Artboard 1 no disagree x error
Skift site

Sådan arbejder du med kontakt

Som socialpædagog kan bruge du metoden 'kontaktarbejde' til at forbedre kontaktevnerne hos mennesker med autisme - altså evnerne til at mærke sine egne og andres mentale tilstande, og ytre sig om, hvordan man har det. Læs hvordan her

Nadjia Tamechmecht, MSc i Cognitive Behavioural Therapy, Center for Mentalisering / Foto: Colourbox

13. okt 2022
Kontaktarbejde_1128x600.png

I artiklen bliver du klogere på:

  • Hvad metoden kontaktarbejde er, og hvordan socialpædagogen kan anvende kontaktarbejde i den socialpædagogiske praksis med borgere med autisme.
  • Hvordan det er muligt at være i kontakt med de borgere, der ofte anses som værende ’ude af kontakt’.
  • Hvordan socialpædagogen ved metoden kontaktarbejde, kan bedre borgerens kontaktevner og derved udvikle en ægte og autentisk relation til borgere, der er svært kontakthæmmede.

Kontakt er gensidigheden i de tætte menneskelige relationer - og kontakt er den absolut vigtigste faktor til udvikling og vedligeholdelse af identitetens kerne.

Borgere diagnosticeret med autismespektrumforstyrrelse har ofte udfordringer med kontaktevnen. Det begrænsede samspil giver sig til udtryk ved manglende interesse eller evne til at meddele sig forståeligt, om specielt mentale- og emotionelle tilstande. Det viser sig hovedsageligt i sociale- og kommunikative sammenhæng – og netop dette er én af de to diagnostiske adfærdskriterier ifølge WHO's nye diagnosemanual, ICD-11.

LÆS OGSÅ: Forstå den nye autismediagnose - sådan arbejder du med ASF

Grundlaget for metoden ’kontaktarbejde’

Kontaktarbejde er en udvidelse af Carl Rogers ’Klientcentreret psykoterapi’, hvor fokus er, at skabe de bedste omstændigheder og betingelser for at udvikle sig under de givne forudsætninger. Grundlaget for disse omstændigheder og betingelser hviler bl.a. på ’empatisk forståelse’, som er en forståelse af borgerens verden, som borgeren oplever den. Størstedelen af mennesker med autismespektrumforstyrrelse har andre forudsætninger og evner for at meddele sig om sig selv og sin verden. Med kontaktarbejde kommer vi nærmere en forståelse af borgerens verden, som borgeren oplever den, helt og aldeles på deres præmisser og uden at stille krav til deres bidrag til kontakten.

Empatisk forståelse

Empatisk forståelse er en forståelse af borgerens verden, som borgeren oplever den. En forudsætning for empatisk forståelse i socialpædagogisk sammenhæng er, at borgeren har et ønske om- og evner at meddele sig, om sig selv og sin verden, til socialpædagogen - dvs. borgeren er selv‐ekspressiv. Nogle mennesker med autismespektrumforstyrrelse synes ikke at have interesse eller evne for, at inkluderer andre i deres ekspressivitet. Dr. Garry Prouty, grundlæggeren af kontaktarbejde som metode, bruger udtrykket ’præ-ekspressiv’ om disse borgere.

For at skabe empatisk forståelse i mødet med præ-ekspressive borgere, understøttes borgerens kontaktevner, der er udgjort af; den affektive kontaktevne, som er kontakten med sig selv, den kommunikative kontaktevne, som er kontakten med andre, og realitetskontakten - kontakten med den ikke-sociale omverden.

Metoden kontaktarbejde er en måde at være sammen med præ-ekspressive borgere, og er derfor særdeles velegnet når der er begrænsede evner hos borgeren og dermed begrænset empatisk forståelse hos socialpædagogen. Kontaktarbejde bidrager til at bedre borgerens kontaktevner ved hjælp af kontaktrefleksioner.

LYT TIL KONTAKTARBEJDE: Hør socialpædagog Maibritt Lindved Larsen fortælle om det praktisk kontaktarbejde i Socialpædagogernes podcast

Kontaktrefleksioner - vejen til en mere ekspressiv tilstand

De fem kontaktrefleksioner er de helt bogstavelige, konkrete og duplikative spejlinger af borgerens verbale, som nonverbale adfærd, og af den konkrete realitet, borgeren og socialpædagogen befinder sig i.

De fem kontaktrefleksioner eksponerer borgeren for kontakt på forskellige niveauer, hvilket giver borgeren mulighed for at føle sig forstået og udtrykke sig. Dette hjælper borgeren i at bevæge sig fra en præ‐ekspressiv tilstand til en mere ekspressiv tilstand.

Herunder gennemgås de fem kontaktrefleksioner, samt eksempler på, hvordan de kan bruges i praksis:

Situationsrefleksioner
Med situationsrefleksioner faciliterer man borgerens realitetskontakt – altså kontakten med den ikke-sociale omverden – på en positiv måde. Den fagprofessionelle reflekterer de omgivelser, det miljø eller den aktuelle situation borgeren er opmærksom på, formodes at være opmærksom på eller reagerer på.

  • Eksempel 1: Borgeren sidder i en stol med en kop kaffe i hånden. Socialpædagogen reflekterer: ’Du sidder i din stol. Du har en kop kaffe i din hånd’.
  • Eksempel 2: ’Du kigger ud ad dit vindue, jeg kigger ud ad dit vindue, vi kigger begge ud ad dit vindue’.

Ansigtsrefleksioner
Socialpædagogen reflekterer borgerens ansigtsudtryk - de følelser som afspejler sig eller formodes at afspejle sig i borgerens ansigtsudtryk - enten ved imitation, ved verbal refleksion eller begge.

  • Eksempel 1: Borgeren kigger ud ad vinduet og har tårer i øjnene. Socialpædagogen reflekterer: ’Du kigger ud ad vinduet (situationsrefleksion), der er tårer i dine øjne’.
  • Eksempel 2: ’Der er et smil på dine læber – jeg tænker du er glad’. Hvis ansigtsrefleksionen frembringer et nyt følelsesmæssigt udtryk i borgerens ansigt, reflekteres dette udtryk også.

Hvis den fagprofessionelle fx har reflekteret: ’Du kigger ud ad vinduet (pædagogen kigger ud ad vinduet). Der er tårer i dine øjne’, og borgeren reagerer på denne refleksion ved at se bange ud, siger den fagprofessionelle: ’Der er tårer i dine øjne. Du kigger på mig. Dit ansigt ser bange ud’.
På denne måde faciliterer ansigtsrefleksionerne borgerens affektive kontaktevne (kontakten med sig selv) på en positiv måde.

Kropsrefleksioner
Mange borgere med autisme indtager forskellige kuriøse kropsholdninger og kropsbevægelser. Disse holdninger og bevægelser kan tage form af ekkopraksi (automatisk gentagelse af en andens bevægelser) eller 'katatonisk posturing' (stereotype bevægelser, ofte rytmisk gentaget eller en stivnen i bestemte stillinger, ofte over længere tid).
Socialpædagogen reflekterer borgerens kropsholdninger og kropsbevægelser enten ved kropslig imitation eller ved verbal refleksion eller begge.

  • Eksempel 1 – Verbal kropsrefleksion: ’Du holder begge dine hænder om ørerne. Du rokker frem og tilbage’.
  • Eksempel 2 – Kropslig imitation og verbal refleksion: ’Du holder begge dine hænder for ørerne – jeg
    holder begge mine hænder for ørerne (socialpædagogen tager begge sine hænder og holder sig for
    ørerne). Du rokker frem og tilbage – jeg rokker frem og tilbage’ (socialpædagogen holder stadig
    hænderne for ørerne og rokker frem og tilbage).
  • Eksempel 3 – Kropslig imitation og verbal refleksion: Borgeren går frem og tilbage, med hænderne på ryggen og kigger ned i gulvet. Socialpædagogen går med hænderne på ryggen, og kigger også ned i gulvet, frem og tilbage ved siden af borgeren og siger: ’Vi går frem og tilbage. Vi har hænderne på ryggen. Vi kigger ned i gulvet’.

Kropsrefleksioner hjælper borgeren at mærke og være til stede i sin egen krop. Det hjælper også til at overkomme følelsen af fremmedgørelse af egen krop, som mange mennesker med autisme oplever. Kropsrefleksioner faciliterer derved til positive ændringer i borgerens realitetskontakt (kontakten med den ikke-sociale omverden).

Ord-for-ord refleksioner
Nogle mennesker med autismespektrumforstyrrelse har meget lidt eller intet udviklede sprog. De udtrykker og udtaler sig i ordfragmenter, ufærdige sætninger, eller med enkelte isolerede ord. Nogle udtrykker sig udelukkende via lyde, mens andre udtrykker sig ved ekkolali (automatisk gentagelse af en andens tale - ofte gentages kun det sidste eller de sidste få ord) eller neologismer (dannelse af nye ord, ofte særegne sammensætninger af eksisterende ord eller helt selvopfundne ord).

  • Eksempel: Socialpædagogen reflekterer de ord, sætninger eller sætningsfragmenter, som synes forståelige eller mest meningsfulde fra borgeren. Man kan også reflektere borgerens lyde.

Når den fagprofessionelle anerkender borgeren som kommunikatør, forårsager det ofte en udvidelse af kommunikationen. Ord-for-ord refleksioner faciliterer borgerens kommunikative kontaktevne positivt.

Gentagne refleksioner
Socialpædagogen gentager en kontaktrefleksion, som virkede befordrende for borgerens kontaktfunktion. Der er både kortsigtede og langsigtede gentagelsesrefleksioner.

  • Eksempel 1 – Kortsigtet gentagelsesrefleksion: Socialpædagogen sidder sammen med en borger og reflekterer: ’Du smiler’. Derefter er der stilhed i flere minutter. Socialpædagogen reflekterer igen: ’Du
    smiler stadig’.
  • Eksempel 2 - Langsigtet gentagelsesrefleksion: ’Sidst, vi så hinanden, talte du om traktorer, nu kigger du på traktorer på din IPad’.