Artboard 1icon_burger icon_checkmark_red icon_checkmark icon_cross icon_down icon_download icon_edit icon_exclamationbox icon_eye icon_facebook icon_heart icon_home icon_house icon_lock icon_magnify icon_papers icon_prize icon_quote icon_site-switchericon_star icon_studerende icon_trio icon_twitter icon_up
Menu
Nyhed

Demens: Socialpædagogers faglighed er efterspurgt

Socialpædagogik er et vigtigt værktøj på feltet for mennesker med demens – og det skal vi vise omverdenen hver eneste dag, lød det ved åbningen af Socialpædagogernes demens-konference.

Af Tina Løvbom Petersen, tln@sl.dk



Foto: Nils Lund

- Jeg kan ikke udtrykke højlydt nok, hvor glad jeg er for, at socialpædagogikken kommer på banen – for det er der behov for. Vi bliver flere og flere yngre familier, der rammes af demens – og udfordringerne er enorme, fordi vores liv bliver fuldstændig forandret, når Alzheimers flytter ind som en uindbudt gæst. Og der er i høj grad brug for at sætte flere fagligheder i spil overfor familier som vores.

Sådan fortalte Ole Bondesen, da han på Socialpædagogernes konference ’Styrket livskvalitet for borgere med demens’ gik på scenen for at sætte ord på tilværelsen som pårørende til et menneske med demens. Her var 250 deltagere torsdag den 23. marts samlet i Middelfart for at sætte fokus på socialpædagogik og demens.


- Min kone Bjørg fik diagnosen Alzheimers i 2014. Hun var 58 år og havde fuld gang i livet. I dag er hun en helt anden kvinde, og jeg kan have svært ved at genkende hende, selvom vi har været gift i 41 år. Min rolle som ægtefælle er blevet ændret til personlig hjælper, og min identitet som Ole er vendt helt på hovedet. Det vænner jeg mig aldrig til, sagde Ole Bondesen.

Ved hans side stod Jens Hansen, som selv for nogle år siden fik konstateret Alzheimers i en tidlig alder.

- Min hverdag er fuldstændig forandret. Jeg har mistet min tidsfornemmelse, jeg glemmer aftaler og faste rutiner som fx bare det at spise frokost – og dagligdags opgaver som at slå græs eller støvsuge har jeg rigtig svært ved, fordi min demensramte hjerne driller, så jeg ikke er i stand til at afstandsbedømme eller se, hvor langt jeg er nået, fortalte Jens Hansen.

Vi skal finde nøglen

Det var Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, der bød velkommen til konferencen. Og han talte bl.a. om behovet for at grave en særlig nøgle frem fra værktøjskassen.

- Vi er pionerer på det her felt – og vi skal holde fast og overbevise om, at socialpædagogikken er en meget vigtig nøgle i værktøjskassen på feltet for mennesker med demens. Vi skal hver eneste dag demonstrere, at socialpædagogik kan bruges og bidrage til den sundhedsfaglige indsats. For det, vi blandt andet kan, det er at se mennesket og have blik for potentialet i alt det, der er uden om diagnosen og sygdommen, sagde Benny Andersen.

Han henviste i sin åbningstale bl.a. til plejecentret Esehuset, hvor socialpædagoger hver torsdag arrangerer erindringsdans for beboerne – her går musikken og dansen lige i hjertet på mennesker med demens.

- Det er jo det, det gode liv handler om. At mærke noget – at føle, at man er en del af noget større, del af et fællesskab. Og det er der, vi som socialpædagoger kan hjælpe. Vi kan sproget, og vi kan oversætte for de her mennesker og holde dørene til noget virkeligt åbne, sagde Benny Andersen.

Tænk i nye baner

Socialpædagogernes næstformand, Verne Pedersen, kom på konferencen med en opfordring til landets kommuner om at udvise mod og tænke i nye baner i indsatsen over for mennesker med demens.

- I de kommende år skal den nationale demenshandlingsplan rulles ud – og her er der ingen tvivl om, at kommunerne kommer til at løfte en stor del af opgaven. Flere initiativer i handlingsplanen bliver nemlig udmøntet i form af en række puljer til kommunale initiativer om fx at etablere flere dag- og aflastningstilbud samt rådgivnings- og aktivitetscentre – så jeg vil opfordre alle jer i dag, der er kommunale repræsentanter, til at gribe bolden, lød det fra Verne Pedersen og tilføjede, at socialpædagogik skal ses som en god investering.

- Socialpædagogisk støtte har ikke kun betydning for den enkelte og familien. Det er også en investering, der giver rigtig god mening. For når mennesker med demens blive tilbudt en tidlig og forebyggende indsats, så lærer de bedre at leve med demenssygdommen, de får lettere ved at strukturere hverdagen – og familien bliver aflastet – og det betyder, at mennesket med demens kan leve længere i eget hjem.

Film om erindringsdans og demensindsatsen på Esehuset

Du kan læse mere om konferencen i det kommende nummer af fagbladet Socialpædagogen.