Artboard 1icon_burger icon_checkmark icon_checkmark_red icon_cross icon_down icon_download icon_edit icon_exclamationbox icon_eye icon_facebook icon_heart icon_home icon_house icon_lock icon_magnify icon_papers icon_prize icon_quote icon_star icon_studerende icon_trio icon_twitter icon_up
Menu

Socialpædagogerne i medierne

Følg med i, hvor og hvornår dit forbund optræder i mediebilledet. Vi bringer korte resumeer af de mediehistorier, hvor Socialpædagogerne er omtalt.

Jydske Vestkysten Kolding. 19. januar: Tillykke til de nye pædagoger

Kredsformand for Socialpædagogerne Sydjylland Poul Flack-Jensen ønsker alle nyuddannede socialpædagoger hjerteligt tillykke med deres overståede studier og ønsker dem al held og lykke på deres videre færd: ”Vi vil hermed ønske de nye pædagoger stort tillykke med deres uddannelse og samtidig ønske dem held og lykke med deres fremtidige job”, siger Poul Flack-Jensen


DR P4. 10. januar: Private skal give tilbud

Formand for Socialpædagogerne Benny Andersen synes, det er fuldstændig uacceptabelt at en række kommuner er gået sammen om, at få private aktører til at give tilbud på pasningen af anbragte børn og handicappede – en opgave der normalt er kommunal: ”Det er et brud på den måde vi normalt tænker socialpolitik og det at hjælpe mennesker i en helt særlig livssituation. Det at gøre disse menneskers livsbetingelser til et økonomisk anliggende, synes jeg er helt forkert og faktisk uacceptabelt. Vi ved, at det der virker for udsatte børn og handicappede, er kontinuitet og tryghed og hvis man hvert tredje år skal udsættes for, at der skal sættes pris på ens livsmuligheder, så tager man simpelthen disse livschancer fra dem og det er helt forkert”, siger Benny Andersen.   

Nordvestnyt Holbæk/Odsherred. 5. januar: Må beholde pengene

Tingene gik i hårdknude, da Odsherred kommune, ved en fejl, kom til at udbetale i alt 116.000 kr. for meget i løn til medarbejdere på Siriusparken, et opholdssted for mennesker med psykiske og fysiske handicap. Kommunen hævdede at borgerne skulle tilbagebetale pengene, men medarbejdernes fagforening Socialpædagogerne mente, at medarbejderne havde ret til at beholde pengene, som var en fejl fra kommunens side. Nu har kommunen alligevel besluttet at medarbejderne må beholde pengene og det glæder kredsformand for Socialpædagogerne Midtsjælland Jan Vium: ”Sagen er løst til vores fulde tilfredshed”, siger han.  

DR.dk. 3 januar: Frederikshavn var for lille til handicappede Zille

For 3 år siden besluttede Zilles familie at rykke til Aarhus. Zille har den særlige diagnose infantil autisme og hendes mor, Gitta Catalina Møller, oplevede, at der ikke var den rette hjælp og støtte at få i Frederikshavn hvor familien boede. I Aarhus mødte hun en stærk faglighed og mærkede hvordan der fra lægens, sundhedsplejerskens og pædagogernes side var en langt højere grad af erfaringer, som blev brugt i arbejdet med Zille. At der er forskel på kommunernes beredskab i forhold til borgere med handicap, synes Socialpædagogernes formand Benny, ikke skal hindre at borgere kan få den støtte, de har behov for. Han opfordrer derfor de mindre kommuner til at samarbejde på tværs, så man fremover bliver bedre til at håndtere børn og unge med særlige diagnoser.

Ekstra Bladet. 3. januar: Handicappede blev svigtet i storstilet reform

Strukturreformen, som i 2007, så dagens lys, får nu kritik for at have forværret vilkårene for mennesker med handicap. Som en del af reformen, blev de tidligere amter nedlagt og mange af deres opgaver overdraget til kommunerne. Blandt andet siger formand for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen at det er et stort problem, fordi kommunerne ofte tænker i økonomi i stedet for hvilke tilbud, der er bedst for borgeren. Socialpædagogernes formand Benny Andersen deler en del af bekymringen: ” Det er klart, at der nogle mennesker, der har fået det ringere. Det gælder særligt de områder, hvor der er gået vigtig specialviden tabt, for eksempel omkring indsatsen for døve og blinde og rehabilitering af hjerneskadede”, siger han.

Aarhus Stiftstidende. 29. december: Lad 2017 bringe bedre muligheder for uledsagede flygtninge

Formand for Socialpædagogerne Benny Andersen ærgrer sig over nogle af de tragiske episoder på landets børneasylcentre, heriblandt overgreb, 2016 bød på og opfordrer til, at man griber forebyggende ind i 2017. Det indebærer at underlægge centrene Socialtilsynet, så der kan føres tilsyn med faglighede: ”Det kan ikke siges tydeligt nok, hvor fuldkommen nødvendigt det er, at børneasylcentrene bliver underlagt socialtilsynet. Det er desværre ikke tilfældet i dag, og det betyder, at der ikke er noget uvildigt tilsyn med børnecentrene. Det er simpelthen ikke godt nok. Socialtilsynet er i forvejen praksis på opholdssteder for danske børn og unge og bør selvfølgelig også være det på børnecentrene. For så kan man føre kontrol med, om der på centrene er den nødvendige faglighed. Derfor er vi godt tilfredse med, at Socialdemokratiet for nylig har stillet forslag om netop dette. Det er den helt rigtige vej at gå, og nu er det afgørende, at vilje bliver til virkelighed. For vi ved, at en socialpædagogisk indsats virker”, siger han.

MetroXpress. 29. december: Udlændingestyrelsen svigter tilsyn med landets asylcentre

Ifølge kontrakten mellem Udlændingestyrelsen og asylcentrenes operatører – kommuner og Røde Kors, skal styrelsen føre kontrol med blandt andet pesonalesammensætningen og fagligheden på centrene. Det er bare ikke sket. Siden 2014 har Udlændingestyrelsen kun ført tilsyn med lommepenge og undervisningsmaterialer på centrene. Det er dybt kritisabelt, siger formand for Socialpædagogerne Benny Andersen: ”Hvis man ikke fører tilsyn med asylcentrene, så svigter man både personalet på centrene - men i sidste ende også asylansøgerne. Det er mærkeligt at sige det om Udlændingestyrelsen, men det her vidner simpelthen om uvidenhed i styrelsen”, siger han. Også Enhedslistens Johanne-Schmidt Nielsen undrer sig over det manglende tilsyn på centrene og vil nu bringe sagen op på et allerede planlagt samråd med Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. Ministeren selv ønsker ikke at kommentere sagen.

Altinget.dk. 20. december: Socialpædagogerne: Lad os løse socialproblemerne i fællesskab

Formand for Socialpædagogerne Benny Andersen anerkender, at parterne på socialområdet er uenige på mange punkter, men opfordrer til at man samarbejder om åbenlyse fornuftige sociale investeringer: ”Vi har brug for en forstærket dialog på socialområdet. Kommuner, regeringen, brugerorganisationer, faglige forbund, forskningsinstitutioner og de forskellige tilbud og institutioner skal stå skulder ved skulder, hvis vi skal løse vigtige opgaver på området”, siger han.  Det indebærer blandt andet en forstærket vidensindsats: ”Men der er tilsvarende rigtig mange ting, som vi mener, at alle aktører på socialområdet må kunne blive enige om. Blandt andet har vi brug for mere forskning og viden på socialområdet. Vi har brug for, at kommunerne skal have bedre mulighed for at lave de indsatser, der virker bedst, når udsatte borgere skal løftes ind i fællesskabet”, siger Benny Andersen.

Nordjyske Stiftstidende. 20. december: Vold er hverdag

Fire ud af ti socialpædagoger på bosteder for mennesker med fysisk og psykisk handicap har været udsat for vold det seneste år. Socialpædagogernes kredsformand i Nordjylland Peter Kristensen kalder volden helt uacceptabel. Særligt skal det ikke accepteres, når man kender til helt konkrete værktøjer til forebygning, og her er det især vigtigt at styrke fagligheden: ”Vi ved, at den rette faglighed hos medarbejderne både kan forebygge konflikter og nedtrappe konflikter”, siger han.

Nordjyske Stiftstidende. 20 december: Ikke nemt at stoppe volden

En undersøgelse foretaget af Socialpædagogerne viser, at over halvdelen af de socialpædagoger, som arbejder på bosteder med mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser i Nordjylland, har været udsat for vold i løbet af det seneste år. Kredsformand for Socialpædagogerne Nordjylland Peter Kristensen er enig med de fleste andre parter om at problemet er stort og skal tages alvorligt, men minder samtidig om, at det ikke er ligetil og maner til samarbejde blandt parterne: ”Der er ikke nogen nem snuptagsløsning, og det kommer til at tage tid. Det er noget, som de må tage meget alvorligt. Socialpædagogerne Nordjylland vil gerne samarbejde og hjælpe kommunerne, regionen og andre arbejdsgivere med at nedbringe antallet af voldstilfælde. Jeg regner bestemt ikke med, at der er arbejdsgivere, som synes, at det er i orden, at deres medarbejdere bliver udsat for vold på arbejdet”, siger han.

Aarhus Stiftstidende. 19. december: En tredjedel af kommunerne er ikke klar til demente

Formand for Socialpædagogerne Benny Andersen sætter fokus på det problem, at en tredjedel af landets kommuner ikke er klar til at håndtere mennesker med demens. En undersøgelse foretaget af Socialpædagogerne viser nemlig, at en tredjedel af kommunerne ikke har nogen politik på området eller handleplaner for praksis. Det mener Benny Andersen er dybt bekymrende, særlig fordi antallet af demente er stærkt stigende og fordi en tidlig indsats batter: ”Vi ved, at meningsfyldte aktiviteter og fokus på relationer og udvikling giver mindre tvang og lavere medicinforbrug. For brugen af tvang og medicinering er desværre alt for høj. Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt. Indsatsen ligger ude i kommunerne, og det er simpelthen ikke rimeligt, at hele familien ødelægges, fordi man tilfældigvis bor i en kommune, som ikke er klar. Særligt ikke, når prognoser viser, at i år 2040 er antallet af demente steget med 80 procent. Nu gælder det om at føre de politiske visioner ud i livet. Socialpædagogiske metoder som sansestimulering, kommunikationsarbejde eller livshistoriefortælling skal i brug, når handleplanen omsættes til praksis”, siger han.

Fyens.dk. 13. december: Elendig trivsel på beskyttede værksteder

Trivslen på de tre værksteder, der til sammen udgør Fællesværkstederne i Odense, er meget dårlig, viser en ny trivselsrapport. Personalet føler sig presset, måske dels pga. nylige fyringer og dels en varslet sammenlægning af institutionerne. Kredsformand for Socialpædagogerne Lillebælt Hanne Ellegaard er ikke i tvivl om at det kan være noget af det, der presser medarbejderne på stedet: ”Det er jo ikke fordi, pædagogerne ikke kan lide deres arbejde. Der er bare så store forandringer på så kort tid, at de ikke ved, hvor de skal hen, og det skaber enorm usikkerhed og påvirker den enkelte”, siger hun.

Berlingske. 9. december: Morgenvækning er kun en lille del af hjælpen til udsatte borgere

Det vækker harme hos Socialpædagogernes formand Benny Andersen, at Berlingske torsdag i sin leder udstiller socialt udsatte som dovne mennesker, der bare skal tage sig sammen. Lederen kritiserer stigningen af antallet af personer der modtager socialpædagogisk støtte til blandt andet at ”komme op om morgenen” og ”børste tænder”. Benny Andersen understreger hvor himmelråbende dumt det er, at tro at folk, hvis eneste problem det er, at komme ud af sengen om morgenen, modtager socialpædagogisk støtte. Der skal langt mere til: ”To tredjedele af dem, der får hjælp, er på førtidspension - en tredjedel har deres gang i hospitalspsykiatrien”, siger han. Og hvis lederens budskab er, at pengene kan bruges bedre, har afsender chefredaktør Tom Jensen ikke forstået hvad en tidlig indsats kan gøre – også på den lange bane: ”Meningen er jo netop, at udsatte med den rette socialpædagogiske indsats kan klare mere med mindre støtte”, siger Benny Andersen.

DR P3. 8. december: Et voksende antal unge må hjælpes af socialpædagoger

Mellem 2009 og 2015 er antallet af mennesker, der har modtaget socialpædagogisk støtte steget markant. Særlig er stigningen stor blandt unge under 30 og det mener Socialpædagogernes formand Benny Andersen blandt andet kan skydes et øget præstationspres i samfundet: ”Det er unge, der pga. handicap eller sociale problemer, ikke selv er i stand til at gøre almindelige ting i dagligdagen. De skal være arbejdsmarkedsparate, uddannelsesparate og møder generelt større krav i samfundet”, siger han.  

Jyllandsposten. 7. december: Investér i velfærden, Løhde

Sammen med en række andre faglige aktører, udtrykker formand for Socialpædagogerne Benny Andersen sin velvilje overfor den nye minister for offentlig innovation Sophie Løhde, men giver også råd med på vejen: ”Vi skal finde nye veje til at forbedre velfærden. Den ambition deler vi i LO-fagbevægelsen fuldt ud med regeringen. Og det skal ske til glæde for både borgere og medarbejdere. Vores bud hedder: Giv rum til fagligheden, giv tid til ny teknologi, og geninvester klogt i velfærden”. Samtidig udtrykker de også, hvor vigtigt det er, ikke at overse det gavnlige ved investeringer i offentlig service: ”Investeringer i den offentlige service har en række positive dynamiske effekter. De bliver dog ofte overset. Ikke mindst i Finansministeriets røde bygning, som Sophie Løhde nu er flyttet ind i. Det er ærgerligt, for hvis man regnede på netop de effekter, ville konklusionen for en ny minister for offentlig innovation være åbenlys: Det er en god forretning at investere i god offentlig service”.

Randersidag.dk. 6. december: Bekymring for familieplejere oppe i byrådet

En ny honoreringsmodel for familieplejere vækker bekymring i Randers. At sætte vederlag ned for familieplejere er dybt kritisabelt, mener Radikale Venstre, som vil tage emnet op i byrådet d. 19. december. Kredsformand for Socialpædagogerne Østjylland er enig i kritikken og advarer: ”Man giver ikke så høje vederlag, hvis der ikke er behov for, at plejeforældrene ikke har et job ved siden af. Randers Kommune har ikke meldt ud, at opgaverne har ændret sig for plejefamilierne", siger han. Derudover mener han, at kommunens håndtering af sagen er helt uacceptabel, blandt andet fordi kommunen ikke har taget dialogen med de mennesker det handler om: ”Det, man skulle have gjort, var, at man skulle gå ud og lave handleplaner, lave børnesamtaler, tale med menneskerne tæt på børnene og få de oplysninger, der skal til”, siger han.

Altinget.dk. 6. december: Socialpædagogerne: Husk alle dem, der ikke har kræfter til at kæmpe

Danmark har fået en ny regering og nye ministerier ser dagens lys. Blandt andet det nye børne- og socialområde. Sammenlægningen af de to områder vækker ikke umiddelbart begejstring hos Socialpædagogernes formand Benny Andersen: ”Det er ingen hemmelighed, at Socialpædagogerne er bekymrede over, at regeringen har valgt at fusionere børneområdet og socialområdet i et nyt ministerium.
Hvis det er ud fra en idé om at lade socialpolitik starte så tidligt som muligt, kan det være fornuftigt. For vi ved, at man netop kan opnå resultater ved at investere i mennesker, før skaden er sket. Vores bekymring er, om socialområdet vil drukne i diskussionerne om dagtilbud og børnehaver, og om magtfulde forældreinteresser fra stærke middelklassehjem vil trumfe hensynet til de svageste grupper. Grupper, som der ikke nødvendigvis er mange stemmer i”, siger han.

Altinget.dk. 6. december: Rød blok frygter hattedame-Danmark med Mai Mercado ved roret

Den nye børne- og socialminister Mai Mercado vækker bekymring hos oppositionen, som frygter at hun er repræsentant for et samfund, hvor man med hatten i hånden skal bede om almisser og hvor støtte kun er forbeholdt de allersvageste. Kritikken går blandt andet på at der ikke er nok konkrete sociale tiltag i det nye regeringsgrundlag. Socialpædagogernes formand Benny Andersen er også nysgerrig på, hvad den nye minister vil byde på, men mener også at der er gode takter i regeringsgrundlaget. Han er især glad for at regeringen fastholder de sociale mobilitetsmål, som den tidligere minister Karen Ellemann (V) præsenterede tilbage i maj.

KL.dk. 5. december: Markant flere får socialpædagogisk støtte

Fra 2009-2015 er antallet af borgere, der modtager socialpædagogisk støtte, steget med hele 72 %, viser en undersøgelse fra Momentum. Sidste år fik godt 42.000 mennesker socialpædagogisk støtte. Undersøgelsen viser også, at stigningen er størst blandt unge under 30 år. Socialpædagogernes formand Benny Andersen er overrasket over tallene, men kæder udviklingen sammen med større krav til det enkelte menneske, specielt de unge: ” Vi ser, at øgede krav til for eksempel uddannelse er en udfordring for mange mennesker. Det gælder især for unge og især for dem, der er mindre psykisk robuste, og har kognitive udfordringer. De har stærkt behov for individuel og faglig kompetent indsats, og det skal ske så tidligt som muligt, så de får muligheden for at komme videre", siger han. 

Jyllandsposten. 4. december: Kommunernes tilbud til yngre demensramte halter

En undersøgelse foretaget af Socialpædagogerne giver anledning til bekymring for yngre demente. Undersøgelsen viser at hver tredje kommune ikke har en politik eller plan for yngre demente. Og netop denne gruppe har i høj grad brug for meningsfyldte aktiviteter og støtte. For når en person rammes af en demenssygdom, er det ikke bare den pågældende, men hele familien der påvirkes: ”Yngre demente bor ofte sammen med familien, og der kan være en udearbejdende ægtefælle og hjemmeboende børn. Derfor skal familien have støtte til, at hverdagen og livet ikke smuldrer for alle – og at alle dermed rammes. Det kan have voldsomme konsekvenser menneskeligt og økonomisk”, siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen. Frem til 2040 forventes det, at det samlede antal af demente vil stige med 80 %.

Jyllandsposten. 1. december: Flygtningebørn bør beskyttes

Sammen med Red Barnet og Dansk Psykolog Forening, mener Socialpædagogernes formand Benny Andersen, at de seneste ugers pressehistorier om omsorgssvigt af børn på landets asylcentre kalder på nye metoder og nye måder at løse problemerne på. Det der bliver gjort nu, er simpelthen ikke godt nok. For som det er nu, er asylcentrene for blandt andet uledsagede flygtningebørn- og unge ikke omfattet af Socialtilsynet. Og det skal de, hvis børnene skal have en chance for at lykkes: ”Hvis børneasylcentrene underlægges socialtilsynene, vil det sikre, at der laves en faglig vurdering af, om rammerne for børnenes hverdag er de rette - og svarer til de opgaver, der er på stedet. Det skal sikre, at børneasylcentrene arbejder målrettet med, at børnene får de rette rammer for at kunne komme sig og udvikle sig sundt mod voksenlivet ved bl.a. at kunne minimere risikoen for f. eks. overgreb betragteligt”, siger Benny Andersen.

Ritzau. 1. december: Udlændingestyrelsen trækkes ind i asylskandale

På trods af, at der i aftalen mellem kommunerne og Udlændingestyrelsen står, at Udlændingestyrelsen skal føre både økonomisk og socialt tilsyn med landets asylcentre, er dette ikke sket i to et halvt år. Kritisable forhold og en øget tilstrømning af flygtningebørn- og unge gør behovet for tilsynet så meget desto større. Alligevel har tilsynet ikke fundet sted og det vækker nu hård kritik fra en række organisationer. Blandt andet siger formand for Socialpædagogerne Benny Andersen: ”Det er uacceptabelt. Udlændingestyrelsen ved, hvad det er for nogle børn, der kommer til landet. Styrelsen ved, at de børn ofte kommer med store, store traumer og psykiske lidelser, som gør, at de skal bygges op som nye mennesker for at have en chance for klare sig. Derfor synes jeg, det er uansvarligt bare at sige; nu er det overladt til den enkelte kommune - altså ude af øje ude af sind. Det er ikke godt nok”.

Ritzau. 1. december: S: Tilsyn med asylbørn skal laves helt om

For nylig blev det klart at Udlændingestyrelsen ikke har ført tilsyn med blandt andet de to børnecentre for uledsagede flygtningebørn- og unge på Langeland, som netop er blevet lukket pga. massiv kritik. I kølvandet på det, vil Socialdemokratiet nu stille forslag om at man underlægger børnecentrene samme socialtilsyn som opholdssteder for danske børn og unge. Det er Socialpædagogernes formand Benny Andersen meget tilfreds med da fagforeningen tidligere har foreslået det samme. Han mener nemlig ikke at Udlændingestyrelsen har været sin opgave voksen: ”Udlændingestyrelsen gør mange ting galt. For det første så fører de ikke de tilsyn, som burde sikre, at drenge og piger får de livschancer, som vi burde give dem. Og for det andet så har de ikke den faglige ekspertise, der skal til for at kunne kigge på, om den personalesammensætning og pædagogiske indsats er, som den slags skal være”, siger Benny Andersen til Radio24syv.

Aarhus Stiftstidende. 28. november: Investér rigtigt i inklusion

Ny forskning viser at skoleelever, som er flyttet fra specialtilbud til almindelig folkeskole, kæmper med at finde sig til rette i fællesskabet. Derfor mener Socialpædagogernes næstformand Verne Pedersen, at der skal særlige løsninger til særlige situationer: ”Man skal styrke den tværfaglige indsats omkring børnene i klasselokalerne, når opgaven med inklusion skal gå op. For eksempel ved at give plads til socialpædagoger, som er uddannede til at se eleverne som hele mennesker med både styrker og svagheder - og som kan skabe tillid og motivation i forhold til mennesker i helt særlige livssituationer”. Netop den tværfaglige indsats skal sikre at børnene lærer det de skal, samtidig med at de føler sig som en del af fællesskabet – og her er socialpædagogerne en vigtig del: Skab plads til, at lærerne kan have fokus på undervisningen - og lad socialpædagoger bidrage med at understøtte inklusionsopgaven. De har fagligheden og værktøjerne, der kræves til særlige situationer”, siger Verne Pedersen.

Aarhus Stiftstidende. 27. november: Kaotisk kørsel smadrer handicappedes hverdag

Siden Aarhus kommunes nye kørselsordning trådte i kraft i august, har tingene ikke været som de plejer. Kørslen har været aldeles kaotisk hvilket tidligere gik ud over børne- og ældreområdet og nu rammer voksen-handicapområdet. Det er frustrerende for f.eks. autister, som har brug for stabile planlagte aktiviteter, og hvor frustrationen over en forsinket bus, kan forfølge dem resten af dagen. Men også personalet på de opholdssteder hvor borgerne bor mærker den manglende stabilitet i kørslen. Kredsformand for Socialpædagogerne Østjylland Gert Landergren Due siger: ”For mine medlemmer er det vældigt forargende, at man kan have seks busser holdende én passager i hver, samtidig med, at man skal spørge sin afdelingsleder, hvis man skal købe noget for over 1000 kr. Man bruger flere penge end før. Og man har fået en dårligere ordning”. 

Politiken. 24. november: Høringssvar Det er imod systemets kerneværdier

Da regeringen og Dansk Folkepartis forslag om, at forhindre folk i, at tage en uddannelse på samme eller højere niveau end den uddannelse de har i forvejen, var i høring, fik det en del kritik, blandt andet fra Socialpædagogerne. De mente ikke, at løsningen på dobbeltuddannelse skal findes med et forbud, men i stedet at forslaget er væsentligt med til at understrege nødvendigheden af en studievejledning af høj kvalitet, som kan være medvirkende til, at den studerende vælger den rigtige uddannelse fra første færd.

Horsens Folkeblad. 22. november: Valg

Verne Pedersen blev torsdag d. 17. november genvalgt som Socialpædagogernes næstformand. Verne Pedersen er uddannet socialpædagog og har tidligere arbejdet med nogle af landets mest udsatte, blandt andet stofmisbrugere. Tidligere har hun været kredsformand for Socialpædagogernes kreds i Østjylland.  

Morsø Folkeblad 21. november: Socialpædagogernes formand fortsætter

På Socialpædagogernes kongres d. 17. november, blev Benny Andersen fra Aalborg genvalgt til posten som Socialpædagogernes formand. Benny Andersen har tidligere været kredsformand for Socialpædagogerne Nordjylland og blev i 1998 valgt ind i forretningsudvalget, inden han i 2010 første gang blev valgt som formand. Således er det tredje gang at Benny Andersen vælges som formand for Socialpædagogerne.

Nordvestnyt Holbæk/Odsherred. 21. november: Genvalgt

På Socialpædagogernes kongres torsdag d. 17. november, blev Marie Sonne genvalgt som næstformand for Socialpædagogerne. I sin tid hos forbundet har hun tidligere været kredsformand for fagforeningens kreds i Storstrøm, inden hun i 2005 blev en del af forretningsudvalget.

Politiken. 21, november: Er der mere værdi i at passe på folks penge end at tage vare på deres børn?

Sammen med fire andre faglige organisationer, stiller formand for Socialpædagogerne Benny Andersen, spørgsmålstegn den store lønforskel som der er, mellem fag der, lidt firkantet sagt, handler om penge og de fag der handler om mennesker. Kritikken kobles sammen med ligelønsproblemstillingen, for som organisationerne skriver: ”Selv om disse fag heldigvis også tiltrækker mænd, er det et uomtvisteligt faktum, at de har en stor overvægt af kvinder. Derfor har vi valgt at sætte kvinderne i front for ligelønskampagnen ' Kvindernes sidste arbejdsdag' hvis mål er at få løftet lønniveauet til alle ansatte i omsorgsfagene - både mænd og kvinder. For det er urimeligt, at de ansatte i omsorgsfagene i 2016 ikke får den løn, som de burde få, når man sammenligner med, hvad andre typisk mandsdominerede faggrupper med en tilsvarende længde uddannelse får i lønposen”.


Weekendavisen. 18. november: Ingen ommer

Fra sommeren 2017 vil det ikke længere være muligt for markedsføringsøkonomen at skifte spor og blive multimediedesigner eller for lægen at blive jurist. Det skyldes, at regeringen og DF vil spare 400 mio. ved at forbyde det de kalder ”dobbeltuddannelse”. Men initiativet møder kritik fra faglige organisationer – herunder Socialpædagogerne. Socialpædagogerne finder det således besynderligt, at det kun bliver muligt at få en ny uddannelse, hvis den er på et højere niveau. Fagforeningen undrer sig over logikken i, at en socialpædagog godt kan få en kandidatuddannelse i eskimologi, men ikke længere an tage en statsfinansieret uddannelse til skolelærer. 

Altinget. 16. november: Stort skulderklap: Hedensted kommune anderkendt for arbejdet med flygtningebørn

På fagforeningens kongres fik Hedensted kommunes tilbud Ungeintegration Socialpædagogernes Pris for exceptionelt godt socialpædagogisk arbejde med særligt uledsagede flygtningebørn- og unge. Socialpædagogernes næstformand Marie Sonne, sagde om uddelingen: ”Vi mener, det er vigtigt at sikre en faglig kvalificeret indsats på det her område, så de unge kommer sig, udvikler sig og bliver stærke borgere i vores samfund. Og det er lige netop det, man gør i Hedensted Kommune, hvor man har arbejdet med forskellige metoder og opnået flotte resultater”, sagde hun. Ungeintegration arbejder blandt andet med anerkendende pædagogik og pædagogisk idræt. Med aktiviteter som fodbold, fitness, løbehold, klatring, dykning og friluftsliv opbygger socialpædagogerne kompetencer hos de unge, som de kan bruge ude i det virkelige liv.

Avisen.dk. 15. november: Socialpædagogernes formand: Det kræver faglighed at tage sig af mennesker

I dag åbner formand Benny Andersen Socialpædagogernes kongres i Nyborg med et klokkeklart budskab om, at hjælpen og støtten til udsatte mennesker i samfundet kræver faglighed. Han stiller i den forbindelse skarpt på, at fagligheden på det sociale område skal anderkendes i langt højere grad, end tilfældet er i dag: ”I det private erhvervsliv bruger du ofte ordet produktivitet, og det er det samme, jeg hører fra mine kollegaer i den daglige ledelse i LO. Fra Dansk Metal hører jeg eksempelvis, at hvis det ikke er en uddannet smed, der står ved en maskine, så bliver produktiviteten selvfølgelig ikke lige så høj, som hvis det er en uddannet smed, der ved, hvordan maskinen skal passes”, siger han. Og gevinsten begrænser sig ikke bare til de mennesker det hele handler om men er generelt en god forretning for samfundet: ”Når det lykkes at hjælpe udsatte borgere, forhindrer man eksempelvis, at de ender på overførselsindkomster eller ryger tilbage i misbrug eller kriminalitet. De får et andet liv, men det er først og fremmest også en kæmpe økonomisk gevinst for samfundet”, siger han.

Ugebrevet A4. 14. november: En brækket fod eller et vanskeligt liv – begge dele kræver fagfolk

Snart afholdes Socialpædagogernes nationale kongres i Nyborg. I den anledning reflekterer formand Benny Andersen over den manglende anderkendelse af socialpædagogisk faglighed som man, ifølge ham, ser alt for mange steder i samfundet: ”Hvis du brækker foden, går du til lægen. Og så regner du med, at det er en læge, du møder. Og hvis du skal opereres for noget med din fod, så regner du med, at det er en ortopædkirurg, der opererer. Men den samme erkendelser er der ikke inden for det sociale område. Det mærker vi som faggruppe”, siger Benny Andersen. Og I sidste ende, er det samfundets mest udsatte der betaler prisen: ”Hvis en pige, der er anbragt eller en mand med et handicap, ikke bliver mødt med samme faglighed som ham, der brækker foden, så er det jo de udsatte, der bliver tabere, for så får de ikke de chancer i livet, vi andre får”, siger han.

Fyens Stiftstidende. 14. november: Styrken til at være noget for andre

Efter Socialpædagogernes kongres under sloganet ”styrken til at være noget for andre” konstaterer kredsformand for Socialpædagogerne Lillebælt Hanne Ellegaard at der er masser af vilje til det, men at midlerne desværre ikke er fulgt med: ” Kommunalreformen betød en hidtil uset centralisering, hvor regeringen svinger taktstokken og tvinger kommuner og regioner til ikke længere at lede ud fra visioner om fremtiden, men styre med fokus rettet mod den økonomiske bundlinje. Styre de lokale socialpædagogiske tilbud til borgerne og de socialpædagoger, der arbejder dér, så budgetterne kan holde uanset de menneskelige omkostninger”. Og det er ærgerligt, for det er afgørende at den socialpædagogiske faglighed bliver anderkendt – også i budgetterne: ”Socialpædagogerne har fortsat viljen og styrken til at være noget for andre. Det kræver blot, at kommuner, region - og i sidste ende regeringen anerkender vores indsats og afsætter de nødvendige ressourcer til, at vores faglighed kan komme til udfoldelse til gavn for nogle af samfundets mest udsatte borgere”, siger hun.

Aarhus Stiftstidende. 11. november: Asylbørn skal mødes af professionel indsats

I kølvandet på historier om mulige seksuelle overgreb på børn i asylcentre, udtrykker næstformand for Socialpædagogerne Verne Pedersen bekymring for hvordan børnene på landets børnecentre bliver taget vare på: ”Lad os lige holde fast i, hvad der er for nogle børn, vi taler om: De børn, der havner på landets børnecentre, er børn, som er flygtet fra krig og nød. De befinder sig i en ekstremt udsat situation. Derfor er det ekstra vigtigt, at det er professionelle mennesker med de rette faglige kompetencer, som skal tage vare på de her børn. De skal bygges op som mennesker, og det kræver pædagogiske kompetencer og tilstrækkeligt personale. Det er ikke godt nok, at kun knap halvdelen af de medarbejdere, der har ansvaret for børnene på landets kommunale børnecentre, har en pædagogisk uddannelse. Udlændingestyrelsen, der beslutter og godkender, hvilke kommuner der kan drive børneasylcentrene, bør stille krav til kommunerne om, at de skal sikre den rette personalesammensætning med de nødvendige kompetencer og fagligheder”, Siger Verne Pedersen, næstformand for Socialpædagogerne.

Randers Amtsavis. 8. november: Hvad man ikke kan forklare…

Hvad man ikke kan forklare, kan man ikke forsvare, mener, kredsformand for Socialpædagogerne Østjylland Gert Landergren Due. Han undrer sig over den såkaldte ”genopretningsplan”, som kommunen for nylig har vedtaget. Planen betyder nemlig, at kommunens familieplejere kommer til at opleve en voldsom lønnedgang. Særligt kritiserer han måden den er blevet til på: ”uden dialog, hverken med plejebørnene, familieplejerne eller de biologiske forældre. Det er en dybt kritisabel metode. Venstre og Dansk Folkeparti bør overveje, hvorfor de mennesker der er tættest på de drenge og piger, det handler om, ikke er inddraget. Er det, fordi spareplanen ikke skal forstyrres af fakta? Det er bare ikke godt nok”. Samtidig opfordrer han til, at partierne ikke bør være for stolte til at indrømme, at de har taget fejl: ”Udover at det skader Randers' generelle anseelse, så har det med al sandsynlighed en meget konkret og meget mere alvorlig betydning, nemlig at det bliver langt svære at tiltrække kvalificerede familieplejere i fremtiden.
Og det er jo egentlig ikke så svært. Der er meget respekt at hente ved at indse, at en beslutning er forkert - i hvert fald, hvis partierne skynder sig at lave den om. Vi vil opfordre til, at det sker hurtigst muligt”, siger han.

TV2 Nyhederne. 7. november: Ny sag om seksuelle overgreb mod børn på kommunale asylcentre

En aktindsigt viser at der i Vesthimmerland kommune i 2016 er blevet indberettet ikke mindre end seks seksuelle overgreb på seks af kommunens asylcentre, hvoraf mindst to overgreb er begået mod børn. Overgrebene er sket forskellige steder på de ni asylcentre i Midt- Vest- og Nordjylland, som kommunen driver. Kredsformand for Socialpædagogerne Peter Kristensen er foruden de berørte asylansøgere, bekymret for personalet på centrene: ”Selv om de er vant til at håndtere svære situationer, kan der opstå problemer, som kan være vanskelige at rumme for den enkelte. Derfor håber jeg at ledelserne også tager vare på det personale, der møder de mennesker som har været udsatte, siger kredsformanden.


TV2 Nyhederne. 3. november: Skipper efter afsløringer: Viser kommunerne ikke kan kontrollere sig selv

Flere sager om overgreb på børn på landets asylcentre, får nu både eksperter og politikere til at efterspørge bedre tilsyn med centrene. Enhedslistens Pernille Skipper understreger, at det ikke er nok, at kommunen fører tilsyn med sig selv, men at der i stedet skal uafhængig kontrol til. Socialpædagogernes formand Benny Andersen mener, at det er helt uacceptabelt, at centrene i dag ikke er underlagt Socialtilsynet, som blandt andet ville kunne sikre en bedre personalesammensætning: ”Børnene skal mødes med de nødvendige faglige kompetencer, så man sikrer, at der ikke sker det, som vi hører om med seksuelle overgreb, siger han.  


Altinget. 3. november: Familieplejere skal ikke selv finansiere efteruddannelse

At Liberal Alliance foreslår at man trækker familieplejerne i deres vederlag for at finansiere deres uddannelse vækker hård kritik fra Socialpædagogernes næstformand Verne Pedersen: ”Vores medlemmer kan skrive under på, at der, udover et trygt hjem og et varmt hjerte, er brug for en pædagogfaglig værktøjskasse, når man som familieplejer har ansvaret for børn med omsorgssvigt i rygsækken”, siger hun og understreger at ”det at være familieplejer er et arbejde ikke en godgørende gerning. At sætte familieplejernes vederlag ned gør det bestemt ikke lettere at rekruttere de rigtige mennesker til denne opgave tværtimod”. Når Merete Riisager fra Liberal Alliance også vil gøre det lettere for familieplejere at adoptere deres plejebørn, bør det ifølge Verne Pedersen aldrig ske ud fra en økonomisk betragtning: ”Adoption kan bestemt være en god model for nogle børn, men der vil stadig være mange børn, for hvem det ikke er den rigtige løsning. Adoption er en meget vidtgående foranstaltning og må aldrig blive et valg, kommunen træffer ud fra et økonomisk hensyn. Hvor og hvordan et barn anbringes må og skal altid være baseret på en individuel vurdering af, hvad der er den bedste løsning for det enkelte barn”, siger hun.

TV2 Nyhederne. 2. november: Ny sag om mulige seksuelle overgreb på asylcenter

Endnu en sag om mulige seksuelle overgreb fra børn mod andre børn vækker nu bekymring hos politikere og fagfolk på børnecenteret Præstekærgård. Efter undersøgelser udviser 12 ud af 30 børn fra børnecenteret tegn på overgreb. Det peger ifølge formand for Socialpædagogerne Benny Andersen på akut behov for de rigtige kompetencer i arbejdet med børnene: ”De skal bygges om som hele mennesker. Det kræver faglig indsigt, viden og særlige metoder. Og hvis man ikke har mennesker i personalesammensætning der kan de ting, så er der jo risiko for at de gør ting, de ikke burde”, siger han.


Sjællandske Slagelse. 31 oktober: Socialpædagogerne går ind i sagen

Den kritik der på det seneste er haglet ned over bostedet Lindebjerg, tilslutter Socialpædagogerne sig nu. Kritikken er gået på at bostedet er særdeles underbemandet, hvilket både en forælder til en borger på bostedet og en tidligere medarbejder har klaget over. Kredsformand for Socialpædagogerne Hanne Ellegaard er enig: ”Flere alarmer og kameraovervågning løser ikke problemerne. Det, der er brug for, er mere personale, der kan sikre beboerne på Lindebjerg den omsorg og trivsel, de har krav på. Det kræver, at de ansvarlige politikere sætter hælene i og stopper den bølge af nedskæringer, som gennem årene gradvist har forringet vilkårene for beboerne, men også arbejdsvilkårene for de ansatte på Lindebjerg”, siger hun.


Jyllandsposten. 30. oktober: Kommuner har et råderum, men to gik for langt

”Det er direkte uanstændigt, at man har et økonomisk udgangspunkt for, hvilket tilbud man skal give de her drenge og piger”, sådan siger Benny Andersen om en række eksempler på danske kommuner, der i de seneste år bl.a. har fremhævet muligheden for at anbringe udsatte børn og unge i familien. Der er tale om såkaldt netværkspleje, som kan være et middel til at holde udgifterne på anbringelsesområdet nede. For nylig har ombudsmanden taget affære, hvilket har ført til at Odense og Guldborgssund kommune blev tvunget til at rulle spareplaner tilbage.


Sjællandske Slagelse. 29. oktober: Slagelse kommune begik fejl over for plejefamilier

Efter alvorlig kritik fra Socialpædagogernes kredsformand Jan Vium, erkender Slagelse kommune nu at have handlet i strid med Forvaltningsloven over for kommunens familieplejere. Kommunens Center for Børn og Unge har blandt andet sendt fejlbehæftede breve ud til familieplejerne, som man ønskede at sætte ned i vederlag – og centeret har i nogle tilfælde truffet beslutninger, uden at partshøringsreglerne blev overholdt. Kommunen lover nu i et åbent brev til Socialpædagogerne at revurdere processen, ligesom man vil holde et dialogmøde med Socialpædagogerne.


KL.dk. 28. oktober: Nyt værktøj skal måle, om sociale indsatser kan forventes at virke 

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann efterspørger sammen med regeringen mere viden om, hvordan man reelt kan hjælpe borgere, så færre bliver udsatte og flere bliver en del af arbejdsfællesskabet. Derfor får kommuner og sociale tilbud nu et konkret måleredskab som i højere grad skal sikre dette. Det er Socialpædagogernes formand Benny Andersen generelt godt tilfreds med: "Vi er meget begejstrede for det nye redskab. Projektet viser, at vi har ambitioner for den sociale indsats, at vi vil fagligheden, kvaliteten og den målrettede individuelle indsats for borgens udvikling og med borgerens deltagelse. Jeg er helt sikker på, at socialpædagoger i den sociale indsats vil kunne bruge -Lovende praksis- til at spejle deres indsats, men også overveje og tage en drøftelse af, hvordan den bliver mere lovende. Jeg mener, at vi har taget et vigtigt skridt - fagligt og politisk - med rapporten Lovende Praksis. Jeg er helt enig i den retning vi går. Vi bærer meget gerne redskabet videre til vores medlemmer, og ser gerne at redskabet udvikles endnu mere", siger han.


sn.dk. 28. oktober: Kommune vil have sine penge igen 

45 medarbejdere på bostedet Siriusparken i Odsherred har siden april fået udbetalt for meget i løn. Mere præcist mellem 600-6800 kr. pr. medarbejder. Problemet skyldes en fejl i det led i kommunens system som skal udbetale tillæg ved aften- og weekendarbejde. Nu har kommunen meldt ud at medarbejderne skal betale pengene tilbage og at de vil blive trukket i deres næste løn. Men det mener formand for Socialpædagogerne i kreds Midtsjælland Jan Vium er helt forkert. Han fastholder at fejlen og dermed ansvaret er kommunens og at Socialpædagogerne er klar til at tage en faglig voldgift hvis kommunen holder fast i sit krav. Han mener nemlig, at det er ”langt ude”, hvis kommunen mistænker deres egne medarbejdere for at være i ond tro.  

Avisen.dk. 24. oktober: PKA går ind på privatmarkedet

Privatansatte og selvstændige inden for social- og sundhedsområdet kan fra nu af også få pensionsordning i pensionskassen PKA. Og fra de faglige organisationer i PKA-samarbejdet er der et fælles ønske om, at alle inden for social- og sundhedsområdet har muligheder for at få en robust pensionsopsparing i PKA. Formand for Socialpædagogerne og bestyrelsesmedlem i PKA Benny Andersen siger: ”PKA har stor viden om pensionsordninger, der er målrettet ansatte på social- og sundhedsområdet. Jeg er sikker på, at det nye tilbud vil få flere på privatmarkedet til selv at spare op til pensionslivet hos PKA.”.


DR P4. 12 oktober: Meget stor forskel på, hvor kommuner anbringer børn

Ifølge Socialpædagogernes formand Benny Andersen er det alt for tilfældigt om anbragte børn anbringes i familiepleje eller på en institution. Udtalelsen kommer efter at tal fra Danmarks Statistik har vist at kun hver femte anbragte barn er i en plejefamilie i nogle kommuner, mens det i andre kommuner er tre ud af fire børn. Han bakkes op af forsker for Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet Inge Bryderup, som påpeger at variationen mellem kommunerne er så stor at det næsten ikke giver mening at tale om et gennemsnit. Hun mener at det er usandsynligt at der skulle være så stor forskel på børn og unge i Danmark.


Sjællandskenyheder.dk. 20. oktober: Fagforening: Slagelse kommune truer plejeforældre 

Kredsformand for Socialpædagogerne Midtsjælland Jan Vium er mildest talt fortørnet over Slagelse kommunes behandling af de familieplejere som tager sig af kommunens mest udsatte børn og unge. Det skyldes at kommunen for nylig har udsendt brev til plejeforældrene hvori de forsøger at nedsætte vederlaget, for det stykke arbejde som plejeforældrene udfører. Og det er her, at Jan Vium mener, at kommunen opfører sig uærligt: ”Kommunen indkalder familieplejerne enkeltvis pr. telefon eller brev til møde om de anbragte børn og unge. Dagsordenen synes at være en drøftelse af barnets hverdag. Efterfølgende modtager plejefamilien et brev fra kommunen, hvor af det fremgår, at mødet var et partshøringsmøde forud for beslutning om nedsættelse af plejevederlaget. Ifølge vores oplysninger har plejefamilierne ikke på forhånd fået at vide, at det var hensigten med mødet, så de har ikke haft mulighed for at forberede sig”, siger han. Jan Vium mener derfor at kommunens håndtering af sagen er et klart brud på Forvaltningslovens regler om partshøring.


TV2 Østjylland. 16. oktober: Spareplan rammer plejemor: Karen mister 20.000 kr. om måneden

Besparelser i Randers kommune betyder at 80-90 plejefamilier vil komme til at miste 4000-24.000 kr. i vederlag om måneden. I dag er det sådan at hvis en plejefamilie modtager 28.000 kr. eller mere om måneden, er det fordi at plejeforældrene ikke kan have et job ved siden af, men skal stå standby døgnet rundt fordi barnets tilstand er af en så alvorlig karakter, at det kræves. Kredsformand for Socialpædagogerne Østjylland Gert Landergren Due er rystet over den pludselige besparelse og siger: ”Man giver ikke så høje vederlag, hvis der ikke er behov for, at plejeforældrene ikke har et job ved siden af. Randers Kommune har ikke meldt ud, at opgaverne har ændret sig for plejefamilierne”, siger Gert Landergren Due. At kommunen endog ikke har taget dialogen før den har skredet til så drastisk en besparelse, er også meget kritisabelt ifølge Gert Landergren Due: ”Det, man skulle have gjort, var, at man skulle gå ud og lave handleplaner, lave børnesamtaler, tale med menneskerne tæt på børnene og få de oplysninger, der skal til”, siger han.

Altinget. 11. oktober: Socialpædagogerne: Opgaven kræver en indsats ud over regeringens tiltag

Mens politikerne på Christiansborg forhandler om en løsning på den vold og i de værste tilfælde drab, vi har set i den seneste tid på landets bosteder, advarer Socialpædagogernes formand Benny Andersen mod at miste øjnene på bolden: Forhandlingerne bør ikke handle om et nyt tilbud, men i stedet om en genoprejsningsplan for vores socialpsykiatriske tilbud, så vi ikke ender med, at det bliver slag i luften.Og det gør vi ved at opgradere og udbygge det, vi har og det kræver en investering i området: Bedre og korrekt visitering til rette tilbud. Rette fagligheder og tilstrækkelig kapacitet på botilbud. Tilstrækkelig kapacitet i psykiatrien til indlæggelse og reel færdigbehandling”, siger han.

Politiken. 11. oktober: En sidste appel om hjælp til psykisk syge

Sammen med Dansk Sygeplejeråd, Dansk Psykiatrisk Selskab, Bedre Psykiatri og Danske Patienter udtrykker Socialpædagogerne sin bekymring for øget magtanvendelse på de nye mellemboformer, som politikerne på Christiansborg netop nu forhandler om. Alt tyder nemlig på at regeringen, som løsning på den seneste tids vold på landets bosteder, vil øge magtbeføjelserne overfor borgere der vurderes farlige på landets bosteder. Men det er ifølge organisationerne den forkerte vej at gå. Derfor har de sendt et åbent brev til Folketingets social- og sundhedsordførere, hvor de skriver at man, i stedet for at stirre sig blinde på, at borgerne er farlige, hellere skulle fokusere på hvordan man kan skabe trygge og meningsfulde rammer for meget syge og svage mennesker. Det kan nemlig ifølge organisationerne være med til helt at forebygge volden, hvilket trods alt må være at foretrække for både medarbejdere og borgere.  


Sjællandske Slagelse. 7. oktober: Ansatte må ikke tale alene med Arbejdstilsynet

Det vækker uro blandt personalet at ledelsen skal være med hele vejen under Arbejdstilsynets besøg på Slagelse Psykiatrisygehus i næste uge. Og selvom det ikke er ulovlig praksis, så vækker det alligevel bekymring hos kredsformand for Socialpædagogerne Midtsjælland Jan Vium: ”Vi har før set eksempler på at ansatte holder igen, når ledelsen sidder med ved bordet. At ledelsen vil sidde med skyldes helt givet, at det kan koste penge, når Arbejdstilsynet lytter til de ansatte. Enten må man ofte finde mere personale, eller også bliver der dårligere behandling, siger han.


TV2 Bornholm. 5. oktober: Plejefamilier føler sig truet af regionskommunen

På Bornholm føler plejeforældre sig pressede til at gå ned i antallet af vederlag, hvis ikke plejebørnene skal fjernes. Samtidig er der en vis angst for at gøre opmærksom på problemet da plejeforældrenes eneste arbejdsgiver er regionskommunen, som kan fratage opgaver fra plejeforældrene, hvis de er for meget til besvær. Dette bekymrer kredsformand for Socialpædagogerne Bornholm Michael Tysk-Andersen: ” Det er ikke noget, jeg direkte kan acceptere, for jeg mener selvfølgelig, man skal kunne gå i rette med sin arbejdsgiver om arbejdsforhold, uden at det behøver at have konsekvenser. Mange af vores medlemmer har en latent bekymring for, hvad man kan sige og ikke sige. Regionskommunen er deres eneste arbejdsgiver, så hvis man på nogen måde kommer til at være utilbens, så kan man risikere ikke at få opgaver hos kommunen”, fortæller han. 

Nordjyske. 3. oktober: Plejefamiliens gode hjerte er ikke nok

På få år er flere end 100 socialpædagogiske tilbud blevet lukket fordi Socialtilsynet har vurderet at kvaliteten og fagligheden ikke har været i orden. Det får formand for Socialpædagogerne Benny Andersen til at efterspørge at man stiller højere krav: ”Socialtilsynet er en god ting, men nu må vi tage de næste skridt og stille stærkere krav til fagpersonerne på bostederne”. Konkret foreslår han, at man indfører et krav om at mindst 60 % af personalet skal have en socialpædagogisk uddannelse. Imidlertid afviser Venstres socialordfører Carl Holst at skærpe kravene.


Morgenavisen Jyllandsposten. 2. oktober: 162 plejefamilier og hjem for socialt udsatte tvangslukket på få år

Siden 2014 er 29 sociale tilbud og 133 plejefamilier blevet lukket på grund af manglende kvalitet. Det får flere parter – herunder Socialpædagogernes formand Benny Andersen til at udtrykke en bekymring over hvilke krav – eller mangel på samme – der stilles til tilbuddene. Han understreger de mennesker som må lide afsavn pga. manglende kvalitet: ”Hver gang fagligheden ikke er i orden, rammes nogle mennesker. Man kan næsten ikke stille krav nok”, siger han. Men Venstres socialordfører Carl Holst afviser at skærpe kravene yderligere: ”Der skal ikke skærpes mere. Reglerne er skærpet, så der skal ikke drives tilbud hvor fagligheden ikke er i orden”.


Morgenavisen Jyllandsposten. 2. oktober: Der var for mange sager, hvor det var usikkert om folk startede et botilbud op, for at få råd til en flot speedbåd

Siden 2014 er mange socialpædagogiske tilbud blevet lukket, som følge af det nye socialtilsyn, som har ført skærpet kontrol med kvaliteten på tilbuddene. Og lukningerne sender et signal, som på sin vis bekymrer Socialpædagogernes formand Benny Andersen, som understreger vigtigheden af uddannet personale med den rigtige faglighed: ”Jeg er ikke i tvivl om, at der skal mere til i dag end før. Men så håndfaste krav er der heller ikke. I sundhedsvæsenet vil man aldrig være i tvivl om og aldrig acceptere, at der ikke var krav til, at en ortopædkirurgisk uddannet læge opererede dig på en ortopædkirurgisk afdeling”, siger han.


Bornholms Tidende. 2. oktober: Socialpædagoger: En plejefamilies gode hjerte er ikke nok

Formand for Socialpædagogerne Benny Andersen ærgrer sig over manglen på kvalitet på landets botilbud og i landets plejefamilier, som tager sig af samfundets mest udfordrede børn- og unge. Siden 2014 har 29 sociale tilbud og 133 plejefamilier måtte nedlægges, pga. manglende kvalitet og det er ifølge Benny Andersen et problem: ”Når man er indlagt på hospitalet, forventer man at blive tilset af en læge. På samme måde skal man også kunne forvente, at det er personale med en stærk faglighed, som tager sig af udsatte unge på landets hjem for socialt udsatte. De sociale tilbud er blevet lukket, fordi fem socialtilsyn i 2014 overtog tilsynspligten fra kommunerne, men på trods af de mange lukninger, er kvaliteten fortsat ikke høj nok”, siger han.  

Nordjyske Stiftstidende. 29. september: Der bør investeres - nu

Socialpædagogernes formand Benny Andersen opfordrer til at vi som samfund investerer i de uledsagede flygtningebørn som i stigende grad kommer til landet. De kan nemlig bære rundt på alvorlige lidelser men besidder samtidig et enormt potentiale til at blive samfundsborgere, som både trives og bidrager: ”Mange af børnene kæmper med for eksempel traumer, depression eller angst. Det er så alvorlige lidelser, at det kræver en særlig socialpædagogisk støtte.Og samtidig ved vi også, at mange af børnene faktisk kommer med en række ressourcer, kræfter og potentiale til at blive en del af vores samfund. Men det lykkes kun med den rette socialpædagogiske indsats. Desværre oplever socialpædagoger over hele landet, at børnene ikke får den rette faglige støtte fra uddannet personale. Hvis børnene skal vokse op og blive hele mennesker, skal de have den rette hjælp”.


Nordjyske.dk. 27. september: Forbund: Kommunen behandler medarbejdere uanstændigt

Frederikshavn kommune vil fyre 12 socialpædagoger og erstatte dem med 9 nye medarbejdere som har det ”nødvendige kompetencer”. Det er bare ikke godt nok, mener fagforbundet Socialpædagogerne: ” Jeg er dybt rystet over, at Frederikshavn Kommune kan finde på at opføre sig så uetisk. Det er en uanstændig måde at behandle sine medarbejdere på, siger Kathja Ryom, der er fællestillidsrepræsentant for socialpædagogerne i Frederikshavn Kommune. Fyringerne er en del af en større handleplan hvor kommunen skal spare 20 mio. kroner på tilbuddene til de mest udsatte børn. Dette bakkes op af formanden for Socialpædagogerne Nordjylland, Peter Kristensen. For medarbejderne mangler en opkvalificering og ifølge Socialpædagogerne må løsningen være at give dem netop det – i stedet for en fyreseddel: ”Jeg håber virkelig, at politikerne i økonomiudvalget kan indse, at det er en meget uordentlig måde at behandle deres medarbejdere på. Jeg appellerer til, at politikerne i Frederikshavn tager den nødvendige tid til at få lavet en ordentlig proces, hvor de nuværende medarbejdere kan blive opkvalificeret i stedet for bare at blive fyret og erstattet af nogle nye medarbejdere”, siger han.


Nordvestnyt Holbæk/Odsherred. 27. september: ”Vi” er de svage og socialpædagoger

Næstformand for Socialpædagogerne Midtsjælland Lene Kümpel stiller spørgsmålstegn ved hvilket ”vi” man fra politisk hold egentlig tænker det er, der kommer til at mærke konsekvenserne ved de besparelser på det sociale område, som er stillet i udsigt i Holbæk kommunes budget for 2017. Det er ikke politikerne der kommer til at mærke konsekvenserne men virkelige borgere på bunden af samfundet: ”Det er rigtigt, at politikerne må tage det ansvar, der ligger i at være beslutningstagere, men det er de mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, de, der har et misbrug, de der er psykisk syge, og de mennesker, der lever i udsathed, der må tage konsekvensen af de politiske beslutninger”


Aarhus Stiftstidende. 27. september: Roser til politikerne

Kredsformand i Socialpædagogerne Østjylland Gert Landergren Due glæder sig over budgetforliget for Aarhus kommune i 2017. Ifølge ham falder de 37,5 mio. kr., der nu bliver tilført voksenhandicapområdet, nemlig på et meget tørt sted: ”Det er dejligt at opleve, at det faktisk kan lade sig gøre at flytte noget hos politikerne, når de mennesker, der ville mærke besparelserne på egen krop og sjæl hver eneste dag, står frem og fortæller, hvad de mange nedskæringer betyder for deres muligheder for at have et aktivt og meningsfyldt liv”. Men ingen roser uden torne. Gert Landergren Due er stadig ikke tilfreds med at tilførslen af ressourcer virker som symptombehandling, som vil efterlade kommunen med samme problem igen om et år.


Avisen.dk: Fagbosser til Mette F. Vi er klar til kamp mod regeltyranni 

Fagforeningsformænd er begejstrede for Socialdemokratiets udmelding om et opgør med bureaukratiet og det såkaldte regeltyranni i den offentlige sektor. Udmeldingen skete på partiets kongres henover weekenden og blandt de positivt stemte var blandt andet Socialpædagogernes formand Benny Andersen: ”Jeg har armene oppe i dag. Det er helt afgørende, at der er nogle politikere, der sætter sig i spidsen for at bekæmpe det tyranni, som vi har været udsat for. Nu kan vi sætte fagligheden forrest”, siger han.


Altinget. 22. september: Socialpædagogerne: Varm kakao og kram rækker ikke for plejebørn

Socialpædagogernes næstformand Verne Pedersen er ærgerlig over social- og indenrigsminister Karen Ellemann udmelding om at plejefamilier ikke behøver nogen særlig uddannelse. At en hyggelig, tryg og tillidsfuld plejefamilie er nok – også det handler om samfundets mest udsatte børn- og unge. For ifølge Verne Pedersen er det afgørende at plejefamilien har den rette socialpædagogiske faglighed til at møde denne gruppe: ”Plejefamilierne skal udstyres med særlige værktøjer til særlige situationer. Og her er viden, kvalitet og kompetencer nøgleordene. Hygge og varm kakao rækker desværre ikke, når det 16-årige plejebarn begynder at skære i sig selv og sover dårligt på grund af mareridt om natten”. 


DSR.dk. 20. september: Anbefalinger til forebyggelse af vold på botilbud

Psykisk sårbare mennesker skal sikres et hjem, der kan være rammen om et værdigt og indholdsrigt liv, og det skal til hver en tid være sikkert at bo og arbejde på et psykiatrisk botilbud. Det skriver Socialpædagogerne sammen med Dansk Sygeplejeråd, Bedre Psykiatri og Dansk Psykiatrisk selskab i en række nye anbefalinger til forebyggelse af vold på botilbud. De er sammen meget bekymrede over regeringens forslag om at oprette en ny institutionstype i grænselandet mellem social- og hospitalspsykiatrien. Derfor peger de fire organisationer på behovet for, at der tages på nogle af de mere grundlæggende problemer i psykiatrien.


Børn & Unge. 15. september: Lønsikring skal skabe tryghed

I en artikel i fagbladet Børn & Unge skriver BUPL, 81 procent af pædagogerne ifølge en medlemsundersøgelse fra BUPL mener, at fagforeningen bør tilbyde medlemmerne en kollektiv lønsikring. Samtidig er 87 procent er enige i, at en sådan ordning giver god sikkerhed, hvis man bliver arbejdsløs. I artiklen fremhæves Socialpædagogernes Landsforbund som et godt eksempel, hvor Socialpædagogernes forbundskasserer, Kaj Skov Frederiksen, kalder ordningen, som cirka 2.000 medlemmer siden 2013 har haft glæde af, for en ' stor succes': "Bliver vores medlemmer ledige, bliver deres indtægt næsten halveret, da dagpengene svarer til cirka 60 procent af gennemsnitslønnen for en socialpædagog. Med lønsikring kan ledige medlemmer komme op på 80 procent af lønnen," siger han. Artiklen beskriver samtidig, hvordan Socialpædagogerne ikke har haft mange negative tilbagemeldinger på ordningen - og medlemsundersøgelser fra før ordningen trådte i kraft viste entydigt, at Socialpædagogernes medlemmer ønskede lønsikring.

Østbirk Avis 13. september: Positive politiske tanker

Kredsformand for Socialpædagogerne Østjylland, Gert Landergren Due, skriver i et debatindlæg i Østbirk Avis, hvordan byrådspolitikerne i Horsens barsler med tanken om at indføre en demografimodel, der skal sikre bedre sikkerhed for økonomien på det specialiserede sociale område. Det betyder, at tilførslen af økonomiske midler følger antallet af borgere og mængden af ydelser, som borgerne får tildelt.  I mange kommuner bliver budgettet nemlig overskredet, fordi der generelt er flere borgere, der skal have specialiserede tilbud. Men mange politikere har ikke taget højde for det i deres budgetlægning, og så skal pengene typisk findes inden for det eksisterende budget - og det kommer ofte til at gå ud over andre borgere på det specialiserede område. Derfor bakker Gert Landergren Due op om de politiske tanker: "Det er meget positivt, at politikerne i Horsens har indset det hensigtsmæssige i at indføre en styringsmodel, som sikrer sammenhæng i økonomien, uden at man hvert år skal have de sædvanlige politiske slagsmål om, hvor man nu skal finde de ekstra ressourcer til at dække underskuddet," skriver Gert Landergren Due blandt andet. Han opfordrer samtidig andre kommuner til at hente inspiration i Horsens og indføre modeller, der kan sikre, at borgerne får de tilbud, de har krav på og brug for.

DR.dk. 6. september:  Fagforbund: Voldtægtsmænd må ikke anbringes på bosteder

Voldtægter af psykisk syge borgere begået af andre beboere skal frem i lyset. Det er meldingen fra Socialpædagogerne og FOA, efter Fagbladet FOA har afsløret politinotater, der viser, at der har været flere anmeldelser af voldtægter af psykisk syge på tre kommunale bosteder. Det drejer sig om bostedet Lindegården, hvor personalet siden 2014 har anmeldt mindst seks voldtægter af psykisk syge mænd og kvinder begået af andre beboere, Ringbo, der har registreret otte anmeldelser siden 2009 og Saxenhøj, der har registreret to voldtægtsanmeldelser siden 2014.  På alle tre bosteder er medarbejdere blevet dræbt inden for de seneste år. Ifølge formand for Socialpædagogerne Benny Andersen kan fejlvisitationer af borgere til bosteder være en af årsagerne til voldtægterne: "Hvis borgere bliver visiteret til bosteder, som ikke er målrettet deres problem, sker der vold, udadreagerende adfærd og desværre også voldtægt", siger han. Han understreger samtidig, at der brug for viden om seksuel adfærd og reaktioner, så bostedernes personale bedre kan arbejde med de psykisk syge borgeres seksualitet. "Det har man gode erfaringer med i forhold til borgere med et psykisk handicap", siger Benny Andersen og tilføjer, at det også afhænger af personaleressourcer.

Horsens Folkeblad. 6. september: Minister var begejstret for erfaringerne på Bakkevej

Børne-og familiehjemmet Bakkevej, som er en døgninstitution for anbragte børn og unge i Hornsyld, har i to år også fungeret som sparringspartner for de knap 100 plejefamilier i Hedensted Kommune. Det skete, efter tilsynet med blandt plejefamilier overgik fra kommunerne til fem regionale centre. Hedensted Kommune manglede familiekonsulenter, der havde visiteret børn til plejefamilier og varetaget den daglige kontakt. Og den opgave tilbød Bakkevej at varetage – ikke som en konkurrent til plejefamilierne, men snarere som en hjælp, hvor Bakkevej sørger for, at pædagoger med kompetencer indenfor eksempelvis autisme, adhd ellers omsorgssvigt kan hjælpe plejefamilierne. Erfaringerne har været så gode, at Socialpædagogerne inviterede social-og indenrigsminister Karen Ellemann (V) på besøg på Bakkevej for at høre om tiltaget.
Karen Ellemann (V) var begejstret for ordningen: "Det passer godt med min holdning til, at plejefamilier skal koncentrere sig om at være familier og ikke behandlere. Det skal de bruge institutioner som Bakkevej til. Det handler om at få de gode erfaringer herfra bredt ud til landet," sagde ministeren, der samtidig fik bekræftet, at lovgivningen ikke står i vejen.
Og netop udbredelse var besøgets klare formål, forklarer formand for Socialpædagogerne Benny Andersen: "Der er andre institutioner, der gør som Bakkevej, men det er stadigvæk ret unikt, så vi vil gerne have erfaringerne herfra bredt ud," siger Benny Andersen.

Kristeligt dagblad. 6. september: 6 ud af 10 anbragte børn ender hos en plejefamilie

Langt flere anbragte børn kommer i dag i plejefamilie i stedet for på f.eks. en døgninstitution. Fra 2009 til 2014 steg tallet således fra under 50 pct. til 60 pct. Inge Bryderup, professor fra institut for sociologi og socialt arbejde ved Aalborg Universitet, er i øjeblikket i gang med en større undersøgelse af familiepleje og det foreløbige resultat er bekymrende. Det viser nemlig at myndighederne ofte ikke ved nok om hvorvidt anbringelsen i en plejefamilie har en positiv effekt. Ifølge formand for Socialpædagogerne Benny Andersen er der ikke noget problem i at børn kommer i plejefamilie. Men det er problematisk hvis plejefamilierne ikke får den nødvendige støtte, som sikrer den størst mulige trivsel hos det anbragte barn: " Der er ikke noget problem med, at børn kommer i familiepleje, hvis familiepleje er det bedste for børnene. Problemet er, at vi kan konstatere, at flere og flere meget behandlingskrævende børn kommer i familiepleje, uden at vi forholder os til, hvad der skal være omkring familieplejerne, og hvorvidt vi sikrer, at familierne er i stand til at håndtere de meget behandlingskrævende børn”, siger han.

Morgenavisen Jyllandsposten. 5. september: Find en langsigtet løsning!

Fra 2011 til 2015 er udgifterne til den enkelte borger med udviklingsforstyrrelser i Aarhus kommune faldet med 23 pct.
Samtidig er det såkaldte aktivitetsniveau, dvs. antallet af borgere med behov for støtte, steget med 20 pct. siden 2011. Kredsformand for Socialpædagogerne Østjylland Gert Landergren Due ærgrer sig over de manglende ressourcer til de mest udsatte borgere og advarer mod de hovsa-løsninger, han hidtil har set på området: ”Det er fint, at socialrådmand Thomas Medom (SF) nu beder byrådet om at tilføre voksenhandicap-området 40 mio. kr. ekstra i indeværende budgetår for at minimere underskuddet. Men problemet er, at det er ren symptombehandling, fordi problemerne ligger et helt andet sted (...) Jeg vil derfor opfordre politikerne til at indføre en ny budgetmodel, som tager højde for den demografiske udvikling og det faktum, at der i fremtiden kommer flere borgere med handicap i kommunen”, siger han.

DR P4. 1. september: Kritik af regeringsforslag om nye botilbud til psykisk syge

Efter 5 drab på 4 år, foreslår regeringen en ny type botilbud som skal fungere som en mellemform mellem et botilbud og en psykiatrisk indlæggelse. Sunheds- og ældreminister Sophie Løhde siger at forslaget har til hensigt at skabe en mere stabil tilværelse for borgerne, men formand for Socialpædagogerne Benny Andersen mener at der er behov for at løse nogle mere grundlæggende problemer, der får folk til at reagere farligt. Også formand for Dansk Psykiatrisk selskab Torsten Bjørn Jacobsen mener at det giver bedre mening at styrke de eksisterende tilbud.  


dr.dk. 1. september: Kritik af regeringens planer for bosteder: Magt er ikke løsningen

 I dag præsenterer sundheds- og ældreminister Sophie Løhde 8 punkter, der skal forbedre sikkerheden for personalet på landets bosteder. Og selvom der blandt fagpersoner er bred opbakning til at der skal findes en løsning på utrygheden på bostederne, er selvsamme fagpersoner uenige i regeringens tiltag om flere magtbeføjelser og mere tvang. Med de 8 punkter, får personalet blandt andet mulighed for at  låse yderdøren, kontrollere besøgende og kropsvisitere beboerne. Kredsformand for Socialpædagogerne i Sydjylland Michael Madsen ser anderledes på problemet: ”Det er samspillet mellem kommunerne og psykiatrien, hvor skoen trykker”, siger han.

Politiken. 29. august: Pårørende og ansatte vender sig mod nye institutioner til psykisk syge

I stedet for at oprette en ny type institution bør politikerne sørge for at der bliver rettet op på en række grundlæggende problemer i psykiatrien. Sådan står der i et åbent brev til Folketingets social- og psykiatriordfører, som Socialpædagogerne, Dansk Sygeplejeråd, Bedre Psykiatri og Dansk Psykiatrisk selskab står bag. De mange voldsepisoder på bostederne er ”et symptom på nogle mere grundlæggende misforhold og problemer i social- og hospitalspsykiatrien”, står der blandt andet i brevet. Således mener organisationerne ikke at den nye type institution er svaret på sikkerhedsudfordringen på landets bosteder. I stedet ønsker de en styrkelse af eksisterende tilbud.

Århus Stiftstidende. 28. august: Et helt uanstændigt liv

Kredsformand for Socialpædagogerne Gert Landergren Due er forundret over at politikerne i Aarhus kommune kan blive ved med at skære ned på voksen-handicapområdet i kommunen, når man kender konsekvenserne for de borgere det handler om: ”Det handler om århusianske medborgere, som har behov for, at der er politikere, der sørger for, at de får en anstændig støtte. I stedet kommer de til at lukke sig mere og mere inde i sig selv, fordi de ikke får mulighed for at komme ud blandt andre mennesker og være en del af et socialt fællesskab”. De fortsatte spareøvelser går blandt andet ud over den socialpædagogiske faglighed som bliver mere og mere knap. Et eksempel er at ”der ikke - i nogle botilbud - er medarbejdere til stede i dagtimerne. Det betyder, at beboerne ikke kan melde sig syge fra deres beskæftigelsestilbud, fordi der ikke er personale til at tage sig af dem i dagtimerne. Jeg gad godt vide, hvor mange politikere der vil acceptere, at de ikke kan være i deres eget hjem, når de er syge? Siden 2009 er socialområdet i kommunen blevet udsat for en besparelse på 500 mio. kr.  


DSR.dk. 26. august: Opråb til politikere om vold på bosteder

Sammen med Dansk Sygeplejeråd, Bedre psykiatri og Dansk psykiatrisk Selskab udtrykker Socialpædagogerne bekymring over regeringens udspil om en nye institutionstype, som skal være et led i at forbedre sikkerheden på landets bosteder. I et brev til Folketingets social- og psykiatriordførere skriver de blandt andet: ”Vi er er stærkt bekymret over regeringens forslag om at oprette en ny institutionstype i grænselandet mellem social- og hospitalspsykiatrien. Vi frygter, at en ny institutionstype vil flytte de eksisterende problemer til nogle andre mursten og skabe endnu et led i et i forvejen usammenhængende forløb. Regeringen lægger tilmed ikke op til varig finansiering”. I stedet for en ny institutionstype lægger de 4 formænd op til at man I stedet bør styrke de eksisterende tilbud ”så der sikres et større og langt mere fintmasket sikkerhedsnet omkring mennesker med mentale eller psykiatrisk problemer”.

 
Politiken. 21. august: Den rette behandling giver mindre vold

Sammen med en række andre afsendere inden for blandt andet psykiatrien, mener næstformand for Socialpædagogerne Verne Pedersen ikke at mere tvang og medicinering er vejen frem i forhold til at opnå en bedre sikkerhed på landets bosteder. Det er ellers udsigten med regeringens snarlige udspil om en ny institutionstype. I stedet peger de på at styrke de eksisterende tilbud og visitere rigtigt – i første hug: ”Så når en borger på et bosted får brug for en indlæggelse, skal der være et mere velfungerende fast-track-system med tilstrækkeligt antal ledige sengepladser i psykiatrien. Når vi skal hjælpe borgere med psykiske sygdomme, skal vi møde dem med kompetente fagligheder, som spiller sammen. Den rette indsats og behandling på det rette sted vil være et afgørende skridt for at undgå vold”.


P1 Radioavisen. 19. august: 
Succes med forsøg med plejebørn i Mariager 

I Mariager kommune har man haft succes med et projekt som skal hjælpe plejebørn til at klare sig godt i skolen, hvor de er særligt udfordrede. Kommunen har nemlig ansat en familieplejekonsulent som skal rådgive plejefamilierne, f.eks. om hvordan de får læst lektier med barnet på en god måde. Socialpædagogernes formand Benny Andersen roser initiativet og siger at man har gennemført projektet i samarbejde med Kommunernes Landsforening for at få nogle erfaringer, der kan formidles videre til andre kommuner.

DR P4 Trekanten. 18. august: Vold på døgninstitutioner

Døgninstitutionerne i Trekantsområdet har i løbet af det seneste halve år været udsat for hele 4 voldsepisoder og traumatiske hændelser, viser tal fra Arbejdstilsynet. Kredsformand for Socialpædagogerne Hanne Ellegaard mener, at det er udtryk for at kommunerne har ”presset citronen for meget, og at det giver en uforudsigelig hverdag på afdelingerne, hvor beboerne reagerer udad som følge”. Hun tror at de ekstra penge ender i administration.


MetroXpress. 18. august: KL foreslår ny type bosted for psykiatriske patienter 

KL mener, der er behov for en ny type institution til de borgere som er for psykisk syge til at bo på almindelige bosteder. Ifølge næstformand i KL Jacob Bundsgaard skal der være tale om et behandlingstilbud og ikke et botilbud. Men Socialpædagogernes formand Benny Andersen ærgerer sig over at denne nye mellemform, formentlig vil betyde øget tvang: ”Vi skal have det lange lys på her, og der er øgede magtbeføjelser, medicin og tvang ikke løsningen”.


TV Midtvest. 18. august: Nye tiltag skal øge sikkerheden på bosteder

Der er i lang tid blevet efterspurgt løsninger for at forbedre personalets sikkerhed på landets psykiatriske bosteder efter en række tragiske drab begået af psykisk syge beboere. Meget tyder på at en del af løsningen bliver oprettelsen af en mellemting mellem en psykiatrisk afdeling og et opholdssted – de såkaldte mellemboformer. Mens Danske Regioner er begejstrede for idéen, er Socialpædagogerne mere skeptiske. Formand Benny Andersen siger: ”Vi skal have det lange lys på her, og der er øgede magtbeføjelser, mere medicin og tvang ikke løsningen”.


Ritzau Plus. 16. august: Drab udløser strid om tvang på bosteder

5 måneder efter det tragiske drab på døgninstitutionen Lindegården i Roskilde, kommer regeringen snart med et udspil til hvordan sikkerheden kan forbedres. Torsdag er der åbent samråd om emnet, men her vil man endnu ikke løfte sløret for indholdet i udspillet. Dog tyder det på at en ny type boform – den såkaldte mellemboform – formentlig kommer til at blive et centralt element i forslaget. Boformen er en mellemting mellem en døgninstitution og en psykiatrisk afdeling og der kan blive tale om øget brug af tvang overfor beboerne. Dette bekymrer Socialpædagogernes formand Benny Andersen som mener, det er unødvendigt at oprette en helt ny type bosted til de mest ustabile mennesker: ”Vi skal have det lange lys på her, og der er øgede magtbeføjelser, mere medicin og tvang ikke løsningen”, siger han.


Morgenavisen Jyllandsposten. 15. august: Lad tilsyn sikre kvalitet for uledsagede flygtningebørn

Formand for socialpolitisk forening Knud Aarup ærgrer sig over den seneste tids problemer på Tullebølle på Langeland – et center for uledsagede flygtningebørn- og unge. Han foreslår et socialtilsyn på integrationsområdet, som man kender det fra det øvrige institutionsområde. Tilsynet skal komme hele vejen rundt om institutionen og sikre at den rette faglighed er til stede. For det er vigtigt at flygtningebørnene mødes med de rette kompetencer: ”Forbundsformand Benny Andersen fra Socialpædagogerne har helt ret i de bemærkninger, som han kom med i tv: Uledsagede flygtningebørn er alle i en eller anden grad traumatiserede og kræver derfor en 100 pct. socialfaglig indsats, ellers kan det gå rigtig galt”.


Morgenavisen Jyllandsposten. 6. august: Nu skal de ansatte i Tullebølle på kursus i konflikthåndtering

 Landets børnecentre er for nylig blevet kritiseret, blandt andet af Socialpædagogerne, for at mangle personale med den rette faglige baggrund. Børnecenteret Tullebølle på Langeland har eksempelvis en personalesammensætning hvor kun halvdelen af medarbejderne er faglærte. Dette har medført flere konflikter på centrene, blandt andet gentagne slagsmål blandt børnene. Alligevel er det først nu at personalet kommer på kursus i konflikthåndtering. Ifølge formand for Socialpædagogerne Benny Andersen har ”medarbejderne gjort det så godt de kunne, men de har været på en umulig opgave. Kurser i konflikthåndtering må selvfølgelig være obligatoriske”. 

TV2 Nyhederne. 6. august kl. 18: Ufaglærte passer børn med traumer

Når mindreårige flygtningebørn, ofte uledsaget, kommer til Danmark bliver de modtaget på de såkaldte børnecentre. Men personalet på centrene er ofte ufaglært og procedurerne i øvrigt forskellige på de enkelte centre. Dette forhold kritiserer formand for Socialpædagogerne Benny Andersen: ”Pointen er jo at børnene på et tidspunkt skal integreres. De kommer typisk med traumer og skal ofte bygges op som helt nye mennesker og det kræver en faglighed og en kompetence for at det kan lykkes”. Problemet udspringer af at Udlændingestyrelsen ikke stiller krav til hvilken faglighed personalet skal have og dermed bliver det op til kommunerne hvilke kompetencer børneneblicer mødt med. På børnecenteret Tullebølle på Langeland udgør faglærte således kun halvdelen af personalegruppen. 


Ballerupbladet. 11. juli: Handicappolitikkens deroute 

Kredsformand for Socialpædagogerne i København Lars Petersen ærgrer sig over det han kalder ”handicappolitikkens deroute” i en ellers progressiv kommune som Ballerup. Det sker efter at kommunen har besluttet at nedlægge 3 bofællesskaber og beboerne skal flyttes til et ”nyt stort institutionslignende tilbud, hvor det politiske perspektiv lægges på besparelser, rationaliseringer og effektivitet. Med det udgangspunkt frygter jeg, at hensynet til det enkelte menneskes særlige ønsker og hjælpebehov bliver tilsidesat i den proces som nu sættes i gang. Jeg håber, at historien vil gøre mig uret”, siger han.

Politiken. 10. juli: Hjælp til alle børn

Når skoleferien snart er forbi begynder hverdagen igen for børn i Danmark, med alt hvad der hører til af f.eks. skoledage, legeaftaler og fodboldtræning. Formand for Socialpædagogerne Benny Andersen opfordrer til at man husker de børn hvor alt dette ikke er så ligetil endda: ”Når mor eller far ikke kan, træder blandt andre socialpædagoger ind og sikrer den røde rød tråd i barnets liv i forhold til kammerater, fritid og ikke mindst skole. For hvis ikke det anbragte barn er i social trivsel, er indlæring svært. Undersøgelser viser, at i forhold til indlæring spiller forældre en overordentlig stor rolle, og desværre viser andre tal, at 40 procent af de anbragte børn ikke gennemfører folkeskolen. De børn har krav på et løft, og de har krav på den rette faglige støtte i rigelige mængder. Derfor skal vi have ambitioner, og dem indfrier vi ved at trække læring og skolegang ind i de handleplaner, kommunerne lægger for anbragte børn”.

Nordvestnyt Kalundborg. 7. juli: Sparekniv rammer svageste voksne

I Holbæk risikerer sparekniven at få fatale konsekvenser for kommunens svageste borgere når specialområdet for voksne, skal spare 5 millioner kroner på servicebudgetterne. Kredsformand for Socialpædagogerne Midtsjælland Jan Vium er bekymret for de, i forvejen udsatte borgere, som risikerer ikke at få den hjælp og støtte, de har brug for: ”Vi er bekymrede og må se i øjnene, at det kan ramme vores medlemmer med fyringer” siger kredsformand i Socialpædagogernes Landsforbund, Jan Vium. På et overordnet plan, ærgrer han sig over at ”når der tales velfærd, taler politikere om syge og gamle. Man er ved at tale voksen-specialområdet ud af velfærden”.

Morgenavisen Jyllandsposten. 7. juli: Psykisk syge har krav på den rette behandling

Efter en række tragiske drab på bosteder har social- og indenrigsminister Karen Elleman varslet udgivelsen af et nyt udspil i august, som skal præsentere en løsning. Dette vil blandt andet indeholde en ny type institution inden for psykiatrien, de såkaldte ”mellemboformer”.  I den forbindelse håber formand for Socialpædagogerne Benny  Andersen at den nye boform bliver sammensat hensigtsmæssigt, blandt andet med medarbejdere med de rette kompetencer: ”Vi ønsker, at det bliver tilbud med kompetente fagligheder og fokus på borgerens behov. Det må aldrig blive rå opbevaring uden mening. Derfor er det blandt andet vigtigt, at der fokuseres på beskæftigelse - og på fleksibilitet i sundhedsvæsenet, så borgerne fx hurtigt og smidigt kan få indlæggelser, hvis det bliver nødvendigt". Han opfordrer samtidig til at man bevarer fokus på at højne kvaliteten på eksisterende tilbud: ”Når vi - til gavn for alle - skal give disse særligt klemte borgere hjælp, så hav fokus på specialisering og målrettede tilbud. Start med at opgradere de eksisterende tilbud, for så er vi allerede nået langt”.

TV ØST. 27. juni: Kredsformand: Personalet er hunderæd for beboere på bosted

På døgntilbuddet Ungekollegiet i Slagelse kritiserer kredsformand for Socialpædagogerne Midtsjælland Jan Vium kraftigt sikkerheden. Det sker efter at personalet har givet udtryk for at de ikke tør opholde sig på deres arbejdsplads om aftenen eller om natten af frygt for om der vil opstå voldelige episoder med beboerne: ”De historier, vi hører, er, at vi har medlemmer, der sygemelder sig og er bange for at gå ind i huset”, siger Jan Vium. I øjeblikket har Socialpædagogerne i Midtsjælland 15 medlemmer, som er ansat i Socialpsykiatrisk Center Slagelse, hvor blandt andet Ungekollegiet hører under. Han retter en skarp kritik mod ledelsen på stedet, som han mener, sætter personalet i en penibel situation: ”De får at vide af deres leder, at det er op til dem selv, om de går ind, og de bliver sat i det dilemma, at på den ene side vil de gerne deres faglighed og løse opgaven, og på den anden side er de hunderæd, og man kan ikke være bekendt at sætte dem i det dilemma. Der må ledelsen træde til”, siger Jan Vium.

Berlingske. 26. juni: Region får bøde efter beboervold mod vikar

En voldsepisode hvor en beboer slog og sparkede en vikar på bostedet Hulegården i Brøndby koster nu Region Hovedstaden 45.000 kr. i bøde. Det sker efter at Arbejdstilsynet har konstateret op til flere sikkerhedsbrist på stedet. Episoden er en ærgerlig fortsættelse af flere lignende de seneste år. Formand for Socialpædagogerne Benny Andersen mener ikke, at det kan være rigtigt at mennesker der passer deres arbejde skal leve med truslen om vold. Han ærgrer sig over resultatet af forbundets interne undersøgelse, der viser at mere end hvert tredje medlem har været udsat for vold eller trusler om vold: ”Det indikerer, at der er store problemer, og at der skal ske noget. Ellers står vi med en branche, hvor medarbejderne har stor risiko for at komme galt afsted. Det er ikke rimeligt, bare fordi man passer sit arbejde”. Han foreslår en national handlingsplan for at forebygge vold på arbejdspladser. Først og fremmest har kommuner og regioner som arbejdsgivere et ansvar for det, men det burde også være et særligt indsatsområde for Arbejdstilsynet, mener Benny Andersen. "Der er ingen tvivl om, at der bliver arbejdet med det rundt omkring. Men når så mange stadig har vold inde på livet, kalder det på ekstraordinær opmærksomhed og handling”, siger han.

dr.dk. 22. juni: Flere forsikrer sig mod lønnedgang

Fra 2014 til 2015 er antallet af lønmodtagere som har en lønforsikring steget med 7000. Ifølge formand for Socialpædagogerne Benny Andersen er det heller ikke så underligt: ” Det giver jo en tryghed i hverdagen - også selvom du ikke er arbejdsløs - hvis du skulle komme i den situation, siger Benny Andersen. Han understreger at lønforsikringerne pynter pænt på det dagpengebeløb man i forvejen er berettiget til at modtage: ”Man skal tænke på, at hvis en socialpædagog bliver arbejdsløs, så giver dagpengene kun 50-60 procent af den løn, man får. Og det, vi kan sikre med vores lønforsikringer, er, at du kan få op til 80 procents dækning i op et halvt år", siger han. 

Jyllandsposten. 21. juni: 45 mia. kr. i social indsats virker ikke godt nok

Social- og indenrigsminister Karen Elleman mener ikke at samfundet får nok valuta for pengene med de 45 mia. der hvert år bruges på socialt udsatte. Derfor efterlyser hun mere dokumentation for hvad der virker, så man kan sætte ind dér hvor det har en effekt. Formand for Socialpædagogerne Benny Andersen er enig i at dokumentation er vigtigt, men understreger at det er vigtigt med lokale tal for de enkelte kommuner: ”Der er for mange trosbekendelser og for lidt dokumentation på det sociale område, og det er bestemt en god idé mere systematisk at samle de metoder, som har en dokumenteret effekt. Men på det sociale område må man også erkende, at fordi et menneske med en meget belastet fortid ikke ender på samfundets top, er det ikke ensbetydende med, at indsatsen ikke har virket. Det kan jo sagtens tænkes, at personen mestrer sit liv bedre, end hvis der ikke var gjort noget. Vi skal desuden have brudt tallene op, så vi kan se effekten for den enkelte kommune, for så kan man se, hvor man kan lære noget".

Fyens Stiftstidende. 19. juni: Om otte dage fyres folk

Om otte dage vil ca. 24 medarbejdere på handicapområdet få en fyreseddel i Odense kommune. Paradoksalt nok skyldes fyringerne en regnefejl. Kommunen ville hente nogle penge til at gøre fysisk og psykisk syge mere selvhjulpne og regnede med at det ville spare kommunen for 15 mio. Men da man fandt ud af at det kun sparede kommunen for 3 mio., skulle det gå stærkt og man står nu overfor akut at skulle spare 12 mio. For kredsformand i Socialpædagogerne Lillebælt Hanne Ellegaard er der ingen tvivl om at nedskæringerne vil få konsekvenser for den service borgerne vil få tilbudt: ”Blandt socialpædagogerne er der en stemning af frustration og afmagt over, at der skal spares, og at man ikke vil kunne udføre det socialpædagogiske arbejde, man er forpligtet til”, siger hun og fortsætter: ”Det her område kan ikke holde til mere. Det kommer til at betyde væsentlige forringelser. Det bliver et tomt og sølle liv, ensomt”.

TV2 Fyn. 18. juni: Socialpædagogerne: Nu er det nok!

Socialpædagogerne er sammen med organisationen LEV stærkt utilfredse med millionnedskæringerne på ældre- og handicapområdet og vil derfor tirsdag afholde en demonstration mod nedskæringerne, som endeligt vedtages d. 21. juni. Kredsformand for Socialpædagogerne Lillebælt, Hanne Ellegaard siger: ”Det kommer til at gå udover borgerne, såfremt man kun kan få basis pleje. Men hvad er basis, hvem definerer basis? Er det der, at du kun får hjælp til at styre dine penge og få mad? Det er også vigtigt i basisydelser, at man har sociale relationer, og at man kommer ud i samfundet og får et arbejde. Så det kommer til at gå ud over borgerne, 

 
TV2 Lorry. 14. juni: Delte meninger om ny økonomiaftale

Danske Regioner, KL og regeringen har nu forhandlet næste års økonomi på plads, og den varsler blandt andet at der skal ske en forbedret indsats på det psykiatriske område Blandt andet lægges der op til etableringen af nye tilbudsformer, som kan huse de patienter som ikke er syge nok til at blive indlagt på et hospital, men heller ikke raske nok til at bo på et almindeligt bosted. Men en række fagforeninger, herunder Socialpædagogerne er skeptiske overfor aftalen. Formand Benny Andersen siger: ”Jeg frygter at det bliver en halv og ikke en rigtig løsning og at der ikke kommer de nødvendige ressourcer. Økonomiaftalen er i forvejen stram og derfor kan jeg ikke forestille mig at der kommer ekstra penge. Og ved vi, at hvis borgerne skal have det rigtige faglige tilbud med et uddannet personale med de nødvendige ressourcer, så koster det penge.”


Jyllandsposten. 10. juni: Stramninger får handicaporganisationer til at slå alarm

De massive nedskæringer på voksenhandicapområdet i Aarhus kommune har mærkbare konsekvenser for de borgere som har allermest brug for ressourcer til hjælp og støtte. En række organisationer som beskæftiger sig med mennesker med handicap, er bekymrede. Kredsformand for Socialpædagogerne i Midtjylland Gert Landergren Due ved hvor hårdt prøvede fagforeningens medlemmer er ovenpå nedskæringerne: ”De er frustrerede over ikke at kunne give borgerne den hjælp, de har behov for. Man løber stærkt og føler, at det begynder at handle mere om opbevaring end pleje og omsorg af folk med handicap”, siger han.

 
Viborg Folkeblad. 10. juni: Massiv personaleudskiftning på bosteder

På to lokale bosteder for psykisk syge viser en tilsynsrapport at personalegennemstrømningen er alt for stor. Her er  mellem hver tredje og fjerde medarbejder er således blevet skiftet ud hvert år siden 2012. Det drejer sig om de to bosteder Højskolebakken i Skals og Mosetoft i Viborg, som huser mennesker med blandt andet psykisk sygdom, misbrugsproblemer. Kredsformand for Socialpædagogerne i Øst- og Vestjylland Peter Sandkvist finder den massive personalegennemstrømning bekymrende: ” Al pædagogisk arbejde afhænger af relationer og af relationsdannelse, som man bruger til at opbygge den nødvendige tillid. Den slags tager tid, og er der hele tiden udskiftning i personalegruppen af den her karakter, så er man mere end udfordret”, siger han.  

DR P4. 2. juni: Socialpædagoger advarer mod nedskæringer på voksenhandicapområdet

Kredsformand for Socialpædagogerne Østjylland Gert Landergren Due, er bekymret for hvad Aarhus kommunes forbrugerstop på voksenhandicapområdet vil betyde for de borgere som har allermest brug for hjælp og støtte: ”I nogle tilfælde er der ikke plads til sygdom på boinstitutioner pga. personalemangel og ældre udviklingshæmmede bliver f.eks. ramt af nedskæringer i aktivitetstilbud”, siger han.


Altinget. 2. juni: Psykisk syge har krav på rette behandling i rette system

Sammen med formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, udtrykker næstformand for Socialpædagogerne, Verne Pedersen bekymring over politikernes forslag om en mellemboform for borgere, som ligger mellem sygehuspsykiatri og botilbud/eget hjem. De er bange for at mellemboformen vil indebære megen trafik ind og ud af bosteder og at brugen af tvang vil stige. I stedet peger de på en forstærket indsats på eksisterende tilbud, som løsningen: ”Hvis vi til gavn for alle skal give disse særligt klemte borgere hjælp, skal vi specialisere og målrette tilbuddene, og vi skal minimere brugen af tvang. Og der skal være fokus på, at der er et udviklingsperspektiv for den enkelte borger, så det aldrig bliver en rå opbevaring. Vi mener, vi i stedet skal opgradere de muligheder og tilbud, der allerede eksisterer.


Aarhus Stiftstidende. 31. maj: Forbrugerstop: Handicap-udgifter er løbet løbsk

Kredsformand for Socialpædagogerne Gert Landergren Due er bestyrtet over det forbrugerstop som Socialforvaltningen i Aarhus kommune nu indfører, efter at gælden på voksenhandicap-området risikerer at stige. Ifølge Gert Landergren Due, er det ikke så mærkeligt at der er opbygget en gæld på et område, udsat for så mange besparelser: ”Det er på grænsen til en katastrofe, fordi det kommer til at gå hårdt ud over borgernes livskvalitet og medarbejdernes arbejdsmiljø. Underskuddet skyldes, at politikerne har barberet budgetterne via gentagne sparerunder, og at der er flere borgere med behov for hjælp. Derfor er det ikke så underligt, at økonomien ikke hænger sammen”, siger Gert Landergren Due, og fortsætter med en bekymring over hvad forbrugerstoppet vil have af konkret betydning for de borgere som har allermest brug for støtte: ”Det betyder, at borgerne ikke får et ordentligt og udviklende tilbud, hvor de har mulighed for at have en aktiv hverdag i et socialt fællesskab med andre mennesker”.

 
Jydske Vestkysten. 29. maj: Handicappolitikken er kommet under voldsomt pres

Kredsformand for Socialpædagogerne Sydjylland, Michael Madsen, mener at udviklingen inden for handicapområdet er ved at tage en mere og mere uheldig drejning. Optimismen blomstrede ellers i 80’erne og 90’erne, da mennesker med handicap f.eks. fik egen bolig i stedet for at bo på centralinstitutioner, men under den nuværende regering er optimismen igen dalet: ”Regeringen prioriterer tilsyneladende ikke handicapområdet som en del af kernevelfærden, og området har været udsat for omfattende besparelser i landets kommuner. På den baggrund har Socialpædagogerne, FOA og LEV rejst debatten om den aktuelle udvikling på bl.a. handicapområdet på tre debat-arrangementer landet over her i maj måned. Organisationerne lægger ikke skjul på, at de oplever, at mange af de kommunale beslutningstagere ikke kender den grundlæggende fortælling om udviklingen fra særforsorgen til servicelovens rammebestemmelser om individuel hjælp og støtte", skriver Michael Madsen. 

 

Aarhus Stiftstidende. 30. maj: Udsatte børn rammes når døgninstitutioner lukker  

I et debatindlæg i Aarhus Stiftstidende, ærgrer næstformand for Socialpædagogerne, Verne Pedersen, sammen med kredsformænd for hhv. Østjylland og Midt- og Vestjylland, sig over det stigende antal lukninger af døgninstitutioner i det midtjyske. I et debatindlæg i Aarhus Stiftstidende skriver de: ”De planlagte lukninger skyldes desværre ikke, at der generelt er færre udsatte børn og unge i Midtjylland i dag, end der var for fem år siden. Det skyldes, at kommunerne i højere grad vælger billigere metoder til at anbringe børn og unge med komplekse sociale problemer, eksempelvis familiepleje eller netværksanbringelse. Det har stor betydning for de udsatte børn og unge, der ellers fik den rette hjælp og behandling på institutionerne. Børnenes og de unges behov for en specialiseret socialpædagogisk indsats er stadig til stede, og derfor risikerer samfundet at tabe nogle på gulvet, når kommunerne vælger billigere og mindre specialiserede anbringelsesmetoder”.
Løsningen er ifølge de tre, et tværgående samarbejde, hvor man husker områdets behov for specialviden: Vi forstår ikke, at de midtjyske kommuner ikke anerkender behovet og på den baggrund finder sammen om at drive institutioner, der kan løse opgaven. Dette kunne ske indenfor KKR-samarbejdet eller sammen med Region Midtjylland.
På landsplan håber vi, at Kommunernes Landsforening, KL, vil være med til at sikre, at der ikke blot fokuseres på forebyggelse, men også sikres, at de børn og unge, der har et behandlingsbehov, rent faktisk får et tilbud, de har gavn af".

 

TV2 Fyn. 23. maj: Socialpædagoger angriber rådmand

Rådmand fra de Konservative i Odense, Steen Møller, offentliggjorde fredag hvilke arbejdspladser der var i farezonen, forud for behandlingen af de planlagte spareforslag i kommunen. Socialpædagogerne Lillebælt mener udmeldingen er udtryk for mangel på ordentlighed: ”Det mindste vi kan forlange i situationen – både af hensyn til de berørte medarbejdere, men også af hensyn til de borgere, besparelserne vil ramme – er ordentlighed. Vi har ikke brug for, at alle, uanset om de i sidste ende bliver ramt af spareforslagene eller ej, skal gå i frygt og uvished, indtil der er taget en politisk beslutning” siger Hanne Ellegaard, kredsformand for Socialpædagogerne Lillebælt.  
Derudover udtrykker Socialpædagogerne en generel bekymring for den effekt besparelserne vil have: ” Uanset hvad der sker, står det allerede klart, at de planlagte sociale millionbesparelser i Odense Kommune vil få fatale følger for dem, det går ud over. Endnu en gang må børn, unge, ældre, socialt udsatte og mennesker med fysisk eller psykisk handicap stå for skud. På et område, der i forvejen er hårdt presset, oplever vi nu, hvordan regeringens såkaldte omprioriteringsbidrag gør ondt værre i lokalsamfundet”, tilføjer Hanne Ellegaard.

 

Politiken. 16. maj: Udsatteråd om sociale mål: Glem ikke de mest udsatte

Formand for Socialpædagogerne Benny Andersen roser regeringen for at inkludere mennesker med handicap og sindslidelser i de nye sociale mål. Generelt er målgruppen for regeringens nye sociale mål langt større end tidligere. Men sammen med formand for Rådet for Socialt udsatte, Jann Sjursen, mener formanden også at det giver anledning til bekymring. For inkluderingen af mere mobile mennesker gør at disse bliver nemmere at flytte på og at de allermest udsatte kan gå i glemmebogen: »Der er socialt udsatte, hvor fokus på social mobilitet, uddannelse og arbejde bare ikke giver mening. Folk, der har store handikap og funktionsnedsættelser, og som har brug for døgnstøtte resten af deres liv, og som på ingen måde kan komme det her i møde. Vi må ikke glemme de mest udsatte. Og vi skal passe på, at vi ikke får et socialpolitisk a- og b-hold«, siger Benny Andersen.

 

Jydske Vestkysten. 15. maj: Askekrattet lukkes - der er for få brugere

Efter lukningen af døgninsitutionen Askekrattet i Esbjerg, er kredsformand Michael Madsen bekymret for hvilke tilbud børnene som boede der, nu vil blive stillet overfor: ”Kommunen lukker et tilbud, som de skal ud og købe et andet sted, og bliver det så billigere, kan man spørge. Der er tale om nogle mennesker, som har store behov. Man lukker et tilbud, som man ikke har i kommunen. Alternativet er, at man måske ikke kan finde det rigtige tilbud, så er det børnene, der risikerer at betale prisen. Der er lidt for meget fokus på, hvad det koster, end fokus på indholdet og faglige kompetencer”, siger Michael Madsen.

 

Fyens Stifttidende: 13. maj: Velfærd er en fælles sag

Faglig sekretær i Socialpædagogerne, Lillebælt Poul Erik Pedersen mener at regeringens omprioriteringsbidrag, reelt skal frigøre midler til skattelettelser på bekostning af samfundets svageste borgere: ” Der er brug for en velfungerende offentlig sektor, der ikke spænder ben for vækst i den private sektor, men tværtimod er en forudsætning for den. Erhvervslivet har brug for et godt uddannelsessystem, der sikrer, at der også i fremtiden er den fornødne kvalificerede arbejdskraft til rådighed. Erhvervslivet har brug for velfungerende daginstitutioner, der sikrer, at medarbejderne kan få deres børn passet. Erhvervslivet har brug for et velfungerende dagpengesystem, der sikrer den fleksibilitet på arbejdsmarkedet, som vi i mange år har været berømte for”.

 

Fyens Stifttidende. 13 maj: Hundreder råbte med én stemme

Godt 400 mennesker var samlet på Gråbrødre Plads i Odense for at demonstrere imod regeringens omprioriteringsbidrag, ligesom 71 andre kommuner i landet. Blandt talerne var formand for Socialpædagogerne Benny Andersen med en klar besked om at der er ”skåret ind lige dér, hvor det er allermest ømt. Og det er hos dem, der i forvejen har det svært og knapt kan klare sig selv. ..(..) Begrebet kernevelfærd har fået en noget anden betydning, og pludseligt er det ikke længere kernevelfærd fx at tage vare på mennesker med handicap”.

 

Skive Folkeblad. 12. maj: Socialpædagogernes Landsforbund: Sætter Skive sig mellem to stole?

Kredsformand for Socialpædagogerne i Midt- og Vestjylland Peter Sandkvist er skeptisk over for Skive kommunes lukning af døgnafdelingerne på Familiecenter Sabroegaarden samtidig med at kommunen opruster med flere socialrådgivere: ”Ikke for at skyde på rådgiverne -men hele den socialpædagogiske behandlingsdel kommer til at mangle. Og de kan ikke stå alene nogen af dem. Selvfølgelig kan den socialpædagogiske indsats heller ikke stå alene, siger Peter Sandkvist. Videre frygter Peter Sandkvist at nogle familier og børn vil blive: ”Der vil være børn, unge og familier, som ikke får den hjælp, de har brug for, og at de vil falde ned mellem to stole, og jeg kan også frygte, om den enkelte socialrådgiver har for mange sager”. 

 

Ritzau. 6. maj: Vold på jobbet undersøges: 15.000 socialpædagoger bliver hørt

15.000 socialpædagoger får mulighed for at blive hørt i et forskningsprojekt med fokus på vold på arbejdspladsen. Formand for Socialpædagogerne Benny Andersen siger til Ritzau: 
"Vi er glade for at kunne hjælpe forskerne med at kortlægge omstændighederne omkring vold, så vi kan arbejde mere målrettet på at forebygge".

 

Aarhus Stiftstidende. 6. maj: Borgere på lige fod?

Kredsformand for Socialpædagogerne i Østjylland Gert Landergren Due ærgrer sig over at Aarhus kommune er helt nede på en 89. plads på listen over hvor mange penge kommunerne bruger på voksne med handicap: Det er selvfølgelig bare en plads på en liste, men det er jo også udtryk for en politisk prioritering, som har nogle helt håndgribelige konsekvenser i dagligdagen. Blandt andet finder Gert Landergren Due det meget kritisabelt at ”syge borgere kommer på arbejde. Bemandingen er så dårlig på botilbuddene, at det er vanskeligt at tilbyde borgeren at være syg i eget hjem”. Gert Landergren Due efterspørger i stedet flere ressourcer til området.

 

Nordjyske Stiftstidende. 6. maj: En fælles udfordring

Formand for Socialpædagogerne Benny Andersen ser frem til demenstopmøde på Marienborg mandag d. 9. maj og glædes over at regeringen: inddrager forskellige fagligheder og organisationer i arbejdet. Demensudfordringen ér nemlig en fælles opgave, der løses bedst ved at inddrage viden fra mange forskellige perspektiver. Og det kræver, at alle gode kræfter engagerer sig: Regering og kommuner, frivillige og fagforeninger, sundhedspersonale og socialfaglige medarbejdere”. 
Og netop tværfagligheden er for formanden vigtig for den rigtige indsats på et svært område: ”Når vi bruger hinandens særlige kompetencer, skaber det en helhedsorienteret indsats, hvor der både bliver taget højde for borgerens sociale, psykiske, kognitive og fysiske situation.

 

Ritzau. 3. maj: Fagforeningers plan mod vold i psykiatrien

Sammen med FOA, Dansk Socialrådgiverforening og Dansk Sygeplejeråd efterlyser Socialpædagogerne politisk handling mod vold mod ansatte på bosteder og en større grad af forebyggelse. Blandt forslagene er blandt andet at politikredse skal indgå konkrete aftaler med arbejdspladser for at sikre en hurtig indsats i tilfælde af truende situationer og at Arbejdstilsynet skal tilføres flere ressourcer til kontrolbesøg og opfølgning.

 

TV2 Nyhederne. 3. maj kl. 22: Flere anmeldelser af vold mod ansatte på bosteder

Efter drabet på en medarbejder på bostedet Lindegården, nedlagde medarbejderne arbejdet og gik til fagligt møde med håbet om en snarlig konkret handleplan mod vold fra politikernes side. Med samme ærinde, gik Socialpædagogerne til møde i Sundhedsministeriet med en konkret handleplan, der blandt andet indebærer en ny og mere sikker type institution til de borgere der er for farlige til at være på et bosted, men samtidig ikke skal i behandling på et psykiatrisk hospital. Dog udtrykte sundhedsminister Sophie Løhde, at hun efter mødet ikke så en ny form for institution som en farbar løsning på den stigende vold: ”Det her er et mere komplekst område end som så. Der er ingen lette løsninger, men behov for at vi har et tæt samarbejde”.

 

Ritzau. 29. april: Fire ud af ti socialpædagoger bliver udsat for vold på jobbet

40 % af alle socialpædagoger har oplevet at blive udsat for fysisk vold på jobbet. Det viser en undersøgelse, foretaget af Socialpædagogerne blandt 1.222 af deres medlemmer. Resultaterne er ikke væsentligt bedre end dem, man fandt i den seneste undersøgelse fra 2013, og det ærgrer formand for Socialpædagogerne Benny Andersen: ”Alt for mange steder er vold blevet en del af vores medlemmers hverdag. Det kan ikke være meningen, at der er så stor risiko for at komme til skade. Særligt ikke når vi ved, hvad der skal til for at forbedre sikkerheden. Og det er jo ikke fordi, vi ikke har gjort kommunerne og regionerne opmærksomme på, at der er et problem".

 

Altinget. 29. april: Borgeren må ikke blive en standardvare

I et debatindlæg på Altinget.dk sætter formand for Socialpædagogerne Benny Andersen spørgsmålstegn ved om borgeren skal tilpasse sig lovgivningen eller om det ikke snarere bør være omvendt. Han mener at det vigtigste sigte med en ny servicelov, bør være ”at tilrettelægge indsatsen efter en konkret og individuel vurdering, hvor borgeren inddrages i de beslutninger der tages. Der må aldrig blive tale om en standardvare.Det giver for eksempel ikke mening at tilbyde gruppebaseret socialpædagogisk støtte for ældre sindslidende, som har svært ved at komme uden for hjemmet. Det skal altid være en individuel tilgang med fokus på kompenserende hjælp, der støtter op om deres mulighed for at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv”. 

Denne hjælp kræver, ifølge Benny Andersen at den socialpædagogiske indsats prioriteres: "Vi foreslår at de pædagogiske planer og udførerleddet skal indgå i et tæt samspil med myndighedens visitation og udarbejdelse af borgernes handleplan. De sociale tilbud og socialpædagogerne kender borgerne og tilbuddenes ydelser - og vil derfor kunne understøtte, at de bliver visiteret til det rette fra start".

 

Ekstra Bladet. 29. april: Faglige organisationer i fælles front mod vold: Giv bøder til politikere, der svigter 

Ét af de krav som Socialpædagogerne, sammen med FOA og Dansk Sygeplejeråd, stiller før tirsdagens møde med indenrigs- og socialminister Karen Elleman og sundhedsminister Sofie Løhde, er at det skal være muligt at give de ansvarlige politikere dagbøder, hvis sikkerheden for de ansatte på psykiatriske bosteder er for ringe. Formand for socialpædagogerne Benny Andersen har høje forhåbninger til mødet: ”Det må aldrig blive med livet som indsats, at man passer sit arbejde. Derfor har jeg også meget store forventninger til ministermødet på tirsdag, hvor der forhåbentligt kommer klare meldinger om markante indsatser”, siger han.

 

TV2 News. 29. april kl. 6:00: Fagforbund kræver flere sengepladser

Flere sengepladser er et af de krav som Socialpædagogerne, sammen med FOA og Dansk Sygeplejeråd har til regeringen inden de tirsdag mødes med indenrigs- og socialminister Karen Elleman og sundhedsminister Sofie Løhde. Forslagene skal agere bud på løsninger på den vold og de trusler, som mange ansatte oplever på psykiatriske bosteder. Blandt de øvrige forslag er en ny type institution, som skal være en mellemting mellem bosteder og de psykiatriske afdelinger, afskaffelse af alene-arbejde og udskrivelse af dagbøder til de ansvarlige politikere, hvis sikkerheden hos de ansatte ikke er god nok.

 

Herning Folkeblad. 28. april: Fagforeninger til møde om massefyringer 

Som følge af en omdiskuteret sparerunde på voksenhandicapområdet, står 60 ansatte i Herning kommune til enten at blive sat ned i tid, eller blive fyret, oplyser formand for Socialpædagogerne i Midt- og Vestjylland Peter Sandkvist og fortæller videre at han "sammen med andre faglige organisationer i går var indkaldt til forhandlinger på rådhuset om massefyringerne. Her blev vi præsenteret for en bruttoliste på stillinger, som i næste uge vil bliver givet til de enkelte ansatte om deres fremtid, siger Peter Sandkvist. På trods af de dårlige nyheder for de ansatte, syntes Peter Sandkvist at mødet var konstruktivt og ønsker en fortsat stabil kontakt til det politiske niveau: "Vi ønsker at få en tradition for en mere fast dialog med Social-og Sundhedsudvalget i Herning. Vi mødes med udvalget i mange andre kommuner, hvor vi drøfter aktuelle problemstillinger et par gange om året", siger Peter Sandkvist.
Samtidig opfordrer han til at man også kigger på om der er andre dele af området: "Blandt andet kan vi kigge på, om der er unødige kontrolsystemer i form af overflødig dokumentation. Det er jo noget af det, der tales meget om på landsplan". siger han og tilføjer, at fagforeningerne er klar over, at en del af det er lovbestemt.

 

Ritzau Plus. 28. april: Arbejde på bosteder med livet som indsats

De ansatte på bostedet Lindegården, hvor en medarbejder for nylig blev dræbt af en beboer, nedlagde torsdag arbejdet. De håber at der snart vil ske ændringer på området, da de lige nu ikke føler de har hverken ressourcerne eller værktøjerne til at håndtere farlige beboere. En omfattende aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som Avisen.dk har foretaget, viser at hverdagen på mange bosteder er særdeles barsk. Ifølge formand for Socialpædagogerne Benny Andersen skyldes det flere ting: "Folk arbejder alene, hvor de i stedet burde være to. Det bliver også mere presset, når borgere med sværere problemer placeres på institutioner, hvor der er plads, i stedet for på institutioner, hvor der er de rette kompetencer til at håndtere dem, siger han. Det sker for eksempel, når borgere med meget svære problemer bliver udskrevet for hurtigt fra behandlingspsykiatrien og ryger over i socialpsykiatrien". 

"Der skal handles nu. Det sker ikke af sig selv, og mit bud er, at regeringen skal komme med en national handleplan. Vi kan ikke leve med, at der er brancher, hvor det er så risikofyldt at passe sit arbejde", siger Benny Andersen.

 

Aarhus Stifttidende. 27. april: Pengene - eller et ordentligt og udviklende tilbud?

Formand for Socialpædagogerne i Østjylland Gert Landegren Due ærgrer sig over en udvikling med - på den ene side økonomiske sparerunder - og på den anden side et stigende antal borgere med behov for støtte og hjælp: "Når ressourcerne er få, påvirkes fagligheden. Når fagligheden er ramt, påvirkes arbejdsmiljøet. Når arbejdsmiljøet er dårligt, påvirkes det tilbud, den enkelte borger er afhængig af, samt medarbejdernes vilkår for at udføre et forsvarligt og fagligt kompetent stykke arbejde.

Det er en ond spiral, som ingen har råd til - hverken på kort eller langt sigt. Når nu regeringen ikke betragter voksne med handicap som en del af kernevelfærden, så er der kun byrådet og rådmanden tilbage til at handle forsvarligt. Rådmandens initiativ om at gentænke handicapområdet er for så vidt udmærket, men det er ikke muligt at tænke sig til de penge, der er nødvendige for at opnå et niveau, der er forsvarligt. Og her tænker jeg på forsvarligt i et socialt, fagligt og menneskeligt perspektiv - ikke et økonomisk.
Derfor, kære byråd, selvom det er hårde tider økonomisk, beder vi jer om at tilføre penge til helt almindelig drift af de tilbud, der gives til mennesker med handicap. Ikke flotte projekter, men helt nødvendige daglige ressourcer for at opretholde og løfte livskvaliteten for disse mennesker".

 

Randers Amtsavis: 27. april: Det er tid til omtanke, Randers

Sammen med regionsformand for Dansk Sygeplejeråd Mads Bilstrup, mener formand for Socialpædagogerne i Østjylland Gert Landegren Due, at forvaltningens udmeldinger om overskridelser i budgettet, mest af alt skyldes at de vedtagne budgetter simpelthen er for urealistiske. Som en del af løsningen foreslår kommunen nu at lukke institutionen Egehøjvej 34, som i dag står for udredning af de allermest belastede børn inden deres mere permanente anbringelse: "Et meget nødvendigt arbejde både for familierne og børnene, men også for at sikre, at der bliver lavet de rigtige foranstaltninger. Både fagligt og økonomisk. Det, at man har flere familier med flere behov, må ikke betyde, at man nedlægger en del af den vifte af kommunens egne tilbud, der skal løse de opgaver, der er blevet flere af. Og så sent som for halvanden måned siden mente forvaltningen da også, at der var brug for fem pladser på Egehøjvej", siger Gert Landegren Due og Mads Bilstrup.

 

dr.dk. 25. april: Lukning af døgnbehandlingscenter får kritik
Det bekymrer formand for Socialpædagogerne i Midt- og Vestjylland at Herning kommune, i forbindelse med en sparerunde, overvejer at lukke døgnbehandlingscenteret Nordlys: "Hvis jeg kigger på det ud fra en socialpædagogisk faglig vinkel, så er der behov for døgninstitutioner for familier, hvor man både kan observere og behandle og finde ud af, hvilken vej skal man gå for de her familier, siger han (...) Døgnbehandlingen er for de familier, som har det så svært, at man er i tvivl, om de kan tage vare på deres nyfødte barn. Der vil være nogle familier, der har brug for tilbuddet", mener Peter Sandkvist. Kommunen overvejer at lukke institutionen ud fra en betragtning om at der er få familier som har brug for overvågning døgnet rundt. Men for netop disse familier, vil en lukning få alvorlige konsekvenser, mener Peter Sandkvist: "Hvis man ikke kan bruge tilbuddet, så findes der ikke noget andet alternativ andet end at sige, at så må børnene anbringes fra fødslen, fordi forældrene ikke kan varetage barnets tarv, siger han. 

 

AOH.dk. 25. april: Møder om kritiseret sparerunde. 

Tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter mødes i morgen med formand for kommunens socialudvalg Marie Søe Nørgaard (V) og socialdirektør Søren Liner Christensen. Her skal de diskutere den spareplan på 16,3 mio. kroner, som kommunen har iværksat og som skal dække underskuddet på handicap- og psykiatriområdet, oplyser formand for Socialpædagogerne i Midt- og Vestjylland Peter Sandkvist. Han oplever at medarbejderne på området føler sig utrygge ved spareplanen og hvilken betydning den kan få: "Kommunens medarbejdere på handicap- og psykiatriområdet er dybt bekymrede over sparerunden og de planlagte omstruktureringer. Vi mener, det er nødvendigt at tilføre flere penge, hvis serviceniveauet skal opretholdes", siger Peter Sandkvist

 

Berlingske. 24. april: Tværfaglighed 

Regeringens nye lovforslag om at oprette særlige skoletilbud for flygtningebørn, glæder formand for Socialpædagogerne Benny Andersen: ”Det er rigtigt tænkt, at regeringen søger løsninger og hurtigt tænker nye faggrupper ind - blandt andet socialpædagoger, som har professionelt blik for flygtningebørnenes helt særlige livssituation (...) Der skal skabes tillid og motivation i forhold til de børn, som vi ved er voldsomt belastet. Og den hjælp har børnene brug for. De skal have noget ekstra, hvis de skal blive læringsparate”.

 

Politiken. 22. april: Investér i flygtningebørn

Sammen med formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen, ærgrer formand for Socialpædagogerne Benny Andersen, sig over at uledsagede flygtningebørn som kommer til landet, ofte ikke får den nødvendige hjælp og støtte. Blandt andet oplever de to formænds medlemmer at der går for længe før udredninger af børnene bliver igangsat, og ofte overses anden vigtig hjælp, som f.eks. lægehjælp, psykologhjælp mv. Grete Christensen og Benny Andersen fremlægger derfor konkrete forslag til hvad der bør gøres: ”For at undgå alvorlige svigt mener vi, at der skal sættes massivt ind med både hurtige og grundige udredninger af børnene - både socialpædagogisk og sundhedsfagligt - så de kan få den rette faglige hjælp fra begyndelsen. Der skal investeres i et tværfagligt samarbejde omkring børnene; der skal være tilstrækkeligt personale, og så skal vi have klare nationale retningslinjer (...) For det kan betale sig. Med de rette hænder i ryggen vokser børnene op og bliver til hele og ressourcestærke mennesker. Invester i flygtningebørnene - nu!"

 

TV MIDTVEST. 18. april: Store besparelser på handicapområdet i Herning kommune

Efter flere års budgetoverskridelser skal psykiatri- og handicapområdet i Herning kommune nu finde ca. 15 mio. hvoraf 10 mio. skal findes på handicapområdet. Det betyder omstruktureringer som kan forstyrre det pædagogiske arbejde. Det bekymrer kredsformand for Socialpædagogerne i Midt- og vestjylland Peter Sandkvist: ”Problemet med omstruktureringer er, at det tit er svaret på budgetproblemer. Så skal kommunen finde en måde at omstrukturere på for at kunne finde pengene. Det er ikke længe siden, at der var omstruktureringer i Herning Kommune, og medarbejderne når dårligt nok at vænne sig til noget nyt, før der igen sker ændringer. Det går i sidste ende ud over kerneopgaverne, man har og skal yde i dagligdagen”.

 

dr.dk. 18. april: Minister vil se på bosteders sikkerhed

Efter at bostedet Blåkærgård for nylig fik to straks-påbud af Arbejdstilsynet fordi studerende i to tilfælde havde været alene med truende beboere, vil socialminister Karen Elleman se på sikkerheden på landets bosteder bl.a. ved at mødes med Socialpædagogerne og FOA i starten af maj måned. Kredsformand for Socialpædagogerne i Midt- og Vestjylland Peter Sandkvist mener at mennesker med psykisk sygdom for ofte bliver fejplaceret på steder hvor man ikke har kapaciteten og rammerne til at håndtere dem: ”De rigtige borgere skal visiteres til de rigtige tilbud. Hele visiteringsprocessen skal være bedre. Der er for mange tegn på, at vi udskriver forkert”.  

 

 TV MIDTVEST. 17. april kl. 11: Sikkerheden halter på bosteder

Det bekymrer kredsformand i Socialpædagogerne Peter Sandkvist i Midt- og Vestjylland at Arbejdstilsynet for nylig gav et straks-påbud til bostedet Blåkærgård og udtrykte kritik af sikkerhedsprocedurerne, som man ellers havde skærpet på bostedet, efter en medarbejder i 2012 blev dræbt af en beboer, men Arbejdstilsynet kunne konstatere episoder hvor de ikke var blevet overholdt.  ”Det er tegn på at man ikke har styr på procedurerne og sikkerheden - og det er ganske alarmerende”, siger Peter Sandkvist.

 

TV2 Nyhederne. 15. april kl. 19: Flere offentligt ansatte udsættes for vold

Volden mod offentligt ansatte er stigende. I årets første 3 måneder modtog politiet 1167 anmeldelser fra socialpædagoger, lærere og SOSU’er om vold og trusler på arbejdet.

Efter nye voldsepisoder på bostedet Lindegården i Roskilde, kræver de ansatte handling. Fællestillidsmand på bostedet Susanne Rosenmejer Winslow siger: ”Det værste vil være et nyt drab og det skal vi gøre alt for ikke sker. Der er ingen medarbejder der skal gå på arbejde for at miste sit liv”.

Socialpædagogernes formand Benny Andersen er også bekymret for volden: ”Det kan være skub, slag, spark eller bid og i allerværste tilfælde har vi jo desværre set at det også kan være drab”.

 

Altinget.dk. 15. april: SL: Støtte er vejen til selvstændighed

Serviceloven skal have som primært formål at støtte borgerne i et selvstændigt liv, siger formand for Socialpædagogerne Benny Andersen. Og det kan betyde noget forskelligt for de enkelte borgere. ”For nogle handler det om at blive mere selvhjulpne, for andre om at kunne begå sig i det omgivende samfund”. I den forbindelse mener Benny Andersen at begreberne ofte bliver brugt vilkårligt og at der ikke er styr på definitionerne. F.eks. bliver ”rehabilitering brugt som påskud for en indsats med det formål, at borgeren på sigt skal kunne klare sig selv. Derved underkender man behovet for kompensation. Og man underkender borgere med behov for livslang støtte, der har brug for en habiliterende støtte”.

Derfor mener Benny Andersen at en revision af Serviceloven skal fokusere på både rehabiltering, habilitering og selvstændighed og at en definition af begreberne skal skrives ind i loven.

 

Danske Kommuner Online. 14. april: Derfor virker Herning-modellen

Sammen med Søren Skjødt, formand for Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge, FADD, og forstander for behandlingsinstitutionen Godhavn, lægger formand for Socialpædagogerne Benny Andersen en række anbefalinger ud til brugen af satspuljemidler. Med succesen fra Herning modellen om tidlig og forebyggende indsats skal flere af midlerne bruges på at implementere modellen i endnu flere kommuner.
I den forbindelse peger Benny Andersen og Søren Skjødt på at den socialpædagogiske faglighed skal bringes i spil i indsatsen Socialpædagogerne og andre fagligheder skal levere den daglige og faglige indsats efter de mål, der er opsat og kvalificeret i samarbejde med socialrådgivere. Det er også socialpædagoger og andre fagpersoner, der inddrager forældre, pårørende, lærere, trænere med flere – og har den daglige kontakt til det udsatte barn”.

Det handler ifølge Benny Andersen og Søren Skjødt ”ikke om at sende flere penge eller ændre regler men om det mindset der ligger i Herning modellen”. Derfor bør man i den kommende tid bestræbe sig på at ”styrke potentialet og de mange kompetencer, som allerede er til stede. Blande dem, og bruge dem med respekt for de forskellige fagområders særkende.

  

Jydske Vestkysten. 9. april: Klogt at bevare døgn- og dagtilbud for psykisk sårbare

Kredsformand for Socialpædagogerne i Sydjylland, Michael Madsen er yderst tilfreds med at regionspolitikerne nu har valgt at bevare de døgn- og dagtilbud som ellers var i fare for at blive lukket efter omprioriteringskatalogets varsel:I den forbindelse er det også vigtigt at rose regionspolitikerne, som i den grad viste sig forhandlingsvillige og lydhøre f. eks. ved at tage på besøg på afdelingen og lytte til hverdagens faglige eksperter. Således undgik man ironien i at lukke en afdeling, som har rigtig gode resultater med det arbejde, de gør for børnene og de unge. Nu kan arbejdet derimod fortsætte på en i den grad rost afdeling, som blandt andet er kendt for sin vellykkede indsats med nedbringelse af tvang”, skriver Michael Madsen”.

 

Farmaci. 6. april: Mange kan få glæde af succes på botilbud

Undervisningsforløbet Tjek på Medicin, hvor apoteker hjælper med viden om og redskaber til at håndtere medicin, har hjulpet 50 bosteder landet over med at øge medicinsikkerheden. En evaluering viser, at personalet oplever en signifikant øget motivation for og tryghed ved at arbejde med kvalitet og sikkerhed i forbindelse med medicinering. Ligesom FOA udtrykker Socialpædagogernes formand Benny Andersen et ønske om at udbrede erfaringerne til resten af landets botilbud:
"Medicin kan være en vigtig del af borgernes liv ude på de forskellige botilbud - og derfor skal det selvfølgelig håndteres korrekt. Udover at det selvfølgelig åbenlyst er godt for borgerne på botilbud at være korrekt medicineret, så har det også den fordel, at når der er styr på det, så kan vores medlemmer fokusere på det, de er uddannet til, nemlig at praktisere den pædagogiske faglighed.
Derfor mener jeg også, at det fremover må være en del af pædagoguddannelsen at få mere viden om medicin, så de er klædt på til opgaven, som fylder mere og mere. Men kommunerne har også et ansvar for at sørge for, at de ansatte, som skal passe på andre, er klædt på til at kunne håndtere det ansvar".

 

DR P1 Radioavisen 15:00. 31. marts: Lad fagpersoner støtte folkeskoleelever med særlige behov

En lang række specialefterskoler, som tager imod børn med f.eks. ADHD eller autisme, oplever en stor søgning fra inklusionselever, der ikke fungerer i den nye inkluderende folkeskole.
Foreningen Ligeværd, som har fokus på mennesker med særlige behov, mener at forældrene til børnene skal mere på banen, så børnene bedre kan inkluderes i den almindelige folkeskole.
Socialpædagogernes formand Benny Andersen er enig i at børnene har brug for støtte fra voksne de stoler på: ”Der er en række fagpersoner der i forvejen kender de drenge og piger, kender deres livssituation. Lad dem følge med ovre i skolen, lad dem være de voksne der kan være med til at støtte og lad dem være en rød tråd i deres liv”.

 

Nordjyske. 29. marts: Hvorfor sådan et hastværk?

I Aalborg kommune lægges der nu op til besparelser på det sociale område, hvilket ikke vækker begejstring i Socialpædagogernes Landsforbund. Formand for Socialpædagogerne i Nordjylland Peter Kristensen synes det er ”lidt mærkeligt at Aalborg Kommune er så forhippet på at finde de her penge og aflevere et sparekatalog allerede her omkring 1. april. For regeringen og KL skal jo først mødes for at forhandle en ny kommuneaftale i maj, og på landsmødet for nylig sagde de fleste kommuner jo, at de ville af med omprioriteringsbidraget". Hvis alle forslagene gennemføres, vil det få konsekvenser dels for fagforeningens medlemmer som risikerer at miste deres arbejde, og dels de børn og voksne som kernevelfærden er til for.
F.eks. vender Peter Kristensen sig imod forslaget om at skære i døgnbehandling af misbrugere til fordel for behandling i dagtimerne. Især begrundelsen som hviler på en sammenligning af tilsvarende tilbud i andre kommuner, undrer Peter Kristensen: ”Jeg forstår egentlig ikke hvad vi skal bruge den slags sammenligninger til. Det er et angreb på hele kernevelfærden, og derfor håber jeg også, at de faglige organisationer vil stå sammen om at tage afstand fra det”, understreger han

 

Ekstra Bladet. 28. marts: Socialpædagoger efter knivdrab: Politikerne nøler, mens vi dør

Efter sidste fredags knivdrab på 57-årige Vivi Nielsen, kritiserer Socialpædagogernes formand Benny Andersen at politikerne gang på gang varsler mere sikkerhed, uden at følge op: ”Det er umenneskeligt, at vi ikke kan få rammer og værktøjer til at lave et arbejde, hvor de ansatte føler sig trygge. Det kan ikke være rigtigt, at politikerne nøler, mens vi går på arbejde, og de her tragiske ting bliver ved med at ske” siger han. Det er endvidere kritisabelt at hændelsen på Lindegården langt fra er enestående. ”Der har været for mange af de her episoder, og der er et sikkerhedsproblem på bostederne, som vi skal kigge efter i sømmene, siger Benny Andersen. Særligt fremhæver han manglende overfaldsalarmer til studerende på bosterne, om end tilstrækkelig personale er det vigtigste: ”Overfaldsalarmer kan være en tryghedsfaktor, og det kan jo også gøre, at livreddende hjælp kommer hurtige frem. Men en af løsningerne er uden tvivl, at vi skal have flere ansatte. Det nytter jo ikke noget med en overfaldsalarm, hvis der ikke er nogen, som kan komme til undsætning”, siger han.

 

Folketidende. 18. marts: Plejefamilier får lov at møde kommunen

For nylig fik 40 plejefamilier i Guldborgsund kommune brev om at deres vederlag ville blive sat ned. Det fik den lokale afdeling af Socialpædagogernes Landsforbund til at kritisere kommunen for en manglende begrundelse. For ifølge kredsformand, Lisbeth Schou kunne man ikke ud af de breve familierne havde modtaget, se nogle konkrete argumenter for at skære i vederlagene. Nu er håbet at kommunen vil uddybe: ”Det, der er vigtigt for os, er, at man kommer ind i hver enkelt sag og får argumenterne for, hvorfor verden ser ud, som den gør, for det enkelte barn”.

Ydermere kritiserede Lisbeth Schou at familier som anmodede om et møde med kommunen for at drøfte situationen blev afvist. Nu åbner kommunen imidlertid op for at de familier der ønsker det, kan få et møde, hvilket glæder Lisbeth Schou: ”De her familier skal selvfølgelig have lov til at mødes med kommunen og fortælle, hvad det betyder for børnene, at vederlagene sættes ned. Det her betyder også, at vi vil kunne være med hos vores medlemmer i forhold til den her forhandling. Så det er en proces, der gør, at vi og familierne kommer til orde, så man kan få gjort det ordentligt med en partshøring”, siger Lisbet Schou.

 

Nordjyske Stiftstidende. 21. marts: Mariager Fjord kommune sætter fokus på anbragte børns skolegang

Hele 40 procent af anbragte børn afslutter ikke folkeskolen mod 6 procent af andre børn. Derfor har Mariager Fjord kommune gennem det sidste år fokuseret på anbragte børns skolegang. Blandt andet har de ansat en plejefamiliesupervisor som skal vejlede plejefamilierne i at understøtte barnets trivsel og læring i skolen.  Formand for Socialpædagogerne Benny Andersen ser positivt på initiativet: ”Mariagerfjord Kommune har tænkt helt rigtigt her. Det er et projekt med et enormt potentiale, fordi der både er tænkt på målrettet og individuel hjælp til det enkelte barn”.

Projektet er støtte af Fremfærd, hvor KL og Socialpædagogernes Landsforbund er en del af projektledelsen.

 

Berlingske. 7. marts: Ligestilling er en god forretning

Vi er nået langt med ligestillingen, men "det kan blive meget bedre" – og det vil være til gavn for samfundsøkonomien. Ifølge en udredning fra Det Økonomiske Råd fra 2010 vil en komplet ligestilling på arbejdsmarkedet føre til en stigning i BNP på 11 procent. En ny rapport fra Cevea ligger i tråd med disse resultater og peger blandt andet på de positive samfundsøkonomiske gevinster ved en øget skatteindtægt fra kvinderne.

Formand for Socialpædagogernes Landsforening, Benny Andersen, formand for Sundhedskartellet Grethe Christensen, formand for FOA Dennis Kristensen og formand for BUPL Elisa Bergmann, vil bruge Kvindernes Internationale Kampdag d. 8. marts til at sætte fokus på de nødvendige forbedringer.

Konkret fremsætter de 4 forslag som et skridt i retning af øget ligestilling. For det første at fædres ret til barselsdagpenge udvides. For det andet at flere institutioner får mere fleksible åbningstider, der sikrer, at det er muligt at kombinere familielivet med, at begge forældre arbejder fuld tid. For det tredje retten til fri ved børns sygdom. For det fjerde at ufrivillig deltid afskaffes.

"Fælles for forslagene er at de skal gælde for alle typer familier.  Uanset om man er enlig forælder, klassisk kernefamilie eller regnbuefamilie, er der behov for en familiepolitik, der ligestiller forældrene på arbejdsmarkedet for at understøtte ligestillingen i hjemmet".

"Det er til forældrenes, børnenes og samfundsøkonomiens fordel".

 

Nordjyske Stiftstidende. 29. februar: Klar til flere flygtningebørn

Nordjyske kommuner forbereder sig på, at der fremover vil komme flere uledsagede mindreårige flygtninge, når Udlændingestyrelsen fordeler dem rundt i kommunerne, efter de har fået opholdstilladelse.

En del af den forberedelse handler om at rekruttere plejefamilier, der kan tage imod de yngste uledsagede flygtninge. For de 16-17 årige drøftes initiativer som de såkaldte ”opgangsfællesskaber”, som en overgangsordning før de skal ud i egen bolig.  

Formand for Socialpædagogernes Landsforbund Benny Andersen er enig i at de ældste uledsagede flygtningebørn på nogle områder er stærkere, men understreger at man ikke må undervurdere deres behov for professionel hjælp og støtte på baggrund af de ofte voldsomme og traumatiske oplevelser, mange af dem har med i bagagen: ”Det er voldsomme oplevelser, og derfor er det vigtigt, at de i lighed med udsatte danske børn får nogle særlige tilbud, så de får bearbejdet deres traumer og gennem gode pædagogiske projekter får hjælp til at komme videre og bygge et nyt liv op”.

Også ud fra et økonomisk synspunkt, kan det ikke betale sig at undervurdere en tidlig indsats, siger Benny Andersen.

”Hvis ikke kommunerne tager den opgave alvorligt, bliver nogle liv forspildt, og det vil blive langt dyrere og vanskeligere at integrere dem på sigt”.

 

Politiken. 22. februar: Socialforvaltning skal kulegraves

Via en undersøgelse af institutionen Sundbygård har Socialtilsynet for Hovedstaden har fastslået at medarbejderne bruger så meget af deres tid på dokumentation, at det skygger for kontakten til beboerne i så høj grad at mange føler sig ensomme og isolerede. Tilsynet anbefaler derfor at medarbejdernes tid på kontoret reduceres til fordel for mere konkret kontakt med beboerne.

Det har fået Københavns Kommune til at lave en kulegravning af hele deres socialforvaltning for at se om de ansatte i for høj grad bliver tunget af dokumentationskrav.

Benny Andersen udtaler i den forbindelse: ”De fleste socialpædagoger vil gerne bruge kræfter på dokumentation, men vi oplever i stigende grad regler for systemernes skyld”

 

JP.dk 22. februar: 14 pct. Af ansatte på fynsk forsorgshjem måtte have psykologbehandling efter vold og trusler

På forsorgshjemmet St. Dannesbo i Odense er arbejdsmiljøet så hårdt, at 7 af hjemmets 51 medarbejdere i 2015 måtte have psykologbehandling.

Også Dannesbo har haft en sag, hvor et knivstikkeri var ved at koste en person livet. Det skete i 2011, da en 33-årig mand med tilknytning til forsorgshjemmet stak en 34-årig mand med en filetkniv efter et skænderi.

Socialpædagogernes Landsforbund mente efter hændelsen på Saxenhøj, at der ikke var sket tilstrækkelige ændringer i procedurerne omkring sikkerhed og information på landets forsorgshjem og rettede en kritik mod myndighederne for at ”snakke for meget” og gøre for lidt.

 

Politiken. 13. februar: Fagforbund vil have hurtigere svar til asylansøgere

Flere faglige ledere har ligesom Socialdemokraterne og Radikale Venstre lagt op til, at asylansøgere skal kunne arbejde fra første dag. Regeringen fastholder i sit oplæg til trepartsforhandlingerne, at integrationen begynder, når flygtningene har fået asyl. Forhandlingerne om en trepartsaftale er netop gået i gang og skal efter planen være færdige til påske

”Vi kan også gå i gang med at afklare deres kompetencer i asylfasen, ligesom der bliver foretaget medicinske tjek. Der er ingen, som har godt af at sidde passivt i et asylcenter i måske op til 9 eller 12 måneder og vente på, at deres asylansøgning bliver behandlet”, siger forbundsformand Kim Simonsen fra landets næststørste fagforbund, HK.

Formanden for landets største forbund, 3F, Per Christensen, har været en af de mest markante fortalere for at lade asylansøgere arbejde fra første dag. ”Der er ingen grund til, at flygtningene skal sidde i månedsvis eller måske 1 år i et asylcenter uden at lave noget. De bliver passive og klientgjort og mister det initiativ, som de havde, da de kom hertil”

”Vi kan lige så godt få afklaret flygtningenes kompetencer, mens de sidder i asylcentret, og finde ud af, om de har en uddannelse, som kan bruges i Danmark, eller om de overhovedet kan arbejde. Det kan jo være, de har traumer”, siger Benny Andersen, Socialpædagogernes Landsforbund, der gerne ser ventetiden på asylcentret afkortet.

”Det vil være en fordel, hvis perioden, hvor flygtningene venter på en afklaring, bliver kortere. Det vil alt andet lige gøre det lettere at få flygtninge ind på en arbejdsplads, når de har fået asyl”, siger han.

 

Kristeligt Dagblad. 13. februar: Et plejebarn er som et meteornedslag i familielivet

Nogle plejeforældre overser, hvilke konsekvenser det kan få for deres egne børn at skulle leve side om side med opmærksomhedskrævende plejebørn. Der er behov for bedre oplysning og uddannelse, mener plejefamiliernes organisationer.

"Jeg tror, at mange ikke for alvor er klar over, hvad konsekvenserne er ved at blive plejefamilie. Mange af de børn, der kommer i familiepleje i dag, har meget mere komplekse problemer, end de havde tidligere. Det er ikke nok bare at have et godt hjerte, hvis man som familie skal få det til at hænge sammen" siger Benny Andersen forbundsformand hos Socialpædagogerne.

Han bakkes op af Marianne List fra Plejefamiliernes Landsforening, som mener der i dag er for lidt fokus på, hvilke udfordringer plejefamilierne kan stå med.

Debatten om børnenes vilkår er blusset op, efter at Cecillia Vangsgaard for nylig skrev en kronik i Kristeligt Dagblad.

 

Dr.dk. 13. februar: Socialpædagog: Mangel på medarbejdere kan føre til vold

En undersøgelse fra Socialpædagogernes Landsforbund viste i 2014, at 36 procent af medlemmerne inden for det seneste år havde været udsat for vold på arbejdspladsen, mens 33 procent var udsat for trusler.

Det tal kan kredsformanden for socialpædagogerne Sydjylland Michael Madsen nikke genkendende til. Ifølge Michael Madsen er en af årsagerne til vold og trusler blandt andet færre medarbejdere.

”Det pædagogiske arbejde bygger i høj grad på relationsarbejde til den borger, man har med at gøre. Og det arbejder forudsætter, at man har en god relation, og så bliver det vanskeligt, hvis man er for lidt personale til at håndtere det”, siger han.

 

DR P4 Esbjerg, Nyheder 07:30. 13. februar: Tiltag skal mindske voldelige overfald

Socialpædagogernes Landsforbund laver nu tiltag, der skal mindske antallet af trusler og voldelige overfald, siger kredsformand for Socialpædagogerne Sydjylland Michael Madsen. I 2014 viste en undersøgelse fra landsforbundet, at 36 pct. af dets medlemmer har oplevet fysisk vold på arbejdet, mens 33 pct. har oplevet trusler inden for det seneste år. Michael Madsen peger på forebyggelse som løsningen. En undersøgelse fra FOA viste sidste år samme problem som undersøgelsen fra Socialpædagogernes Landsforbund.

 

Søndagsavisen. 12. februar: Udviklingshæmmede tvinges i jobprøvning

Selvom de aldrig vil kunne varetage et normalt job tvinges folk med eks. Downs-syndrom i jobprøvning. Det er spild af skattekroner og skaber ar på sjælen for de involverede forklarer landsforeningen for udviklingshæmmede LEV og Socialpædagogerne.

”De unge bliver sendt ud til alt muligt, der stresser dem og giver nederlag. Nederlag er en del af livet, men her er det helt unødvendigt,« siger Sytter Kristensen og nævner et eksempel: »Kommunen kan for eksempel sende en person med Downs syndrom ud og gøre rent. Men resultatet er ofte, at de slet ikke kan gøre ordentligt rent. Samtidig har de måske problemer med hygiejnen og tørrer ikke næsen, når det er nødvendigt. De får så besked om, at de ikke kan være på arbejdspladsen mere, og så bliver de rigtig kede af det.« De ansvarlige pædagoger, som kender den udviklingshæmmede, kan sagtens forudse sådan en historie, men kommunerne lytter ikke i tilstrækkelig grad til råd fra de fagpersoner, som kender de enkelte udviklingshæmmede”, forklarer Sytter Kristensen formand for LEV

 

TV2 Nord. 12. februar: Nordjyske kommuner vil skære i pædagoguddannelsen

De nordjyske kommuner vil nedlægge 17 pladser på pædagoguddannelserne på trods af at KL vurderer, at der vil være et øget behov for pædagoger fremover.

”Beregninger fra Kommunernes Landsforening siger, at der bliver brug for flere pædagoger i de kommende år. Derfor er det torskedumt, at de nordjyske kommuner nu vil have, at der skal uddannes færre pædagoger i Nordjylland”, siger formanden for Socialpædagogerne i Nordjylland, Peter Kristensen

”Vi har valgt at skære i pædagoguddannelsen, fordi der er 400 ledige pædagoger i Nordjylland lige nu, og vi vil ikke uddanne til ledighed”, siger Mogens Gade formand for det Nordjyske kommunekontaktråd (KKR).

 

Politiken.dk. 11. februar: Forbundsbosser revser regeringens trepartsopdeling

En flygtningeaftale er ikke nok – det handler om hele pakken. Sådan lyder det fra flere fagforbund på dagen, hvor trepartsforhandlingerne skydes i gang i statsministeriet efter at regeringen har besluttet i første omgang at fokusere på forhandlingerne om flygtninge på arbejdsmarkedet. Forbundsformand Benny Andersen udtaler:

”Jeg synes sådan set, at det er ok, at man laver forskellige faser i det her forløb. Men vi skal sikre, at trepart også kommer til at handle om nogle af de ting, som er vigtige for vores medlemmer og de andre forbunds medlemmer, og derfor er det vigtigt, at vi får en garanti fra regeringen om, at de også vil se på at løse de andre problemer”

 

Haderslev Ugeavis. 10. februar: Rystende beslutning i byrådet.

Formanden for kreds Sydjylland, Michael Madsen, har i samarbejde med forbundsformand Benny Andersen et indlæg i Haderslev Ugeavis, hvori de kritiserer kommunens plan om at 40 % af alle anbringelser skal være slægtanbringelser.

”Det er ærligt talt rystende læsning, at man indfører som styringsredskab, at 40 procent skal anbringes i slægtspleje, som i øvrigt er en meget sjælden type anbringelse. Faktisk er landsgennemsnittet for den type anbringelser kun fem procent! Det bør i stedet være kvaliteten og fagligheden, som man tager udgangspunkt i, når man skal finde det rigtige tilbud til de børn, som ikke kan være hos deres forældre.”, skriver Michael Madsen & Benny Andersen

30. januar havde byrådsmedlem Bo Morthorst Rasmussen et indlæg, hvor han tog til genmåle over for kritikken. Denne kronik er også genoptrykt d. 10 februar. (se 30. januar for summering).

 

DR.dk. 9. februar: Folkekirken skal åbne sig for udviklingshæmmede

Udviklingshæmmede er sjældent at finde blandt deltagerne om søndagen. Det mener landsleder i Kristeligt Handicapforening Marianne Søndergaard er et problem og udtaler:

”Den største barriere er den samme som andre steder i samfundet: Menneskers fordomme og manglende relationer. Der kan også være en barriere hos de mennesker, der kommer i kirken. Her vil nogle være imødekommende i forhold til at byde alle ind i fællesskabet, mens andre ønsker at sidde uforstyrret til en gudstjeneste. Og det er ikke alle mennesker med udviklingshæmning, der kan leve op til det. ”.

Hun bakkes op af Sysser Kristensen fra de udviklingshæmmedes landsorganisation LEV, der uddyber:

”Der er stadig en stor berøringsangst hos personalet for at tale om religion, fordi mange er bange for på pådutte beboerne noget, og andre tænker slet ikke i de baner. Det kunne helt sikkert hjælpe, hvis kirken er mere aktiv med at oplyse bostederne om deres tilbud og gøre opmærksom på, at den dimension er vigtig for mange af beboerne.”

Socialpædagogernes 1. næstformand Marie Sonne kommenterer følgende:

Jeg kan ikke genkende, at socialpædagoger på bostederne generelt har berøringsangst over for det religiøse eller åndelige. Det er almindelig praksis at synge salmer, fejre jul osv. med beboerne, og der er ingen tvivl om, at beboere, som ønsker at praktisere den ene eller anden tro, har ret til det, og det er vores opgave at sørge for, at det kan lade sig gøre. ”

 

TV2 Nyhederne Online. 4. februar: Sådan bliver man plejeforælder: Det tager fire dage

For at blive plejefamilie skal man typisk modtage et kursus med varighed på mellem fire og syv kursusdage med krav om minimum 2 efteruddannelsesdage om året. Det er alt for lidt mener Socialpædagogernes Landsforbund, forbundsformand Benny Andersen udtaler:

”Få dages uddannelser er ikke nok. Mange anbragte børn kommer med massive problemer, de har måske været udsat for incest og omsorgssvigt eller er barn af misbrugere. Her kræver det nogle faglige kompetencer at håndtere børnene for at kunne hjælpe dem ordentligt videre i livet”

Når flere børn i dag kommer i familiepleje i stedet for på døgninstitution, er det en fordi, at det var et af hovedpunkterne i aftalen om Barnets Reform fra 2011. Derfor skulle familierne opkvalificeres bedre, men det sker stadig ikke i tilstrækkelig grad

”Plejefamilierne er ikke nødvendigvis klædt godt nok på med de rigtige kompetencer til en given opgave. Det, som vi får tilbudt, er nogle gange ikke særlig målrettet den opgave, vi skal udfylde”, siger Thomas Vorre-Grøntved, der er næstformand i Plejefamiliernes Landsforening.

Både han og Socialpædagogernes formand mener derfor, at nogle børn og unge derfor vil have bedre af at blive anbragt på døgninstitutioner med fagpersonale frem for i familiepleje.

”Det er problematisk, at man ser hele området som én stor pærevælling. Nogle børn kan sagtens bare anbringes i et trygt hjem, mens andre har brug for at være hos nogen med en særlig faglig indsigt, og det sker langt fra altid”, udtaler Benny Andersen.

 

Ekstra Bladet. 4. februar: Lektor: Tragisk at børn kan blive svigtet så meget

Uddannelse af ledere og socialrådgivere inden for børne og unge-området i landets kommuner er alfa og omega for, at Danmark ikke igen skal se en så tragisk sag som den, der blev oprullet i TV2-dokumentaren ' Anbragt i helvede'.

Det udtaler lektor Karin Kildedal fra Aalborg Universitets Institut for Sociologi og Socialt Arbejde.

En undersøgelse fra Socialpædagogernes Landsforbund viser at der ikke er blevet talt med 25 % af børnene ved tilsynene, hvilket er for meget ifølge Karin Kildedal, som leder er leder af en socialfaglig uddannelse og udtaler:

”Jeg kan se, hvor meget mere kvalificeret en praksis bliver, når den faglige leder er velkvalificeret. Den faglige leder kan nemlig sørge for, at der er et fagligt grundlag, der gør, at rådgiverne arbejder mere sikkert. En faglig leder skal også have styr på, hvad den enkelte rådgiver arbejder med, og om der er nogle ting, man skal have snakket om og kigget på.”

 

Politiken. 4. februar: Fagforening: Plejefamilier skal uddannes bedre

Flere unge bliver i dag anbragt i plejefamilier, men de har ikke altid kompetencerne til at løfte opgaven hos de mere ressourcekrævende børn. Han efterspørger derfor bedre uddannelse af plejefamilier.

”I dag er der en øget brug af plejefamilier, og derfor ser vi børn med meget komplekse problemer, som tidligere ville være kommet på et opholdssted, men som nu skal fungere hos en almindelig familie”, siger Benny Andersen, der henviser til den politiske plan ' Barnets reform' fra 2011, som indeholdt et stærkt ønske om, at færre børn skal på institution og flere hos en plejefamilie.

”Derfor er vi nødt til at se på, hvordan vi sikrer, at værktøjet er orden - altså at plejefamilierne har den rigtige uddannelse, kvalifikationer og kompetencer, så børnene får en chance i livet”, siger Benny Andersen.

Han forestiller sig eksempelvis, at der kan stilles krav om, at plejeforældrene har en pædagogisk uddannelse, og han understreger, at der stadig er børn, som har brug for et specialiseret døgntilbud.

Tina Wahl, som er kontorchef i Kommunernes Landsforening, mener imidlertid ikke, at uddannelse er det afgørende

”Kommunerne er meget optagede af at sikre det rette match mellem barnet og familien. Her er en række ting, der skal være opfyldt. Både den pædagogiske tilgang har sin berettigelse, men også ' hjertet' er af væsentlig betydning, fordi det er vigtigt, at anbringelsen så meget som muligt bliver familielignende”, skriver Tina Wahl.

 

TV2 Nyhederne (TV) 4. februar: Socialpædagogernes Landsforbund: Bedre uddannelse til plejeforældre

Socialpædagogernes Landsforbund meddeler i kølvandet på TV 2-dokumentaren 'Anbragt I Helvede', at plejeforældre skal uddannes bedre. Formand for Socialpædagogernes Landsforbund Benny Andersen påpeger, at et godt hjerte hos plejeforældrene er nødvendigt men ikke nok. Der skal viden, faglighed og kompetencer til, ligesom man skal sikre det rigtige match, hvorfor Socialpædagogernes Landsforbund også foreslår, at man begynder at operere med tre forskellige typer familiepleje, alt efter hvilke udfordringer det anbragte barn har.

Klippet er blevet brugt løbende i morgendagens nyhedsudsendelser.

 

Fredericia Dagblad. 4. februar: Tina blev fyret efter personlig konflikt

Fredericia Dagblad fortæller historien om Tina, som via sit arbejde på institutionen Vestbo havde en konflikt med sin leder. Til det udtaler Hanne Ellegaard, som er leder for Socialpædagogerne Lillebælt, at forbundet løbende er i dialog med kommunerne om forholdene og midlerne til de enkelte bosteder, idet kommunerne gennem årene har fået færre og færre midler at gøre godt med.

 

TV2 Nyhederne Online. 2. februar: Kommuner svigter tilsyn til anbragte børn: hvert tiende barn fik slet ikke besøg

Alt for mange anbragte børn modtager ikke de lovpligtige tilsynssamtaler fra kommunen, og det vækker kritik. Mindst to gange årligt skal kommunerne ifølge loven føre tilsynsbesøg hos børn og unge, der er anbragt i plejefamilier, for at sikre sig, at barnet trives. Men for manges vedkommende sker det ikke.

Det viser Socialpædagogernes seneste Familiepleje-undersøgelse fra 2015.

Benny Andersen, som er formand for Socialpædagogerne udtaler:

”Det er ikke godt nok. Når man ikke gennemfører samtalerne, er der risiko for, at man ikke opdager, at der er noget galt. Hensigten med at have to samtaler om året er netop at være sikker på, at børnene trives og har det godt, men også at høre børnenes stemme og involvere dem i deres eget liv, siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen.” Han bliver bakket op af Karin Kildedal, fra Instituttet for Sociologi og Socialt arbejde ved Aalborg Universitet.

Socialpædagogerne hæfter sig dog ved at der er sket en fremgang i forhold til 2011 i andelen af samtaler med børnene, som sker i enrum.

 

TV2 Nyhederne Online. 2. februar: Karen Ellemann rørt over svigtede søstre: De er seje og modige

Den tragiske historie om de 4 søstre fra Slagelse fremkalder reaktioner på Christiansborg og social og indenrigsminister Karen Ellemann (V) udtaler at kommunens tilsyn har været ”ekstremt mangelfyldt” og at hun er imponeret over at pigerne tør stå frem.

En undersøgelse fra Socialpædagogernes Landsforbund viser at der for en tredjedel af plejefamilierne havde et eller slet intet tilsyn det foregående år.

”Der er lavet en klokkeklar lovgivning på området, og det nytter ikke noget, hvis kommunerne ikke overholder den, for det skal de”, siger Karen Ellemann.

Hun svarer ikke direkte på spørgsmålet om, hvad man så vil gøre, når kommunerne alligevel ikke overholder loven, men henviser til, at der også er indført fem regionale tilsyn, så kommuner ikke længere fører tilsyn med sig selv.

 

TV2 Nyhederne (TV) 2. februar 18:00: Kommunernes tilsyn med anbragte er mangelfuldt

Kommunernes tilsyn med anbragte børn er mangelfuldt, viser en undersøgelse fra Socialpædagogernes Landsforbund. To søstre vil i en TV 2-dokumentar i aften forsøge at stille Slagelse Kommune til ansvar for de overgreb, som de blev udsat for, fordi kommunen forgæves blev advaret flere gange. Mindst to gange årligt skal kommuner føre tilsyn med unge i plejefamilier for at sikre trivslen, men loven overtrædes i en tredjedel af tilfældene. Formand for Socialpædagogernes Landsforbund Benny Andersen siger, at det er helt afgørende for børnene, at der føres tilsyn med, om anbringelserne lykkes.

 

Kommunen.dk. 31. januar: Halvdelen af kommunerne er stadig uden radikaliseringsplan

Når mere end halvdelen af kommunerne ingen anti-radikaliseringsplan har, koster det på fagligheden, lyder det fra Socialpædagogerne.

Det lave antal anti-radikaliseringsplaner bekymrer Socialpædagogerne, efter at en medlemsundersøgelse i efteråret viste, at 44 procent af de medlemmer, som har arbejdet med radikalisering indenfor det seneste år, ikke føler sig fagligt klædt på til opgaven 

 

JydskeVestkysten Haderslev. 30. januar: Vi har forskningen, familieværdierne, loven og barnets bedste på vores side

I et indlæg fra medio januar har Socialpædagogernes formand Benny Andersen i samarbejde med den lokale kredsformand Michael Madsen kaldt Haderslevs mål om 40 % slægtanbringelser for rystende. Bo Morthorst Rasmussen, der er byrådsmedlem for Socialdemokraterne i Haderslev tager i dette indlæg til genmæle over for kritikken. Han udtaler bl.a:

”Der vil være kvalitet og faglighed bag vores indsatser. Vi har i dag cirka ni procent slægtsanbringelser og sat et måltal på 40 procent. Det kan være for lavt eller for højt, og man kan som SL være uenige i, hvorvidt slægtsanbringelser og måltal er en god idé, men man kan ikke være uenige i, at vi har forskningen, lovgivningen, familieværdierne og barnets bedste på vores side. Det er ikke rystende, men udtryk for seriøst arbejde af politikere.”



Århus Stiftstidende 5. januar: Debat: På katastrofekurs
Gert Landergren Due, kredsformand for Socialpædagogerne Østjylland, kommer i Århus Stiftstidende med et opråb til Aarhus Kommune. Han mener, at Aarhus er på vej ind på en katastrofekurs, hvis de foreslåede besparelser på den kommunens 3-årige Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) bliver realiseret. Det vil nemlig føre til markante nedskæringer på budgettet, og det vil føre til fyringer. Derfor mener han, at det er uacceptabelt at skære ned på området. Kredsformanden skriver blandt andet:

"Det er en bred gruppe af unge med særlige behov, der tager uddannelsen i dag. Men fremover bliver det meget vanskeligt at modtage de unge, der har særligt svære udfordringer. Og hvis de ikke kan være på skolen, så vil jeg gerne spørge politikerne, hvor de forestiller sig, at disse unge så skal tage en uddannelse? Jeg frygter, at vi kommer til at tabe mange af disse unge på gulvet - og det kan efterfølgende få store økonomiske konsekvenser for andre afdelinger i kommunen.

(...) Derfor vil jeg på det kraftigste opfordre politikerne i byrådet til at udvise ansvarlighed og droppe besparelserne på STU. Alt andet vil være en katastrofe."


DR 21 søndag 3. januar: De kriminelle piger
21 Søndag fortæller historien om den faldende ungdomskriminialitet. Men selvom drenge i alderen 15-17 år i dag begår langt mindre kriminalitet, end de gjorde for ti år siden, er der ikke sket et lignende fald i kriminalitet blandt unge piger. Og det fører til et nyt problem, siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen til 21 Søndag:

"Vi har sværere ved at forestille os, at en pige er kriminel - vi ser dem mere som nogle små søde piger, og vi kommer let til at overse, når de begynder at hænge ud på gadehjørner, når de begynder at skifte pigegruppe. Og derfor har vi ikke samme fokus på dem og ikke samme fokus på at hjælpe dem.

Vi skylder jo os allesammen - ikke mindst pigerne - at vi har det samme fokus. De flotte resultater, vi har nået for drengene, de skal også overføres til pigerne."


Kristeligt Dagblad 23. december: Debat: Finanslovsaftale udhuler velfærden

Som reaktion på regeringens finanslovsaftale skriver Socialpædagogernes formand Benny Andersen forbundsformand i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad:

"Sidste uge blev de sidste sløjfer bundet - og finanslovsaftalen for 2016 kom i hus lige før jul. Desværre fristes man til at sige. For det blev både en dyr og dårlig gave til de mennesker med handicap, som er nogle af dem i vores samfund, som har allermest brug for hjælp. Vi er med andre ord meget langt fra det, regeringen selv har kaldt "styrket kernevelfærd".

Yderligere henviser han til en undersøgelse, som Gallup har foretaget for Socialpædagogerne, der viser, at 90 procent af danskerne mener, at hjælp til mennesker med handicap er en del af kernevelfærden:

”Regeringen er ikke bare uenig med os, men med et flertal i befolkningen, når den ikke vil prioritere mennesker med handicap. Derfor vil jeg allerede nu vise min ønskeliste for 2016 til regeringen: Få ord og handling til at passe sammen. Lad ikke handicapområdet holde for igen.”

Debatindlægget er desuden bragt i Jyllands-Posten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis og Nordjyske Stiftstidende.



Nordjyske Stiftstidende Aalborg 22. december: Faglighed er bedst

Peter H. S. Kristensen, formand for Socialpædagogerne Nordjylland skriver i et debatindlæg et modsvar til Familie- og beskæftigelsesrådmand Mai-Britt Iversen i Aalborg Kommune:

 "Familie-og beskæftigelsesrådmand Mai-Britt Iversen er faret i blækhuset efter at have læst vores debatindlæg. I vores indlæg opfordrer vi blot kommunen til, at man husker at bruge de rette fagligheder, når man skal hjælpe udsatte børn. Hun tolker desværre vores indlæg som et ønske om at få flere opgaver. Så vi prøver lige igen: Det er et faktum, at børn hjælpes bedst, hvis de får den bedst tilgængelige specialiserede faglighed. Vi siger netop ikke, at det skal være den ene faggruppe fremfor den anden. Men vi siger, at man bør være bevidst om, hvem der løser henholdsvis myndighedsopgaverne - og hvem der udfører relationsarbejdet/ familiebehandlingen," skriver han blandt andet i debatindlægget. 

 

Altinget 17. december: SL: Den sociale schweizerkniv har sine begrænsninger
Man bør fremme samarbejde på tværs af forskellige faggrupper for at løse socialpolitiske opgaver, men det skal klarlægges tydeligt, hvem der laver hvad. Det skriver Socialpædagogernes forbundsformand Benny Andersen til Altinget:

”Skal indsatserne for udsatte børn og voksne kvalificeres og udvikles, så de sociale 2020-mål nås, så kræver det den rette faglighed på rette sted. Socialrådgiverne er specialister i myndighedsarbejde, derfor er det dem, der skal være sagsbehandlerne.

Socialpædagogerne er specialister i relationsarbejde, derfor er det dem, der skal lave det konkrete støtte- og udviklingsarbejde ude i familierne med de udsatte børn og med den hjemløse. Hvis vi blander alle fagligheder sammen, så bliver det de udsatte børn og voksne, der betaler prisen i form af dårligere indsatser.

Derimod vil en organisering af arbejdet, hvor faglighederne arbejder sammen om opgaverne, være en afgørende og vigtig brik, hvis vi skal indfri de sociale 2020-mål. Men det er naturligvis ikke ligegyldigt hvem, der laver hvad”.

 

Sjællandske 16. december:  Social investering betaler sig
Man skal sætte tidligt ind med den rette faglighed på det rette tidspunkt. Det virker - også over for kriminelle unge. Sådan skriver Socialpædagogernes formand Benny Andersen i et debatindlæg, efter en ny rapport fra Børnerådet anbefaler, at de kriminelle mindreårige skal hjælpes med faglig kompetente indsats:


"I forhold til netop disse unge ved vi blandt andet, at det er et socialpædagogisk arbejde, der skal foregå i tæt dialog med de unge. I tillid og respekt. Og hvis der skal skabes positiv udvikling, er det vigtigt med faguddannet personale omkring de unge. Derfor skal myndighederne i højere grad lære at tænke både i længere stræk -og i investeringer i en tidlig indsats.

Mange af de frihedsberøvede unge har haft en svær opvækst, og allerede dér skal sættes ind med forebyggende socialpædagogisk arbejde. Lad os komme i gang med at give disse børn det, de har brug for: Veluddannet personale, tidlig indsats, helhedstænkning -og en håndsrækning til at komme videre efter ophold hjælp på sikret institution eller i fængsel."

Debatindlægget er også bragt i en række af landets øvrige lokalaviser.


Jyllands-Posten 15. december: Debat: Sociale investeringer skal hjælpe børn og unge

Ingen bliver lykkeligere af, at vi udelukkende styrker myndighedsdelen og sagsbehandlingen. De udsatte børn og unge har brug for de kvalificerede og tidlige indsatser. Det skriver Socialpædagogernes næstformand Verne Pedersen sammen med Gert Landergren Due, formand for Socialpædagogerne Østjylland i et debatindlæg i Jyllands-Posten.  Her opfordrer de Aarhus Kommune til at tænke i tidligere indsatser:

"Hvordan gør de sociale investeringer så den største gavn? Det gør de, hvis de bruges tættest muligt på borgerne. Aarhus Kommune bør derfor investere i de indsatser, der foregår tæt på familierne og tæt på de udsatte børn og unge.

De udsatte børn og unge har brug for de kvalificerede og tidlige indsatser, som vores medlemmer, socialpædagogerne, er eksperter i. Det er i høj grad disse indsatser, som Aarhus Kommune skal investere yderligere i, når de sætter gang i arbejdet med at skabe den bedst mulige tidlige indsats for udsatte børn og unge."



Nordjyske Stiftstidende, 11. december: Uværdigt over for demente
Det er i hele samfundets interesse at sørge for, at vores demensramte medborgere har en værdig tilværelse. Det skriver Socialpædagogernes næstformand Verne Pedersen i et debatindlæg i Nordjyske Stiftstidende på baggrund af en undersøgelse fra Ankestyrelsen, der viser, at hver anden magtanvendelse over for demente ikke følger reglerne:

"Det er meget problematisk, hvis institutioner og personale, der arbejder med demensramte borgere, ikke har kompetencerne til at forebygge og håndtere udadreagerende borgere. Det er uværdigt for den enkelte borger, der udsættes for unødig magt. Og det er uværdigt for hele samfundet, at man lader det ske i det omfang, Ankestyrelsens undersøgelse viser."

Hun opfordrer både kommunerne og sundheds-og ældreminister Sophie Løhde til at kigge grundigt på de undersøgelser der dokumenterer, at socialpædagogik kan bidrage med stor værdi på ældreområdet.


Altinget 4. december: SL: Inkludér mennesker med handicap i 2020-målene
Genovervejelsen af de sociale 2020-mål skal bruges til at også at omfavne mennesker med handicap. Det skriver Benny Andersen, forbundsformand for Socialpædagogernes Landsforbund, i et debatindlæg på Altinget:

"For mig at se er den største svaghed ved de sociale 2020-mål (...), at de helt overser mennesker med handicap. I min optik er det noget enøjet ikke at medtage mennesker med handicap, når vi snakker netop sociale 2020-mål. Derfor mener jeg også, at vi skal bruge genovervejelsen af de sociale 2020-mål til at supplere dem.

Og de skal suppleres med mål og konkrete ambitioner for borgere med omfattende psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. De overses nemlig alt for ofte i nationale og kommunale udviklingstiltag på det sociale område. Da vi sidste måned spurgte danskerne gennem en Gallup-undersøgelse, var de enige. Ni ud af ti svarede, at hjælp til mennesker med handicap er en del af vores kernevelfærd. Det er en stor gruppe, der desværre ofte ikke får den social- og velfærdspolitiske opmærksomhed, de fortjener."

Benny Andersen afslutter:

"Udfordringerne bliver bestemt ikke mindre, så lad os komme i gang og sammen forpligte os på hjælp til mennesker med handicap, som er en af de grupper, der har allermest brug for at blive løftet ind i et værdigt liv. Vi har målene, metoderne og evidensen til at arbejde langsigtet med konkrete målsætninger på netop dette felt."
Politiken 30. november: Børn skal stadig anmeldes for vold
Politiken fortæller historien om, at ombudsmanden, efter han opfordrede kommunerne til at være påpasselige med at politianmelde børn, måtte ud at præcisere. Ombudsmanden udtalte først, at det var forkert, da en specialskole politianmeldte en 10-årig elev for vold, efter at han havde angrebet en lærer. Ombudsmanden opfordrede derfor helt generelt landets kommuner til at være varsomme med at anmelde børn til politiet. Men hvor omsorgsarbejdere tidligere automatisk fik dispensation fra kravet om politianmeldelse, betød en praksisændring hos Erstatningsnævnet i 2014, at omsorgsarbejdere, der har været udsat for vold, også fra børn, altid skal anmelde det til politiet, medmindre de kan dokumentere, at der er pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn, der taler imod det. Derfor måtte ombudsmanden efterfølgende præcisere, at drengen i den konkrete sag faktisk skulle have været politianmeldt, hvis læreren skulle have erstatning som voldsoffer. I den forbindelse udtaler Socialpædagogernes formand Benny Andersen: 

 "Det er tudetosset, at vi er nødt til at politianmelde børn og andre borgere, eksempelvis udviklingshæmmede, for det er ødelæggende for det relationsarbejde, vi skal lave. Men vi er nødt til at anbefale det, når praksis er sådan," siger han. 

 


Nordjyske Stiftstidende 30. november: Udsatte har ikke kun brug for flere sagsbehandlere
I et debatindlæg i Nordjyske Stiftstidende Aalborg skriver Socialpædagogernes formand Benny Andersen sammen med formand for Socialpædagogerne Nordjylland Peter Kristensen om Aalborg Kommunes oprustning af indsatsen over for udsatte børn og unge. De mener, at når udsatte børn og unge skal have bedre hjælp, gælder det om ikke kun at styrke myndighedarbejdet og ansætte flere socialrådgivere. De mener, det er mindst lige så vigtigt, at det udviklingsarbejde og den omsorg, der gives det enkelt i selve den socialpædagogiske indsats, styrkes.

"Socialrådgivere er specialister i myndighedsarbejdet, og socialpædagogerne er specialister i relationsarbejdet. Derfor bør Aalborg Kommune - ganske som deres forbillede Herning - styrke både myndighedsdelen og det konkrete relationsarbejde i oprustningen i indsatsen over for udsatte børn og unge i Aalborg Kommune."
Altinget 24. november: Pædagoguddannelsen skal løftes ikke lukkes
Sammen med faglig sekretær hos BUPL Lasse Bjerg Jørgensen og uddannelseschef ved VIA University College Peter Møller Pedersen skriver Socialpædagogernes næstformand Marie Sonne et debatindlæg i Altinget, hvor de kritiserer undervisningstaxameteret på pædagoguddannelsen for at være ulogisk lavt. De mener, at man i stedet for at spare på uddannelsen bør se pædagogstuderende ses som kommende velfærdsagenter, der har brug for lige så meget undervisning som alle andre professionsuddannelser:
"Hele 5.163 ansøgerne blev i sommeren 2015 optaget på pædagoguddannelsen. Det gør pædagoguddannelsen til den allerstørste i Danmark, og der er brug for hver og en af de kommende pædagoger. Betydningen af det pædagogiske arbejde er de seneste år blevet dokumenteret gang på gang i store forskningsrapporter. Senest ved -Det Nationale Forskningscenter for Velfærd- (SFI) om kvalitet i daginstitutioner: Gode normeringer og uddannede pædagoger har afgørende betydning for, om børn senere i livet klarer sig godt.

Så ministeren skal tænke smartere og mere langsigtet. Han skal se de pædagogstuderende som kommende velfærdsagenter, der kommer til at gøre en forskel på landets dag- og fritidsinstitutioner, skoler og døgntilbud i hele Danmark. Så løft nu pædagoguddannelsen - lad være med at lukke den," skriver de blandt andet.


Dagbladet Køge 18. november: Handicapområdet er kernevelfærd
I et debatindlæg i landets lokalaviser kritiserer Socialpædagogernes formand Benny Andersen regeringen for ikke indtænke handicapområdet i deres definition af kernevelfærd:
"Men hvad er kernevelfærd egentlig? Jeg mener, det er velfærd for de borgere, som har allermest brug for hjælp fra fællesskabet, fordi de kun har få muligheder for at sørge for sig selv. Det er desværre situationen for mange mennesker med handicap. Mennesker med handicap er langt hen af vejen fuldstændige afhængige af et stærkt velfærdssamfund."

Han skriver yderligere:
"Jeg håber, regeringen vil besinde sig og inkludere handicapområdet som kernevelfærd. For hvis ikke hjælpen til dem, der har færrest muligheder for selvforsørgelse, er kernevelfærd, så er det et helt tomt begreb."

Mandag Morgen 16. november: Socialpolitik skal handle om investeringer - ikke udgifter
Ugebrevet Mandag morgen skriver om betydningen af sociale investeringer. Et af eksemplerne er det socialpædagogiske projektet U-turn i København. Når kommunen bruger 4,3 millioner kroner på 24 af de unge misbrugere, vil mellem hver tredje og hver anden få et liv med mindre misbrug og færre besøg hos psykolog eller psykiater. Desuden vil færre begå kriminalitet, og nogle af dem vil få en uddannelse eller et job. Derfor ender det samfundsøkonomiske regnestykke med et stort plus på mellem to og fem millioner kroner, alt efter hvor mange af de unge, der får vendt deres livsbane i positiv retning.

Men kursændringen kræver kapital – og over for Ugebrevet Mandag Morgen gentager Socialpædagogernes formand Benny Andersen forbundets forslag om oprettelse af en social investeringsfond, der skal sikre råderum til, at der foretages de nødvendige investeringer:

"En social investeringsfond på to milliarder kroner vil være et godt sted at starte. Også ud fra en etisk betragtning," siger han til ugebrevet.


Politiken 13. november: Socialpædagoger mangler hjælp mod radikalisering
Socialpædagogerne er blandt de faggrupper, der oftest har at gøre med unge, der er radikaliserede eller udviser tegn på, at de kan udvikle ekstremistisk adfærd. Alligevel savner mange socialpædagoger den fornødne viden og hjælp til at håndtere radikaliseringsarbejdet. Det viser en rundspørge, der offentliggøres i dag. Undersøgelsen er foretaget af Socialpædagogernes Landsforbund, og det er Politiken, der skriver om undersøgelsen. 1.471 har svaret på rundspørgen, og blandt de 126 socialpædagoger, der jævnlig har berøring med radikaliseringsområdet, føler næsten halvdelen sig i ringe grad eller slet ikke klædt fagligt på til at håndtere problematikker relateret til radikalisering.

"Det er i høj grad et tal, der bekymrer mig", siger forbundsformand for Socialpædagogerne Benny Andersen. 

Årsagen er blandt andet manglende efteruddannelse, manglende supervision og det forhold, at antiradikalisering flere steder ikke er defineret som en del af den enkeltes arbejdsopgaver.

 

Aarhus Stiftstidende 11 november: Ros til Aarhus for ny fattigdomsgrænse
Selvom regeringen har afskaffet den fattigdomsgrænse, som den tidligere regering indførte, har Aarhus Kommune valgt at indføre en ny. Det møder ros hos Socialpædagogernes formand Benny Andersen og kredsformand for Socialpædagogerne Østjylland Gert Landergren Due i et læserbrev i Aarhus Stiftstidende: 

"Vi skal som samfund bekæmpe fattigdom og særligt, når den rammer børn. For børn er uden mulighed for selv at ændre på situationen, og det at vokse op i fattigdom sætter dybe spor helt ind i voksenlivet. For bedst mulig at kunne forhindre børnefattigdom skal vi vide, hvor og hvornår den rammer. Derfor indførte den tidligere regering en fattigdomsgrænse. Den grænse har V-regeringen nu fjernet. Helt uforståeligt og uden at erstatte den med et andet redskab til at kortlægge fattigdommen. I Aarhus Kommune har de åbenbart også svært ved at forstå, hvorfor fattigdomsgrænsen skulle fjernes"

Og: 

"Aarhus Kommune mener nemlig, at det giver dem muligheden for at drøfte initiativer til at forebygge og imødegå fattigdom. Det mener vi også - og håber, at andre kommuner hurtigst følger efter. For et skarpt fokus på fattigdom, kræver indikatorer på, hvornår man er fattig. Og når regeringen nu ikke vil stå for at indsamle denne vigtige viden, så må ansvarlige kommuner jo tage fat."

Politiken 6. november: Debat: LIGELØN: På tirsdag kan alle kvinder gå på lang juleferie
I anledning af kampagnen 'Kvindernes sidste arbejdsdag' den 10. november har Socialpædagogernes næstformand Verne Pedersen skrevet et debatindlæg sammen med næstformanden for 3F, forbundsmanden for FOA og næstformanden for HK til Politiken. Her skriver de blandt andet, at de ikke forstår, hvorfor regeringen står til at ville afskaffe de kønsopdelte lønstatistikker: 
"I år er det 30 år, siden vi fik loven om ligeløn i Danmark. Alligevel står vi altså i dag med en lønforskel på 16,4 pct. En god del af denne lønforskel kan forklares med, at jobs er forskellige, men den kan ikke dermed forsvares. Tilbage står en uforklarlig lønforskel på 5-7 pct. (....) Tallene er et vigtigt værktøj, der kan være med til at understøtte arbejdet med ligeløn ude på arbejdspladserne og giver mulighed for at afdække sammenhængen mellem løndannelse og køn. Vil vi speede processen op med at gøre løngabet mindre, er kønsopdelt statistik et helt centralt redskab. 

Og: 

"Hvert år markerer vi ' kvindernes sidste arbejdsdag' som den dag, kvinderne burde stoppe arbejdsåret, hvis der skulle være lige løn for lige arbejde i Danmark.Netop som vi står over for den dag i år, står vi altså til at miste den netop vundne mulighed for at arbejde bedre og mere kvalificeret med uligelønnen. Det giver os en begrundet frygt for, at vi skal markere ' kvindernes sidste arbejdsdag' rigtig mange år ud i fremtiden."

 

DR Radioavisen 5. november: Socialpædagogerne får nye magtbeføjelser
Alle partier, undtagen Enhedslisten, er blevet enige om, at pædagoger på døgninstitutioner skal have lov til at bruge mere magt overfor børn og unge. Socialminister Karen Ellemann (V) fortæller, at der ikke hersker nogen tvivl om, hvad man må og ikke må, når man har ansvaret for anbragte børn og unge. Formand for socialpædagogernes fagforbund Benny Andersen frygter, at de nye magtbeføjelser kommer til at skade mere, end de vil gavne. Han er dog glad for, at al magtudøvelse nu skal registreres. Han udtaler i samme forbindelse til Politiken: 
 
"Når vi er tvunget til at bruge magt, er det godt, at der sker en tydeliggørelse af reglerne. Og så er vi rigtigt glade for, at man skal registrere alt, for det betyder, at man kan lære". 

Jyllands-Posten 2. november: Debat: Model med det rette miks af fagfolk
I et debatlindlæg i Jyllands-Posten skriver Socialpædagogernes formand Benny Andersen sammen med socialordfører fra Socialdemokratiet Pernille Rosenkrantz-Theil om Herning-modellen:

”Den rigtige sociale indsats handler om at give langt færre sager pr. socialrådgiver, som det har været fremme i medierne, men også om langt mere end det; der skal også investeres i de rette faglige kompetencer, der hvor det direkte arbejde med børnene og deres familier sker. Hvis vi gør det, så kommer vi til at gøre den forskel for udsatte børn og unge, som vi alle gerne vil.”

”Der skal med andre ord også være fokus på de indsatser, som de mange flere sagsbehandlere skal visitere til. Og der skal skelnes meget klart mellem myndighedsarbejde og det arbejde, der foregår ude i familierne med børnene. Så lad de forskellige fagligheder samles, når der skal visiteres, matches og følges op. Den viden, der allerede er i dag på fx døgninstitutioner og i familiepleje, bør aktivt indgå i arbejdet for og med børnene.”

DR P4 Midt & Vest Nyheder 26. oktober: Betænkeligheder ved overfaldsalarmer
Et stigende antal medlemmer af Socialpædagogerne og FOA, som arbejder med psykiatriske patienter og udadreagerende udviklingshæmmede, arbejder alene om aftenen og natten. Det sker, fordi kommunerne skal spare, og derfor har Socialpædagogerne og FOA en idé om, at brugen af overfaldsalarmer er steget. Her gør Socialpædagogernes formand i Midt- og Vestjylland Peter Sandkvist over for DR P4 klart, at overfaldsalarmer ikke fjerner en trussel eller risiko. Overfaldsalarmer kan nemlig ikke erstatte personale på bosteder for psykisk syge eller udadreagerede handicappede.

Avisen.dk 23. oktober: S vækker vrede i fagbevægelsen: "Der vil blive sendt en kammeratlig hilsen"
I kølvandet på den dagpengeaftale, som Socialdemokraterne forhandlede på plads torsdag med Venstre-regeringen og Dansk Folkeparti, er utilfredsheden så stor, at en række medlemmer af LO's daglige ledelse vil genoplive dagpengekampen og ikke uden videre har tænkt sig at acceptere aftalen. Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne, udtaler i den forbindelse: 

"Den her aftale er noget værre skidt, og jeg synes ikke bare, at vi skal acceptere, at det sådan, det er. Vi har ikke fået et dagpengesystem, som er fremtidssikret med den her aftale". 

Altinget.dk 20. oktober: Socialpædagogerne: Sociale investeringer kræver de rigtige fagligheder
Sociale investeringer i udsatte børn og unge handler ikke bare om at ansætte flere sagsbehandlere, men i høj grad om at investere i de relevante faglige kompetencer. Det skriver Socialpædagogernes formand Benny Andersen til Altinget som reaktion på det store fokus på implementeringen af Herning-modellen og tidligt indsats over for udsatte børn og unge i kommunerne. Han hilser arbejdet i kommunerne velkommen, men mener, det er essentielt at fokusere på, at den rette faglighed skal være til stede:

"Det er socialpædagoger, der gennem det daglige pædagogiske arbejde har den direkte relation til familierne og deres børn. Så sociale investeringer rykker kun noget for de udsatte børn og unge, hvis de rette fagligheder, herunder den socialpædagogiske, er til stede på tilbuddene."

Politiken 19. oktober: Pårørende og personale beder minister om lov til at tvangsbehandle
Svage patienter skal kunne hjælpes om nødvendigt med magt af omsorg for dem selv. Det er budskabet i et brev, som Socialpædagogernes sammen med formændene for Lægeforeningen, LEV - udvikling for udviklingshæmmede, FOA, Alzheimerforeningen og Dansk Sygeplejeråd har sendt til sundhedsminister Sophie Løhde. Det sker i forlængelse af, at Politiken har beskrevet, hvordan læger og andet sundhedspersonale bliver nødt til at afvise relevante sundhedsfaglige undersøgelser og behandling, når svage patienter eksempelvis svært demente og udviklingshæmmede modsætter sig hjælp. Det gælder, selv hvis de ikke slet forstår, hvad der sker i den konkrete situation, og hvad deres fravalg af behandling eksempelvis betyder for deres eget helbred.

"Det er derfor vores opfattelse, at der er et behov for hurtigst muligt at få sundhedsloven ændret, så der kan udføres tvang overfor inhabile patienter i helt særlige situationer, selvom patienten modsætter sig behandling", lyder budskabet blandt andet i brevet. 

Fyens Stiftstidende 19. oktober: Flere socialpædagoger får traumer
Med udgangspunkt i en artikel fra Socialpædagogen har Fyens Stiftstidende skrevet om det stigende antal af socialpædagoger, der har en psykisk sygdom - herunder PTSD. Der er nemlig ifølge tal fra Arbejdsskadestyrelsen 298 socialpædagoger, der anmeldte en psykisk lidelse i 2014. Det svarer til en stigning på 70 procent siden 2010, da 175 anmeldelser blev indgivet.

Ifølge Benny Andersen, formand for Socialpædagogernes Landsforbund, kan det stigende antal skyldes, at der er kommet mere fokus på sygdommen PTSD:

"Lidelsen er blevet kendt, og vi snakker om den. Der er en erkendelse af, at den kan være et problem," siger han til avisen.

Politiken 19. oktober: Benny Andersen: Brug de rette fagligheder, når udsatte børn skal hjælpes

Benny Andersen skriver i et debatindlæg i Politiken, at den rigtige sociale indsats handler om meget mere end antallet af sagsbehandlere og regler. Det skriver han i forlængelse af debatten om tidlig indsats overfor udsatte børn og unge i kommunerne:

"Der skal investeres i de rette faglige kompetencer på alle niveauer - og ikke mindst der, hvor det daglige direkte arbejde med børnene, de unge og deres familier sker. Det daglige socialpædagogiske arbejde. Og vi skal bruge den viden, der allerede findes i kommunerne i dag". 

Ugebladet A4 15. oktober: Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast
Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer mod arbejdsløshed fordoblet i løbet af fire år. Sådan skriver Ugebladet A4. Det skyldes blandt andet et utrygt dagpengesystem med lav dækningsgrad, som har fået flere fagforeninger til at tegne kollektive lønforsikringer - heriblandt Socialpædagogerne: 

”Når vi forhandler overenskomster og alle mulige andre ting, forholder vi os til medlemmernes tryghed. Hvis man bliver arbejdsløs, så er det også en fagforeningsopgave at sikre medlemmernes vilkår bedst muligt. Derfor ser vi det som en naturlig forlængelse af det, vi allerede gør for vores medlemmer, når de bliver arbejdsløse," siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen.

Han lægger dog vægt på, at selvom lønsikringen er en fin løsning, selvom at man hos Socialpædagogerne helst så, at politikerne lavede en dagpengeløsning, der kan løse de problemer, det nuværende system indeholder. Han mener, at efterspørgslen på lønsikring skyldes et dagpengesystem, som ikke dækker nok.

"Det er klart, at havde vi haft et dagpengesystem, som allerede var dækkende, havde vi jo ikke valgt den måde. Men det er en løsning på situationen, som den er nu, selvom vi mener, at det fortsat er nødvendigt at arbejde for et mere attraktivt dagpengesystem," siger Benny Andersen. 
Læs her

Viborg Stifts Folkeblad 8. oktober: Debatindlæg: Handicappede og kernevelfærd
I et debatindlæg kritiserer Socialpædagogernes formand Benny Andersen, at regeringens finanslovsforslag for 2016 er klinisk renset for flere midler til handicapområdet. Han mener ikke, det hænger sammen med, at regeringen siger, at de vil prioritere kernevelfærden: 

"Kernevelfærd er velfærd for de borgere, som har allermest brug for hjælp fra fællesskabet, fordi de kun har få - eller slet ingen - muligheder for at sørge for sig selv. Det er desværre situationen for mange mennesker med handicap. Det må og skal være en kerneopgave, at vi som samfund tager vare på dem, der ikke kan selv. Så få nu ord og handling til at hænge sammen," siger formanden. 

Indlægget er desuden bragt i landets øvrige regionalaviser. 


dknyt 30. september: Benny Andersen:  Regeringen vælger dyr medicin frem for støtte til mennesker med handicap
Socialpædagogernes formand Benny Andersen stiller sig kritisk over for regeringens finanslovsforslag for 2016, der er klinisk renset for flere midler til handicapområdet. Tværtimod kommer mennesker med handicap til at betale for at ældre og sundhed, hvor særligt de stigende medicinpriser skal prioriteres. Det kritiserer Benny Andersen:

"Jeg opfatter kernevelfærd som velfærd for de borgere, der har allermest brug for hjælp fra fællesskabet og få eller ingen muligheder for selvforsørgelse. Det er desværre situationen for mange mennesker med handicap. Regeringen påstår, at de vil prioritere kernevelfærden, men de facto bliver der langt færre penge til handicapområdet efter deres omprioriteringsbidragsfinte.

Regeringen har afsat en reserve på 1,7 milliarder kroner til forhandling med de partier, der skal stemme finansloven hjem med dem. Nu er det mit håb og min forventning, at Dansk Folkeparti, der flere gange har meldt ud, at de gerne vil sikre handicapområdet, kommer ind i kampen og får øremærket nogle af pengene til handicapområdet, så det ikke er landets allermest udsatte, der skal betale prisen for de stigende medicinpriser".

Jyllands-Posten 29. september: Socialpædagogerne: Dobbeltdrab har ikke ændret meget
Den 29. september blev retssagen om et dobbeltdrab af en læge og en socialrådgiver, der blev dræbt af en 28-årig psykisk syg beboer i et knivstikkeri på Saxenhøj i Sakskøbing på Lolland, igangsat. Drabsmanden var inden overfaldet blevet udskrevet fra det psykiatriske hospital i Vordingborg, og personalet på Saxenhøj havde ikke adgang til hans journal. Det er problematisk, mener Socialpædagogernes formand Benny Andersen. Han mener, at selvom der efter hændelsen var politisk vilje til at kigge på procedurerne omkring sikkerhed og information på landets forsorgshjem, er der endnu ikke sket tilstrækkelige ændringer på området:

"Der er sket ændringer nogle enkelte steder, men det er ikke mit indtryk, at det er sket alle steder. Jeg synes, at situationen efter Saxenhøj er lidt for uændret. Det virker som om, at man snakker om en masse initiativer, når der sker noget. Men så føles det lidt som om, at det går i glemmebogen, indtil der sker noget forfærdeligt igen". 

Berlingske 28. september: Debat: Erstatningsnævn forringer forhold for voldsofre
Socialpædagogerne forsøger sammen med Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd og FOA at overbevise justitsminister Søren Pind og beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen om, at der er behov for en særlig indsats overfor personale, der rammes af vold på arbejdet. Det sker, efter Erstatningsnævnet har ændret praksis uden varsel og uden begrundelse, så alle sager skal politianmeldes, hvis offeret skal gøre sig håb om en erstatning. I et fælles debatindlæg til Berlingske skriver de fire organisationer blandt andet:

”Kravet om politianmeldelse er et problem, fordi langt de fleste ansatte, der som led i deres arbejde tager vare på udadreagerende borgere, elever, demensramte personer mv., lægger stor vægt på at indgå i et tillidsfuldt forhold. Det undermineres, når en ansat skal ty til politianmeldelse af borgeren.”

Jyllands-Posten 21. september: Ellemanns forfejlede billede af plejefamilier 
Socialpædagogernes formand Benny Andersen mener, at socialminister Karen Ellemann giver en unuanceret kritik af plejeforældres krav om mere ordnede arbejdsvilkår. Han mener, at Ellemann viser et forfejlet billede af, hvordan virkeligheden ser ud for plejefamilier i Danmark:

"Sagen er, at plejefamilier i dag løfter behandlingsopgaver, og familieplejer er i vidt omfang karakteriseret ved, at de har uddannelse og erfaring – med relevans for familieplejeopgaven – som baggrund, og at de har familieplejeopgaven som erhverv.

Det handler om kvalifikationer, om tid og om ressourcer. Og det får vi alene, hvis rammerne er i orden, og der er ordentlige vilkår for de familieplejere, som lægger deres liv og familie ind i opgaven – men som i langt de fleste tilfælde også helt eller delvist opgiver deres hidtidige job – fordi opgaven med de anbragte børn kræver det."

Fyns Amts Avis 18 september: Benny Andersen: En fejl at droppe sundhedstjek
Flere borgerlige partier står formentlig klar til at skrotte målrettede sundhedstjek, der blev indført af den tidligere regering. Begrundelsen går på, at der mangler videnskabeligt belæg for, at sundhedstjek af udsatte borgere faktisk har en effekt. Det mener Socialpædagogernes formand Benny Andersen er en fejl. Der er faktisk flere indikatorer, der peger på, at sundhedstjek til udsatte borgere virker, siger han og henviser til evalueringerne af kommunale opsøgende sundhedsindsatser, der har haft positiv effekt:

"Jeg er enig med Liberal Alliance i, at vi skal vide, hvad der virker. Men når vi ved, at noget virker, skal vi også bruge det. Derfor er det også meget ærgerligt, at sundhedstjekket til udsatte nu ofres med en helt forkert begrundelse."

Indlægget er desuden bragt i landets øvrige regionalaviser. 

Politiken 18. september: Pædagoger ramt af 'krigsskader' 
Trusler om overfald og vold på arbejdspladsen betyder, at flere socialpædagoger får posttraumatisk stress. Nye tal fra Arbejdsskadestyrelsen viser, at socialpædagoger bliver ramt af de samme psykiske sygdomme som soldater og flygtninge. Politiken fortæller historien om, at der fra 2010 til 2014 har været 93 socialpædagoger, der har ført sager om posttraumatisk belastningsreaktion PTSD i Arbejdsskadestyrelsen. Det tager udgangspunkt i en specialkørsel, som fagbladet Socialpædagogen har fået lavet. Forbundsformand Benny Andersen siger til Politiken, at han er overrasket over, at tallet er så højt: 

"Der har formentlig tidligere været episoder, som burde have været anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, men når det er sagt, så er jeg ikke tvivl om, at arbejdet på arbejdspladserne er blevet mere belastende"

Socialpædagogernes formand Benny Andersen kræver et politisk fokus på det socialpædagogiske arbejdsmiljø

Sagen er desuden omtalt i DR P4 Radioavisen. 

Information 16. september: Voldsramt personale risikerer at miste erstatning
En praksisændring betyder, at socialpædagoger og andre omsorgsmedarbejdere, der bliver udsat for vold på arbejdet, nu skal anmelde borgere til politiet inden for 72 timer for at få erstatning. Det er en urimelig ændring, mener Socialpædagogernes formand Benny Andersen til Dagbladet Information. Han siger, det kalder på, at politikerne ændrer loven, så de ansatte kan få erstatning uden politianmeldelse:

”Det er jo åbenlyst, at skal man politianmelde en voldssag den ene dag, kan det være rigtig svært at møde på arbejde dagen efter og fortsat have et godt samarbejde med den borger, der har været igennem afhøring.

Jyllands-Posten 15. september: Flere danskere lever uden tag over hovedet, og det vælter tilværelsen
Antallet af hjemløse er stigende. Det gælder især blandt de unge, hvor flere lever på gaden eller på herberger. Sådan lyder konklusionen fra SFI’s hjemløsetælling, der viser, at der nu er 6.138 danskere, der er kategoriseret som hjemløse. Men flere hjemløse er ikke en naturlov – udviklingen kan stoppes med brug af metoderne fra hjemløsestrategien, lyder det fra Socialpædagogernes formand Benny Andersen:

"Det er ulykkeligt, at vi skal se stigende antal hjemløse, når vi faktisk ved, hvad der skal til. En helhedsorienteret indsats, der starter med at løse boligproblemet. Først derefter er det muligt at komme i gang med behandling af misbruget og de psykiske problemer”. 

Weekendavisen 11. september: Må vi kigge over skulderen?
128 børnefamilier i elleve kommuner rundt om i landet er forsøgsdeltagere i den første videnskabelige afprøvning herhjemme inden for det specialiserede socialområde. Sagen handler om evidens, hvor politikere fra både det blå og røde hold længe har efterlyst at få mere sikkerhed for, at indsatserne over for nogle af samfundets svageste borgere virker. Derfor skal indsatserne i langt højere grad dokumenteres. Socialpædagogernes formand Benny Andersen slår over for Weeekendavisen fast, at  Socialpædagogerne gerne vil have mere viden om, hvad der virker, men det må aldrig betyde, at socialpædagogerne  transformeres til konceptpædagoger:

”Som professionelle ved vi, at de mennesker, vi arbejder med, er lige så forskellige som du og jeg. Faldgruben er, at man glemmer det, og så bliver vi som professionelle transformeret til konceptpædagoger. Men vores opgave bør jo være at styre metoden i forhold til den konkrete borger”.

Nordjyske Stiftstidende Vendsyssel 6. september: Tillidsfolk skal med
I Frederikshavn bliver tillidsfolk nu inviteret med til udvalgsmøder. Det sker, efter borgmester Birgit Hansen for nyligt opfordrede tillidsfolkene til at stille spørgsmål til kommunens budget. Kathja Ryom, der er fællestillidsrepræsentant for Socialpædagogerne og næstformand i kommunens samarbejdsudvalg, fortæller: 

"Det er jo tillidsfolkene, der går i marken og ved, hvad der foregår. Så det er oplagt, at vi kommer med input," siger hun. Hun tror dog ikke, at tillidsrepræsentanterne vil sidde med hver gang, udvalgene holder møde, men håber, at når kontakten mellem tillidsrepræsentanter og politikere bliver tættere via udvalgsmøderne, vil det samtidig smitte af på medarbejdernes lyst til at ytre sig over for byrådsmedlemmerne:

"Holdningen er, at politikerne altid gerne vil snakke med os, hvilke vi vil benytte os af.

Det er ekstremt vigtigt, at politikerne er lydhøre over for os," siger Kathja Ryom. 

Information 5. september: Socialpædagoger: Tvang er ikke løsningen for misbrugere

Gravide kvinder med et alkohol- eller stofmisbrug risikerer at give deres børn livslange skader. En rapport fra Social- og Indenrigsministeriet foreslår derfor tvangstilbageholdelse af misbrugere under graviditeten. Det er en uholdbar løsning, siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen til Ritzau:

”Vi har selvfølgelig et stort ansvar over for det ufødte barn, for alkoholskader kan være invaliderende for livet. Dog tror jeg, at tvangstilgang kan være lige så negativ. Jeg tror nemlig, det kan afholde misbrugere fra at søge hjælp,” siger Benny Andersen. Han mener desuden, at det handler om at motivere:

"Samfundet skal gribe ind for at hjælpe, men jeg tror, at det er langt vigtigere at motivere end at tvinge. Vi skal sørge for, at misbrugeren får støtte til at træffe de rigtige beslutninger og tage ansvar for hendes eget liv," siger Benny Andersen.

Historien er blevet bragt i blandt andet TV SYD, DR P4 Radioavisen, Fyens Stiftstidende og Nordjyske Stiftstidende. 

Danske Kommuner 3. september: Benny Andersen: Herning gør tidlig indsats til virkelighed
I et debatindlæg på Danske Kommuner skriver Socialpædagogernes formand Benny Andersen, hvad han mener, der er vigtigt at tage med fra Herning Kommunes vellykkede indsats over for udsatte familier. Her fremhæver Benny Andersen, at kommunen blandt andet har styrket visitationen ved at indtænke den viden, kommunens socialpædagoger har. Det gør de ved at sikre det konkrete socialpædagogiske relationsarbejde over for de berørte familier og børn. Og det fokus skal huskes i en diskussion, der i høj grad kommer til at handle om sagstal:

”Herning-modellen er en succes, fordi den skaber grundlaget for et godt og styrket samarbejde mellem socialrådgiverne og socialpædagogerne. Derfor skal fokus både være på sagsbehandlingen og på det konkrete socialpædagogiske arbejde ude i familierne. Et styrket samarbejde betyder en øget kvalitet i indsatsen over for dem, det hele handler om - nemlig de drenge og piger, der har brug for hjælp og støtte.”

Århus Stiftstidende 1. september: Gert Landergren Due: Handicappede kommer selv til at betaleKredsformand for Socialpædagogerne Østjylland Gert Landergren Due skriver i et læserbrev til Århus Stiftstidende, at han er glad for, at Aarhus Kommune vil bygge 80 nye handicapboliger, men kritiserer, at boligerne skal finansieres via besparelser på voksen-handicapområdet.  Kommunen vil hjemtage en række handicappede borgere, som nu bor i andre kommuner, og det vil ifølge budgetforslaget give en årlig besparelse på 12 procent - svarende til 6,6 mio. kroner. De penge skal være med til at finansiere det kommende boligbyggeri, og det finder Gert Landergren Due problematisk:

"Når Aarhus Kommune kan spare 12 procent på at hjemtage borgerne, så må det alt andet lige betyde, at kvaliteten af det tilbud, kommunens borgere efterfølgende får, bliver tilsvarende dårligere.

Kommunen spekulerer i at få borgerne hjem, så man efterfølgende kan spare på de tilbud, de får. Det betyder i realiteten, at borgerne selv kommer til at betale de nye boliger. Det er ikke i orden. På den måde kommer forslaget mere til at handle om, at politikerne gerne vil have deres budget til at gå op - end det handler om, at borgere med handicap skal have et godt liv, når de bliver trukket hjem."

Jyllands-Posten 31. august: Verne Pedersen: Forebyggelse er afgørende
Hvis vi skal styrke arbejdet med unge og radikalisering, er den tidlige, forbyggende indsats afgørende. Det skriver Socialpædagogernes næstformand Verne Pedersen i et debatindlæg i Jyllands-Posten som en kommentar til København Kommunes netop offentliggjorte antiradikaliseringsrapport. Rapporten giver 15 anbefalinger til, hvordan kommunen kan styrke indsatsen mod radikalisering og nedbringe antallet af radikaliserede unge. Her mener Verne Pedersen, at de socialpædagogisk indsatser skal tænkes bedre ind som en del af løsningen:

"Det afgørende er, at arbejdet med radikalisering af unge er båret af medarbejdere, som har kendskab til miljøerne. Det kræver medarbejdere, som har viden om og erfaring med at arbejde med de mennesker, der står uden for samfundet. Og ikke mindst medarbejdere som ved, hvad der skal til, for at få dem tilbage i samfundet igen. Det er det, den socialpædagogiske faglighed kan."

TV2 Bornholm 27. august: Bornholmske plejefamilier bekymrede
De bornholmske plejefamilier er bekymrede for udsigterne til næste års kommunale budget. Det administrative budgetforslag lægger nemlig endnu en gang op til, at kommunen kan opsige aftalen med det private firma Bornholm Familiepleje. Det giver, ifølge embedsfolkene, en besparelse på 1,6 mio. kr. Plejefamilierne tror dog ikke, at det er muligt at spare uden samtidig at give dem ringere vilkår: "Det svarer næsten til halvdelen af det budget, der i dag bliver brugt på opgaven, og det er svært at se, hvordan man kan løse den samme opgave for så få midler," siger kredsformand for Socialpædagogerne Bornholm, Michael Tysk-Andersen. Han mener, at mange års viden går tabt, hvis man opsiger aftalen med Bornholm Familiepleje.

De bornholmske plejefamilier er bekymrede for udsigterne til næste års kommunale budget. Det administrative budgetforslag lægger nemlig endnu en gang op til, at kommunen kan opsige aftalen med det private firma Bornholm Familiepleje. Det giver, ifølge embedsfolkene, en besparelse på 1,6 mio. kr. Plejefamilierne tror dog ikke, at det er muligt at spare uden samtidig at give dem ringere vilkår: "Det svarer næsten til halvdelen af det budget, der i dag bliver brugt på opgaven, og det er svært at se, hvordan man kan løse den samme opgave for så få midler," siger kredsformand for Socialpædagogerne Bornholm, Michael Tysk-Andersen. Han mener, at mange års viden går tabt, hvis man opsiger aftalen med Bornholm Familiepleje.

DR Syd 23. august: Socialpædagoger: Vi skal kunne få erstatning uden en politianmeldelse
Socialpædagogerne håber, at landets politikere vil lave loven om, så det ikke er nødvendigt at politianmelde, hvis socialpædagogerne skal have erstatning, hvis et overfald giver fysiske eller psykiske mén. Sådan lyder meldingen fra kredsformanden fra Socialpædagogerne Sydjylland, Michael Madsen. Socialpædagoger skal i dag anmelde vold eller trusler til politiet, hvis de efterfølgende skal kunne få erstatning. Ifølge Michael Madsen ligger problemet i, at en politianmeldelse kan ødelægge den relation, socialpædagogen har til for eksempel en psykisk handicappet: ”Hvis man eksempelvis er blevet udsat for et overfald fra en tilfældig person, så står man ikke i det samme dilemma i forhold til at politianmelde, som man gør i forhold til én, som man skal arbejde med bagefter. Og på den måde kan det jo påvirke ens arbejde.”

Sagen har yderligere været omtalt i DR P4 Radioavisen, af Ritzau og Avisen.dk 

Politiken 21. august: Benny Andersen: Pinds symbolpolitik giver ikke resultater
I et debatindlæg i Politiken fortæller formand Benny Andersen, hvorfor han mener, den socialpædagogiske indsats i forhold til børne- og ungdomskriminalitet er en succes – og hvorfor der derfor ikke er brug for nye håndfaste instrumenter og frihedsberøvelse:

"Jeg vil på det kraftigste opfordre justitsministeren til at tænke sig godt om, inden han afsporer en succesrig indsats over for børne- og ungdomskriminalitet. For den nuværende indsats, der primært bygger på socialpædagogiske og andre socialfaglige indsatser, er faktisk en succes. Børne- og ungdomskriminaliteten er halveret fra 2001 til 2012. Det er vel nærmest at betegne som en af de største socialpolitiske succeser i nyere tid

I stedet for nye håndfaste instrumenter burde Søren Pind videreudvikle de forebyggende, helhedsorienterede indsatser, hvor der sættes tidligt ind med hjælp til både forældre og børn. Indsatser, der faktisk ofte indeholder meget af den konsekvens, der efterspørges i tiden ved at være opsøgende, udfarende og pågående. ”  

DR P1 Orientering 19. august: Benny Andersen: Pædagoger har de magtbeføjelser, de skal have
Socialpædagogerne er ikke enige med social- og indenrigsminister Karen Ellemanns forslag om, at der skal gives øgede beføjelser til magtanvendelser over for anbragte børn og unge. Socialpædagogernes formand Benny Andersen forklarede til P1 Orientering hvorfor:

”Det helt afgørende i arbejdet med de anbragte børn og unge er, at vi møder dem med vores faglighed og den viden, vi har om børnene, sådan så de ikke bliver bragt i en situation, hvor de reagerer uhensigtsmæssigt. Det er det, der må være tilgangen til at arbejde med de unge – ikke sanktioner og straf.

Vi har ikke brug for flere metoder til at anvende magt. Vi kan hurtigt komme ud på en glidebane, sådan at magtanvendelse automatisk bliver det, vi griber fat i i redskabsskuffen, frem for at vi har fokus på støtte, omsorg og udvikling.

Vi skal kunne gribe ind – men med en socialpædagogisk indsigt og en socialpædagogisk faglighed. Jeg er nervøs for, at hele denne her diskussion flytter fokus fra, hvad det er, de unge har brug for, og at magt bliver en del af vores pædagogiske metode og vores dagligdag. Det må det aldrig blive. Magtanvendelse skal altid være den sidste udvej.” 

Benny Andersen skrev den 21. august desuden et modsvar til Troels Gamsts debatindlæg "Socialpædagogikken bløder", hvor formanden uddybede problematikken omkring magtanvendelse yderligere. Du kan læse det her 

DR P1 Morgen 5. august: Benny Andersen: Ikke hensigtsmæssigt at placere asylbørn på institutioner
Socialpædagogernes formand Benny Andersen kritiserer, at mange uledsagede flygtningebørn bliver placeret på døgninstitutioner sammen med utilpassede danske unge:  

”Det er ikke hensigtsmæssigt, da det drejer sig om børn, der har set og været udsat for helt ekstreme ting i krig. Det er klart, at det er en anden målrettet socialpædagogisk indsats, der skal til dér end eksempelvis at arbejde med danske unge, der har været kriminelle eller været ude i et misbrug.

Mange dags- og døgninstitutioner i dag er jo specialiseret og målrettet lige præcis til at tage sig af danske børn og unge. Når der kommer et eller to flygtningebørn, hvor det handler om at bygge dem op som mennesker igen, er det en helt anden opgave, fordi der opstår nogle udfordringer i forhold til at få traumatiserede flygtningebørn, der ikke kan det danske sprog, til at indgå i en dagligdag med danske unge med helt andre problemer. Jeg tror ikke, det er hensigtsmæssigt for hverken de danske unge eller flygtningebørnene at blande de to ting.

Jeg synes, kommunerne skulle gå sammen på tværs og lave målrettede tilbud, som vi jo ved virker -  eksempelvis ved, at døgninstitutionerne har en afdeling, der er målrettet lige præcis uledsagede flygtningebørn og de traumer og problemer, som de kommer med i dag. Vi ved, det virker."