vægt på?

  • Hvordan foregår besøget fra socialtilsynet?
  • Hvad kan du gøre for at få et godt tilsynsbesøg – gode råd fra socialtilsynet
  • Hvornår skal man som familieplejer selv kontakte tilsynet?
  • Hvad kan jeg som familieplejer gøre, hvis jeg har dårlig kemi med min tilsynskonsulent?
  • Hvad kan jeg som familieplejer gøre, hvis man ser noget i tilsynsrapporten, som man er uenig i?

Se optagelsen af webinaret

Webinar: Ferieregler for familieplejere

I Socialpædagogernes webinar om ferieregler for familieplejere gør jurist Niels Nørby Pedersen os klogere på ferietillæg, feriegodtgørelse, hvilke situationer er det muligt at få udbetalt 5. ferieuge og hvad man skal være opmærksom på ift. ferie, når man indgår kontrakt som familieplejer. Organiseringskonsulent Runa Adriane Larsen leder os trygt gennem webinaret.

Se optagelsen af webinaret. 

Webinar for familieplejere om arbejdsskade

Syg af arbejdet som familieplejer? Som familieplejer er du omfattet af arbejdsskadeloven. Men er det en arbejdsskade, hvis et plejebarn bliver fjernet med dags varsel? Er det en arbejdsskade, hvis du kommer til skade, når du slår græs sammen med dit plejebarn? Hvilke tilbud har Socialpædagogerne om hjælp, når arbejdet som familieplejer bliver svært? Og hvad skal du være opmærksom på i forhold til dokumentation, hvis du er psykisk eller fysisk belastet i dit arbejde som familieplejer? Det og meget mere vil jurist i arbejdsskadeteamet Eva Schramm gøre os klogere på, når vi kommer omkring typiske arbejdsskader, muligheder for økonomisk erstatning og vigtig dokumentation for arbejdsskade. 

Se optagelsen af webinaret

Guide: Sådan tjekker du din løn som familieplejer

  • Tjek dine vederlag: Antal vederlag x 4.489 kr.
  • Tjek Kost og logi: Har du fået den årlige stigning? Er satsen korrekt? Er dit plejebarn under 10 år, skal satsen være 193 kr./døgn.
  • Beklædningsbeløb: Beløbet stiger i takt med at plejebarnet bliver ældre. Mange kommuner udbetaler beløbet til plejebarnet, hvis han/hun er over 15 eller 16 år.
  • Tjek at I får ATP (livslang pension): Det er 284 kr./måneden I skal have.
  • Ferietillæg: Årligt ferietillæg på 1 %, som kommer med lønnen i maj og med lønnen i august.

Har du ikke fået den korrekte løn? Eller kan du ikke gennemskue, om din løn er korrekt? Så kontakt din lokale kreds. Så hjælper de med at rejse krav mod kommunen eller tjekke din løn.

Socialpædagogerne har erfaret, at man plejeforældre ofte har fejl i deres løn. Derfor har vi lavet denne guide til dig som familieplejer, som hjælper dig med at sikre, at du får den korrekte løn.

Videoen er lavet af juridisk konsulent i Socialpædagogerne, Cathrine de Voss.

Se videoen

Kørsel til coronatest: Sådan skal du honoreres som familieplejer

Er du plejefamilie for et anbragt barn, er det meget sandsynligt, at du skal sikre at barnet bliver testet for corona.

I denne video fortæller jurist Cathrine de Voss fra Socialpædagogernes Landsforbund hvordan du skal honoreres for denne opgave.

Gode råd:

  • Tjek retningslinker for hvad omkostningsbeløbet skal dække
  • Vær opmærksom på, at kørsel til egen læge ikke er at sidestille med kørsel til corona-test, da dækningen ikke er den samme
  • Tag kontakt til anbringende kommune og afklare honorering på forhånd.

Se videoen