Udredning påvirker børns læring
Når det skal besluttes, hvordan man bedst støtter anbragte børns skolearbejde, har det betydning at bruge en udredningsmetode, hvor man også indsamler viden om, hvordan barnet lærer nyt og løser opgaver. Det viser en ny undersøgelse fra VIVE
Undersøgelse efter undersøgelse har påvist, at anbragte børn og unge typisk klarer sig langt dårligere i skolen end andre børn. Derfor har de brug for skolestøttende indsatser.
For at give den bedst mulige støtte skal det derfor afklares, hvilket støttebehov barnet har. Og her har det betydning, hvilken udredningsmetode man anvender, viser en ny undersøgelse fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
I undersøgelsen har forskerne fulgt to grupper anbragte børn i alderen 6-14 år. Alle børnene har modtaget den skolestøttende indsats LUKoP, hvor lærere, plejeforældre og en psykolog arbejder sammen om at støtte barnet, og hvor indsatsen er tilretteagt efter hvert enkelt barn.
Støtten til den ene gruppe børn var tilrettelagt på baggrund af en udredning, hvor metoden dynamisk assessment indgik. Støtten til den anden gruppe blev tilrettelagt på baggrund af en konventionel udredning i form af fx en IQ-test.
Dynamisk assessment adskiller sig fra en konventionel udredning ved ikke kun at vurdere barnets kognitive færdigheder, men ved også at indhente viden om, hvordan barnet lærer nyt og løser opgaver. Den information skulle vise sig at gøre en forskel.
Bearbejder viden bedre
For i de tilfælde, hvor metoden dynamisk assessment indgik i udredningen, blev børnenes kognitive evner forbedret markant. Børnene forøgede deres IQ og blev bedre til at bearbejde ny information og løse abstrakte problemstillinger.
– I undersøgelsen finder vi, at dynamisk assessment giver større fokus på børnenes indlæringsmæssige forudsætninger – og på, hvordan de nære voksne kan understøtte barnets kognitive udvikling både i skolen og i hjemmet ved bl.a. at guide barnet og give det struktur i udfordrende situationer, forklarer forsker og leder af projektet Misja Eiberg i en kommentar til undersøgelsen.
I forhold til de faglige færdigheder var der kun en lille forskel på de to grupper børn, og her var det gruppen af børn, hvor støtten var tilrettelagt ved hjælp af den konventionelle udredning, der klarede sig bedst ved at være hurtigere til læsning af enkelte ord end de andre børn.
Det fortæller forskerne, at styrkede kognitive evner ikke bare kan omsættes til faglige færdigheder, uddyber Misja Eiberg.
– Selvom styrket kognitiv kapacitet er et vigtigt fundament for faglig læring, skal faglige kompetencer i sig selv indlæres og trænes. Det er dog yderst positivt, at børnene har udviklet deres kognitive funk-tioner gennem indsatsen, for det fundament skal børnene jo stå på i deres fremtidige indlæring, siger hun.
