Børnebreve får livshistorien til at hænge sammen
Sårbare børn mangler indsigt i de tiltag, det offentlige system iværksætter i deres liv. Mange får et chok den dag, de læser deres sagsmappe. Det bør ændres, mener psykolog Rikke Yde Tordrup, der har udarbejdet en model til børnebevidning for bl.a. plejefamilier og socialpædagoger
Peter på 13 år har, siden han var et halvt år gammel, været anbragt pga. sine forældres misbrug. Gennem sit korte liv har han et utal af gange stiftet bekendtskab med det offentlige system i skikkelse af forskellige fagpersoner. Nu er han blevet teenager og mærker et behov for at vide mere om, hvorfor hans liv har formet sig, som det har. Derfor har han bedt om indsigt i sin egen sagsmappe.
Da Peter bladrer i sin sagsmappe, bliver han både ked af det og vred. I de mange dokumenter bliver han bl.a. beskrevet som stærkt udadreagerende, voldelig i pressede situationer og ude af stand til at indgå i fællesskaber med andre børn. Flere af udtalelserne kommer fra mennesker, som har været tæt på ham.
De sidste to år, hvor Peter har boet hos sin tredje plejefamilie, har han været inde i en positiv udvikling, men da han har læst i sin sagsmappe, dukker et gammelt tankemønster op: ’Jeg er et besværligt barn, der er uønsket og ikke værd at holde af. Det hele kan være lige meget.’
