Følelsen af familie
Duften af nybagt brød. Hjemmelavet mad og fællesspisning. Fravær af skilte og overfaldsalarmer. Inddragelse i, hvordan huset skal indrettes og bruges – og masser af sang og kram. Det er nogle af de elementer, der skaber hjemlighed for beboerne på Mette Mariehjemmet i Vanløse


I en familie samles man typisk om måltidet, om det gode tv-program – eller om andre fælles aktiviteter. Det samme gør medarbejderne og beboerne på Mette Mariehjemmet – et socialpsykiatrisk botilbud i Vanløse, hvor 16 beboere og 8 fastansatte medarbejdere holder til i en gammel ejendom midt i et villakvarter.