Artboard 1icon_burger icon_checkmark_red icon_checkmark icon_cross icon_down icon_download icon_edit icon_exclamationbox icon_eye icon_facebook icon_heart icon_home icon_house icon_lock icon_magnify icon_papers icon_prize icon_quote icon_site-switchericon_star icon_studerende icon_trio icon_twitter icon_up
Menu

Få hjælp til job - og karriererådgivning

Måske oplever du det som en udfordring at drøfte spørgsmål med andre om din nuværende jobsituation, og hvad du gerne vil med dit arbejdsliv fremover? Vi giver dig muligheden for at få en fortrolig dialog med vores job og karriereteam. Dine ønsker om job og karriere vil være centrum for en coachende samtale.

Benyt det gratis tilbud om job og karriererådgivning. Vi stiller med engagerede konsulenter, der giver dig en professionel tilgang til dine overvejelser om job, arbejdsliv og karrieremuligheder.

Alle samtaler er fortrolige, og der foretages ingen registreringer eller videregivelse af din henvendelse.

Tilbuddet er gratis for medlemmer hos Socialpædagogerne.

Hvornår kan du få hjælp?

  • Mandag ml. kl. 14-17 på telefon 7248 6060 
  • Andre dage: Passer mandag ml. 14-17 dig ikke, kan du ringe på 7248 6000, så finder vi et andet tidspunkt til dig.

Udgangspunkt for samtalen kunne fx være:

  • Jeg har i flere år arbejdet indenfor et bestemt område og har lyst til at prøve noget nyt - dog uden at vide konkret hvad, eller om jeg er parat til det
  • Jeg ønsker at dygtiggøre mig yderligere - i hvilken retning bør jeg gå? Og på hvilket niveau?
  • Jeg ønsker at få afdækket mulighederne for at skifte jobspor og erhverv