Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

Verne Pedersen

Vores medlemmers muligheder og kampen for velfærdssamfundet er vigtigst for mig og hænger uløseligt sammen.

Verne Pedersen genvalgt som 2. forbundsnæstformand.

Hvornår har du sidst oplevet socialpædagogers faglighed forandre liv?
Det oplever jeg heldigvis tit. Senest da jeg besøgte skole- og behandlingshjemmet Skovgården, som emmer af stolthed, faglighed og engagement. De samarbejder med plejefamilier og skaber de bedste rammer for barnets relation til forældrene. Det giver værdi.

Hvad er din vigtigste politiske sejr i de seneste to år?
De vigtigste sejre har betydning for både medlemmerne og for udsatte mennesker. Vi har i årevis arbejdet for et paradigmeskifte inden for hele anbringelsesområdet – fra mindst mulig til rette indsats. Det lykkedes vi med med Børnene Først. Nu vil udsatte børn og unge i højere grad få den rette støtte fra os socialpædagoger. Og så har vi sat vigtige aftryk på det faglige oplæg forud for tiårsplanen for psykiatrien. Her fastholdt vi, at socialpsykiatrien og den socialpædagogiske faglighed er helt central.

Hvad er det vigtigste for medlemmerne, som du vil kæmpe for i næste kongresperiode?
Vores medlemmers muligheder og kampen for velfærdssamfundet er vigtigst for mig og hænger uløseligt sammen. Vi skal fortsat synliggøre vores fag og værdien af det. Det kræver en stærk faglighed og ordentlige løn- og arbejdsvilkår. OK24 og ligelønsproblematikken er og bliver vigtig. Her skal vi også have en politisk løsning på et politisk skabt problem. Jeg vil kæmpe for et stærkt fællesskab tæt på medlemmerne. Det er afgørende – det giver vores stemme styrke.

Verne Pedersen, genopstiller som 2. forbundsnæstformand