Menu

Søg en vikar

Vi kender de socialpædagogiske arbejdspladser og deres behov, og vi kender de jobsøgende og deres kvalifikationer. Derfor kan vi finde det bedst mulige ansøgerfelt til de ledige vikariater og sikre en hurtig og effektiv rekruttering af arbejdskraft.

Brug Socialpædagogernes jobformidling til at finde din nye medarbejder - eller den rigtige vikar.

Ved hjælp af et effektivt match mellem arbejdsplads og jobsøgende, kan Socialpædagogernes Jobformidling være med til at sikre jer en kvalificeret kollega til længere vikariater af ca. 1 måneds varighed eller mere. Vi kan godt hjælpe med at finde en kvalificeret tilkaldevikar, men vi formidler ikke dag til dag. Hvis I har svært ved at finde den rette medarbejder til en fast stilling, kan vi også hjælpe med det.

Kvalificerede pædagogiske medarbejdere

Det socialpædagogiske område er i udvikling, og det stiller krav til de jobsøgendes kompetencer, som ofte skal kunne træde til med kort varsel.

Jobsøgende hos Socialpædagogerne er oftest ledige og folk som ønsker at skifte job. Det kan også være medlemmer som er gået på efterløn eller studerende, som er interesserede i  tidsbegrænsede job, deltidsarbejde eller vikararbejde. 
De fleste ledige i Socialpædagogernes a-kasse har en kort ledighedsperiode, og kan derfor umiddelbart indgå i arbejdet. Andre har haft en længere ledighedsperiode og har måske brug for en kort indkøringsperiode.

Søg en vikar

Vikarbestillingen bør være konkret og præcis i sit indhold og samtidig tillokkende for den rette medarbejder. Målet er naturligvis, at I får den bedste medarbejder til lige netop det aktuelle job. Læs mere i vejledningen til vikarbestilling (pdf)

Ønsker du at bestille en vikar, så udfyld denne digitale formular.