Artboard 1 no disagree x error
Skift site

Vi har lært af vores fejl

Ny teknologi, der letter dokumen­tationen – og en medicintjekker-funktion, hvor medarbejdere på skift har ansvar for at tjekke, om der er kvitteret rigtigt for medicin. Disse er blandt de løsninger, der på Botilbuddet Pilebakken i Assens har højnet medicinsikkerheden

Tina Løvbom Petersen / Foto: Søren Kjeldgaard

09. maj 2022
SL-Assens-april22-SK08_1128x600.jpg
Fagligt fokus
Socialpædagog Christina Bro Nielsen er projektleder for ’Medicinsikre botilbud’ i Assens Kommune, hvor hun bl.a. efter projektet skal sikre, at de gode erfaringer fra Pilebakken kan inspirere andre botilbud i kommunen.

Da Botilbuddet Pilebakken for et par år siden tog hul på projektet ’Medicinsikre botilbud’, var allerførste skridt at undersøge, hvor mange og hvilke medicinfejl der forekom. Alle UTH’er (utilsigtede hændelser) blev gennemgået – og der tegnede sig hurtigt et billede af, at travlhed var den typiske årsag til, at der blev begået fejl med medicinhåndtering.

– Men travlhed kan jo dække over rigtig mange forskellige ting. Og da vi dykkede ned i de enkelte sager, viste det sig hurtigt, at fejl blev begrundet med fx ’færre personale på vagt end planlagt’, ’akutte opgaver’, ’borger indlagt’ – eller den mest udbredte: ’sket i tidligere vagtlag’, fortæller socialpædagog Christina Bro Nielsen.

Hun er ansat i Assens Kommune på tværs af socialområdet og fungerer som projektleder for ’Medicinsikre botilbud’. Pilebakken – et botilbud til voksne med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser – er udpeget til at deltage i projektet, og Christina Bro Nielsen skal efterfølgende sikre, at de gode tiltag og erfaringer bredes ud til andre enheder i kommunen.

LÆS OGSÅ: Tværfaglighed giver færre medicinfejl