Marie Sonne

Genopstiller som 1. forbundsnæstformand. 

– Som ung var jeg medhjælper på Behandlingscentret i Næstved, der var en nyåbnet institution for mennesker med udviklingshæmning. Borgerne kom fra de store centralinstitutioner, og på centret gennemgik de en rivende udvikling. Bare sådan noget som selv at vælge sit pålæg var en kæmpe forandring. Selv skulle jeg i gang med en uddannelse og havde både søgt ind på politiskolen og teologistudiet, da min leder en dag sagde: ’Kom her Marie. Jeg har lige nogle papirer, du skal underskrive.’ Og så havde han udfyldt hele min ansøgning til Hindholm Socialpædagogiske Seminarium. Jeg skrev under og kom ind på alle tre uddannelser, så jeg kunne vælge mellem at blive præst, politi og pædagog. Og så tænkte jeg: ’Nu har vi startet en udvikling, der ikke må stoppes. Jeg vil være socialpædagog og skabe rammer for værdige liv.’

Fortæl om en oplevelse, der viser noget, du er stolt over:
– Jeg var alvorligt bekymret, da servicelovens voksenbestemmelser skulle revideres, for til at begynde med var der udsigt til store forringelser for mennesker med funktionsnedsættelser. Men det blev taget af bordet efter pres fra bl.a. Socialpædagogerne. I første omgang var der lagt op til pakkeløsninger, men det endte med, at der stadig skal tages udgangspunkt i den enkeltes livssituation og støttebehov.

Hvad er dine mærkesager for næste kongresperiode?
– Voksenhandicap og pædagoguddannelsen. To sager, der hænger tæt sammen, for vi kan kun tilgodese de udsatte borgere, hvis de kommende socialpædagoger får de nødvendige kvalifikationer og ordentlige arbejdsforhold.