Artboard 1 no disagree x error
Skift site

Ny værktøjskasse til indsatsen mod vold

På et nyt website åbner arbejdspladser landet over dørene og viser, hvordan de systematisk og målrettet arbejder for at forebygge og håndtere vold og trusler. Socialpædagogerne har været med til at udvikle værktøjet ’Metoder Mod Vold’

Tina Løvbom Petersen

20. mar 2018
F.I.T.jpg

Trafiklys, Feedback Informed Treatment, Low Arousal eller måske LA2? Listen af metoder til at forebygge og håndtere vold og trusler på arbejdspladsen er lang. Men nu gør et nyt website det lettere at overskue, hvad de forskellige metoder går ud på, og hvordan man anvender dem i praksis.

På vpt.dk/metoder-mod-vold beskriver en række arbejdspladser i videoform, hvordan de konkret arbejder med forskellige metoder i hverdagen, og hvordan metoden blev indført. Den røde tråd i alle fortællinger, der inkluderer flere socialpædagogiske arbejdspladser, er, at man har valgt én fælles tilgang til de udfordringer med vold og trusler, man har på arbejdspladsen. 

Fælles faglig tilgang

I en af videoerne på sitet forklarer projektleder i Vold som Udtryksform, Bjarne Møller, hvorfor det er så vigtigt med et fælles fagligt afsæt.

– Hvis ikke man har en fælles tilgang, så oplever jeg ofte, at tingene i hverdagen baserer sig på individuelle skøn og vurderinger - og det stiller os jo skat mat i forhold til en faglig kvalificering af vores indsats. En fælles faglighed kan være med til at sikre, at vi løbende dygtiggør os, at vi får taget de nødvendige diskussioner og drøftelser om, hvordan vi håndterer den vold, der måtte være, siger han.