Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

Fagpolitisk Uddannelse

På Socialpædagogernes Fagpolitiske Uddannelse får du styrket dine kompetencer og bliver klædt på som ambassadør for den socialpædagogiske sag.

Der er lukket for ansøgninger (frist 10. november 2023)

Igennem relationen til udsatte og mennesker med handicap udvikler Socialpædagogernes medlemmer det socialpædagogiske fag. Din praksisviden er derfor uundværlig! Og derfor er du en vigtig stemme i vores arbejde med at forbedre arbejdsvilkårene og påvirke den socialpolitiske dagsorden.

Du skal søge en plads på Socialpædagogernes Fagpolitiske Uddannelse, hvis:

  • du har lyst til at engagere dig og kæmpe for den socialpædagogiske faglighed,
  • du vil sætte socialpædagogers fag, socialpolitikken og arbejdsvilkår på den politiske dagsorden,
  • du brænder for at få gennemslagskraft i din kommunikation,
  • du er motiveret for at designe, lede og gennemføre dit eget fagpolitiske projekt
Det kan du forvente

Som deltager får du kompetencer inden for mange områder i løbet af uddannelsens fire moduler:

  • Forståelse for og fortrolighed med Socialpædagogernes strategier og dagsordener
  • Formidlings- og kommunikationskompetencer
  • Evne og redskaber til at sætte politiske dagsordener
  • Gennemslagskraft og kraft til at øve indflydelse
  • Analysekompetencer inden for socialpolitiske problemstillinger
  • Erfaring med projektudvikling og projektledelse
  • Relations- og netværksskabende værktøjer
Undervisningen

Uddannelsen er i høj grad bygget op om at klæde dig godt på som ambassadør gennem praktiske øvelser og løbende opgaver, som du løser i samarbejde med dine medstuderende. I løbet af processen skal du arbejde på et projekt enten alene eller i samarbejde med andre deltagere eller kollegaer. Du får en kontaktperson, som du kan sparre med gennem forløbet, og som er med til at sikre, at du får koblet din viden til de ting, der sker i dit nærområde.

Mellem de enkelte moduler skal du regne med at skulle mødes med flere af dine medstuderende, da I skal udveksle erfaringer og lave mindre opgaver forud for det kommende modul.

Underviserne er en blanding af eksterne oplægsholdere samt ansatte og valgte i Socialpædagogerne. Vi vil hjælpe dig med at få en bred viden, som kan kvalificere dig til at blive en aktiv ambassadør for Socialpædagogerne.

Det forventer vi af dig

Du skal kunne deltage fuldt ud på alle fire moduler. Dette både fordi forløbet skal klæde dig bedst muligt på som ambassadør for Socialpædagogerne, men også fordi det er en forudsætning for det fællesskab og netværket, der skabes ambassadørerne i mellem.

Når du har færdiggjort uddannelsen, forventer vi, at du har lyst til at bidrage til Socialpædagogernes arbejde for det socialpædagogiske faglige fællesskab. Du skal derfor have lyst til at være aktiv ambassadør for det socialpædagogiske fag og for Socialpædagogerne. Det kan fx være igennem fagpolitisk arbejde, ved at du deltager i den offentlige debat om det socialpædagogiske arbejdsområde, eller ved at du fortæller om Socialpædagogernes dagsordener og din hverdag som socialpædagog på de sociale medier.

Igennem uddannelsen vil du arbejde med at udvikle og realisere dit eget valgte projekt, der sætter socialpædagogikken på dagsordenen.

Sådan er uddannelsen bygget op

Uddannelsen finder sted i løbet af 2024 og består af fire moduler, der hver varer tre dage, med undtagelse af modul 4, der varer to. Det er vigtigt, at du kan deltage fuldt ud på alle fire moduler:

  • Modul 1: 19.-21. februar 2024
  • Modul 2: 2.-4. april 2024
  • Modul 3: 12.-14. august 2024
  • Modul 4: 3.-4. oktober 2024
Praktisk

Alle moduler bliver afholdt på Hotel Fredericia og er med overnatning. Socialpædagogerne betaler alle udgifter til ophold, forplejning, undervisning og transport og tilbyder din arbejdsgiver at få refunderet dine lønudgifter. Uddannelsen er altså gratis for dig og din arbejdsplads.

NB: Ansøgningsfristen er d. 10. november 2023. Du kan forvente svar senest 1. december 2023. 

Socialpædagogernes vision

Socialpædagogerne ønsker et solidarisk samfund, hvor alle mennesker har mulighed for at leve et godt liv og være en del af samfundet. Den socialpædagogiske faglighed skal være synlig og anerkendt for sine resultater. Socialpædagogikken skal indgå i mange dele af samfundet, fordi den gør en forskel for den enkelte borger og betaler sig for samfundet.

Socialpædagoger skal have et indholdsrigt arbejdsliv, med ordentlige løn- og ansættelsesforhold, og opleve høj trivsel på arbejdspladsen. Ingen skal være nødt til at forlade faget.

Sådan søger du

Du kan ansøge om at blive en del af Socialpædagogernes Fagpolitiske Uddannelse på denne side.

Du bedes vedhæfte en motiveret ansøgning samt dit CV (alternativt en kort jobbeskrivelse af din nuværende stilling).

Når vi udvælger deltagerne på Socialpædagogernes Fagpolitiske Uddannelse vil der blive lagt vægt på kvalifikationer, motivation, mod på og vilje til at bidrage til det socialpædagogiske faglige fællesskab. Du vil blive bedt om, at lave hjemmearbejde allerede forud for første modul.

Du skal være medlem af Socialpædagogerne for at kunne deltage på forløbet.

Ansøgningsfristen var d. 10. november 2023. Du kan forvente svar senest 1. december 2023. 

Hør mere

Har du spørgsmål til uddannelsen eller lyst til at høre mere, kan du kontakte Maria Christiansen fra forbundssekretariatet på mail mch@sl.dk eller telefon 2210 1743.