Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

Miniferieåret 2020

I 2020 opstår der et miniferieår. Se mere om, hvad det går ud på.

De nye ferieregler med samtidighedsferie træder i kraft den 1. september 2020.

Med de nye ferieregler ændres ferieåret fra 1. maj - 30. april til 1. september – 31. august.

Det betyder, at der i 2020 opstår et miniferieår, der går fra 1. maj til 31. august. Perioden for såvel optjening som afholdelse af ferie forkortes således.

Begrundelsen for at optjeningsperioden forkortes er, at indefrysningen af feriemidler påbegyndes 1. september 2019. Optjeningsperioden for 2019 er således kun 8 måneder fra 1. januar til 31. august.

Alle optjener 2,08 feriedage pr. måned og du vil derfor have 16,64 (8 x 2,08) feriedage til afholdelse i miniferieåret fra 1. maj – 31. august 2020 (hovedferie kan dog som normalt også varsles til afholdelse i september).

Det kræver 15 feriedage at holde 3 ugers ferie og du har derfor optjent nok ferie til at holde sommerferie i 3 uger.

Hvis du er vant til at holde 4 ugers sommerferie, dvs. 20 feriedage, og også har aftalt med din arbejdsgiver, at du kan holde det i 2020, skal du sørge for at have reserveret et antal yderligere feriedage. Det kan du fx gøre ved at bruge af din 6. ferieuge/feriefridage eller ved at have overført ferie fra tidligere ferieår.