Artboard 1icon_burger icon_checkmark_red icon_checkmark icon_cross icon_down icon_download icon_edit icon_exclamationbox icon_eye icon_facebook icon_heart icon_home icon_house icon_lock icon_magnify icon_papers icon_prize icon_quote icon_site-switchericon_star icon_studerende icon_trio icon_twitter icon_up
Menu
Nyhed

Konferencedeltagere: Der er brug for socialpædagogik

På en konference i Middelfart den 23. marts satte Socialpædagogerne fokus på demens og socialpædagogik. Men hvad skal vi med socialpædagoger på ældreområdet? Det bad vi fire af deltagerne om at forholde sig til.

Malene Dreyer, mad@sl.dk og Tina Løvbom Petersen, tln@sl.dk



Blik for gruppedynamikken

Tania Clausen, pædagog Daghjemmet Birkely i Aarup, Assens Kommune:

Som eneste pædagog på sin arbejdsplads, Daghjemmet Birkely i Aarup, hvor ældre og demente har deres gang i dagtimerne, gør Tania Clausen god brug af sin faglighed.

- Jeg bruger min faglighed på den måde, at jeg arbejder med at få borgernes livshistorier inddraget i dagens aktiviteter. Og så har jeg har blik for det sociale samspil i gruppen. Jeg tager udgangspunkt i, hvem der er her i dag - hvad kan de lide? - hvem skal sidde hvor? Og så sætter jeg aktiviteter i gang ud fra, hvad jeg ved, at netop disse mennesker kan lide, og hvad der fungerer for gruppen. 

Og så gælder det om at gribe chancen, når den opstår, forklarer Tania Clausen og fortæller om en dement kvinde, som ved et tilfældigt kig ud i køkkenet på daghjemmet fik øje på en industriopvaskemaskine, som vakte gamle kompetencer til live.

- Synet af den her opvaskemaskine livede hende op og genkaldte hendes arbejdsliv. Så tog vi fat på en læringsproces, hvor hun skulle lære på ny, hvordan man arbejder med opvasken, og nu er det hendes faste opgave. For hende er det livsglæde at mestre den opgave og have opvasketjansen som hendes bidrag til hverdagen på daghjemmet.

Pioner på daghjemmet
Tania Clausen er den første pædagog på dagcentret. Hun kom ind i sit nuværende job via en midlertidig koordinatorstilling. Herfra havde hun fået etableret en god kontakt til daghjemmet og vidste, hvad hun kunne bidrage med, så hun tilbød sin arbejdskraft og blev ansat.

- Der stod ikke pædagog i stillingsopslaget, men jeg vidste jo, hvad jeg kan bidrage med. Det handler om at turde – og stole på, at man med sin faglighed har noget at bidrage med.

Nu har Tania Clausen overtalt sin leder til at ansætte to pædagoger i barselsvikariater, og er dermed i fuld gang med at bane vejen for at den pædagogiske faglighed folder sig ud på Birkely.

 

Det relationelle fylder meget i vores hverdag

Shanett Jakobsen, social- og sundhedsassistent og leder for demensområdet i Egedal Kommune:

Som leder for demensområdet i Egedal Kommune deltog Shanett Jakobsen i konferencen for at blive lidt klogere på, hvordan man kan udbygge den pædagogiske faglighed indenfor demensområdet.

- På demensområdet har vi to plejecentre og et aktivitetscenter, og her har vi både sygeplejersker og pædagoger og sosu-personale. Men der er helt klart en skævfordeling på de to plejecentre i forhold til, hvor mange pædagoger der er – og vi vil da gerne have mere pædagogisk personale, siger Shanett Jakobsen.

Men på tværs af fagligheder tænkes pædagogfagligheden ind i det daglige arbejde, vurderer hun.

- Meget af det faglige udgangspunkt, vi arbejder ud fra, det bunder jo i det relationelle og det pædagogiske – og det er også de kompetencer, vi efterspørger, når vi ansætter nye medarbejdere. Men jeg går nu ikke så højt op i, om man er uddannet det ene eller det andet. Det vigtigste er, at man har den generelle grundtanke med selvbestemmelse og ligeværd med sig.

I Egedal Kommune er der fra politisk side givet grønt lys for, at man på demensområdet arbejder ud fra Tom Kitwoods teorier.

- I det samlede billede er vi jo nødt til at have nogle pædagogiske kompetencer, for hvem skal ellers italesætte det. Det har vi også i Egedal Kommune, men indtil videre kun på demensområdet. Og selvom Tom Kitwoods tilgang primært retter sig mod mennesker med demens, kan den jo med fordel bruges hos alle de borgere, vi har med at gøre, for det handler jo meget om menneskesyn og om at se den person, det handler om, siger Shanett Jakobsen.

 

Det har været en øjenåbner

Carsten Kudsk (DF), formand for ældreudvalget og 2. viceborgmester i Nyborg Kommune:

- Det har helt bestemt overrasket mig at høre, hvordan man nogle steder takler tingene på en anden måde, fordi man arbejder socialpædagogisk – det med at man ikke kun har fokus på det kliniske og sygdomsrelaterede. Vi har jo på ældreområdet typisk kørt på det sundhedsfaglige, men jeg kan da sagtens se socialpædagoger blive tænkt ind i fx vores rehabiliteringsteams.

Sådan lød det fra Carsten Kudsk (DF) på konferencen i Middelfart.

For ham var det lidt af en øjenåbner at høre om socialpædagogik på ældre- og demensområdet.

- Det er nyt for mig og lyder som et rigtig interessant aspekt, specielt fordi vi har nogle udfordringer med udadreagerende alkoholdemente borgere, der giver visse problemer for fagpersonalet. Og det er klart, at kan man ved at tænke socialpædagoger mere ind i indsatsen undgå episoder med udadreagerende adfærd, vold og et dårligt psykisk arbejdsmiljø, så er det bestemt værd at overveje.

Som politiker handler det naturligvis også om økonomi – men man skal huske også at se det på den lange bane, siger Carsten Kudsk.

- Hvis en socialpædagog er meget dyrere end fx en social- og sundhedsassistent, skal vi selvfølgelig ind og se på, hvad det så er, vedkommende kan levere. Men min opfordring til jer i Socialpædagogerne er, at I skal være endnu mere synlige omkring, hvad det er, I kan på ældreområdet. Byd aktivt ind med jeres faglighed ude i kommunerne – skriv til de forskellige ældreudvalg, hvor man jo sidder med de puljer, der tildeles kommunerne, og foreslå, om ikke det var en god idé at bruge nogle af midlerne på socialpædagogik.

 

Fokus på de liv, de har haft

Jim Rasmussen, socialpædagog Plejecenter Snorrebakken i Rønne:

Respekten for mennesket. Selvbestemmelsesretten og relationen til andre. Når socialpædagog Jim Rasmussen fra Plejecenter Snorrebakken i Rønne beskriver, hvad det er, han kan med sin faglighed i forhold til ældre og demensramte, dukker de klassiske socialpædagogiske værdier og redskaber op. 

- Vi kan jo noget med relationen. Det handler om at gå til hinanden med ydmyghed, være nysgerrig på det andet menneske og kommunikere i øjenhøjde. Nogle gange er det kropssprog eller humor, der skal til. Man skal have tålmodighed, fx i en samtale hvor ordene nærmest er volapyk, der er det ikke altid ordene, der er det vigtigste, men samtalen i sig selv.

Sanser og genstande vækker erindring Jim Rasmussen er på plejecentret kendt som ’ham, der laver alt det sjove’. Han spiller musik og tager beboerne med på ture rundt på øen, og ud at cykle, spiller petanque mm. Sanserne kommer i spil. Nogle gange arrangerer han besøg fra Erindringscentret, som har såkaldte erindringskasser med samlinger af historiske genstande, som kan sætte billeder og form på begreberne.

- Når beboerne sidder der med et redskab fra gamle dage mellem hænderne, fx et vaskebræt eller en skoletavle, så får de en aha-oplevelse, og vi får et udgangspunkt for en snak om det liv, de har haft.

Aktiviteterne skaber livsglæde og samvær om noget fælles. Jim Rasmussen arbejder på at styrke beboerne i relationen til andre mennesker. - Det kan godt være svært at få venner på et plejecenter. Jeg kigger på, hvem blandt beboerne, der har øje for hinanden, forklarer Jim Rasmussen og fortæller om, hvordan han inviterede en gruppe på fem mand, som havde god kemi sammen, på kaffe.

- Det kom der en klub ud af – de kalder det en studiegruppe, hvor de mødes hver uge og har et tema på programmet, fx ’Hvor tjente vi vores første krone henne?’ - og så går snakken, fortæller han.

Flere fagligheder i spil
Det er tre år siden, Jim Rasmussen blev ansat i et projekt, hvor kommunen satser på socialpædagoger i ældreplejen. Han har både en fungerende rolle i hverdagens aktiviteter og en koordinerende rolle som bindeled og pædagogisk supervisor for personalegruppen. I det bornholmske projekt lægger de vægt på at skelne mellem plejeopgaven og den socialpædagogiske opgave.

- Vi får en anden relation til de ældre, når vi holder det adskilt. Jeg indgår ikke i plejeopgaverne, og det giver en anden kontakt og relation til borgerne, forklarer Jim Rasmussen og uddyber:

- Det siger jeg i stor respekt for de andres arbejdsområde – for vi er lige vigtige. Vi bidrager med forskellige dele, og sammen slutter vi ringen omkring beboeren – som er kerneydelsen. Jeg kan nogle gange bane vejen med en anden tilgang, fx hvis en beboer ikke vil i bad, så kommer jeg med et skævt smil, som nogle gange kan løse en fastlåst situation op.

Læs også ’Grønt lys fra lederen er afgørende’ om hvordan man som leder kan bakke op om og give plads til den socialpædagogiske faglighed inden for ældre- og demensområdet.