Artboard 1 no disagree x error
Skift site

Den etiske efterspørgsel - I pædagogik og uddannelse

Som følge af reform- og moderniseringstiltag er vi vidne til nye aktualiseringer af etik inden for pædagogik og uddannelse. Nye grænser sættes, og gamle grænser udviskes.

Ane Qvortrup

21. apr 2016

Indhold

Indholdet af og begrundelserne for, hvad der rangerer som mest nyttigt og etisk korrekt ændres som følge af reform- og moderniseringstiltag på alle niveauer i uddannelsessystemet. Det skaber også nye etiske problemstillinger for de professionelle, og der er derfor behov for at sætte fokus på de etiske problemstillinger, som gør sig gældende i pædagogik og uddannelse i dag. 

Denne antologi beskæftiger sig både med, hvordan de nye aktualiseringer viser sig i forskellige pædagogiske og uddannelsesmæssige sammenhænge og med de spørgsmål, som studerende, pædagoger, lærere og ledere mødes med:  Skal man som lærer undlade at beskæftige sig med emner, der kan vække ubehag hos nogle elever i undervisningen? Hvor langt skal kan og bør man gå i inklusionens tegn? Hvor meget kan man som professionel tillade sig at intervenere i barnet, elevens og den studerendes privatsfære? Hvordan balancerer man som pædagog, lærer og ledelse mellem konfliktuerende hensyn, og hvordan begrundes et givent valg eller fravalg? Hvordan skal man begrunde en handling, som måske er etisk problematisk nu og her, men ikke på langt sigt?

Antologien illustrerer, hvordan de etiske aktualiseringer tager sig ud i forskellige pædagogiske og uddannelsesmæssige praksisser, og hvordan pædagoger, lærere og ledere må forholde sig til nye etiske dilemmaer og paradokser.