Artboard 1 no disagree x error
Skift site

Må man takke ja til en privat invitation?

Hvad bør man svare, hvis man modtager en privat invitation fra et barn eller en borger, der ønsker ens deltagelse til fx en konfirmation eller en rund fødselsdag? Simon Nysum og Charlotte Søgaard Wollesen er uenige om svaret

Jakob Ravn Brinck / Foto: Ole Joern / Red Star

28. sep 2021
Dilemma_web_#09_2021.jpg
Fagligt fokus

JA

Simon Nysum er afdelingsleder på Altinget, et privat opholdssted for unge i Farsø

Jeg ville se det som en ære at modtage en invitation til en mærkedag fra en af de unge, jeg arbejder med. Det vil være udtryk for tillid. Og et udtryk for, at mit arbejde har båret frugt. Mange socialpædagoger arbejder jo med børn eller borgere, der nærer stor mistillid til fagprofessionelle, og det er hårdt arbejde at blive anset som en betydningsfuld brik i deres liv. Når dette er lykkedes, er min motivation helt sikkert til stede for at deltage. Jeg vil vise dem den respekt at takke ja til invitationen, da jeg ved, det vil have en kæmpe betydning. Nogle vil påstå, at man blander det professionelle og det private ved at deltage. Men en dygtig socialpædagog kan sagtens træde ind i et privat rum til fx en familiefest og være professionel og personlig – uden at blive privat. Du skal bare have borgerens sind på sinde og kun dele de ting om dig selv, som er godt for borgerne og deres pårørende. Hvis de så har svært ved at finde den grænse, sætter du den for dem. Det er jo for pokker det, du er uddannet til, og som du forhåbentlig også gør til daglig.