Artboard 1icon_burger icon_checkmark_red icon_checkmark icon_cross icon_down icon_download icon_edit icon_exclamationbox icon_eye icon_facebook icon_heart icon_home icon_house icon_lock icon_magnify icon_papers icon_prize icon_quote icon_site-switchericon_star icon_studerende icon_trio icon_twitter icon_up
Menu
Nyhed

I Hedensted har familieplejerne socialpædagogisk rygstøtte

Det kan være et ensomt job at være familieplejer. I Hedensted er alle familieplejere tilknyttet døgninstitutionen Bakkevej, hvor de har adgang til pædagogiske ressourcer, kompetencer og erfaring. Socialminister Karen Ellemann er begejstret.




Af Iben Konradi Nielsen, ikn@sl.dk 
Foto: Brian Rasmussen/fotografhuset

Hvad gør jeg med min plejedatter, der skader sig selv? Hvordan får jeg min plejesøn til at sove? Hvordan strukturerer jeg hverdagen for mit plejebarn med autisme? Hverdagen med plejebørn giver mange store og små dilemmaer, og mange plejefamilier oplever at stå alene med opgaven, uden mulighed for løbende sparring og rådgivning.

For at sikre plejefamilier en god rygstøtte har Hedensted Kommune valgt at tilknytte samtlige 97 familieplejere til Børne- og familiehjemmet Bakkevej, hvor de kommunale familieplejekonsulenter og et team på 60 socialpædagoger og andre fagpersoner står klar med uddannelse, supervision og adgang til rådgivning døgnet rundt.

Mandag besøgte Social- og indenrigsminister Karen Ellemann institutionen sammen med Socialpædagogernes formand Benny Andersen. Målet var at vise ministeren et eksempel på, hvordan man kan udnytte de faglige ressourcer på en døgninstitution til at sikre plejefamilier den nødvendige sparring i deres arbejde.

”Jobbet som familieplejere kan være utroligt ensomt, og ofte er det helt lavpraktiske udfordringer, de står med”, siger Bjarne Jensen, forstander på Bakkevej, der er en selvejende institution under KFUMs Sociale Arbejde.

På Bakkevej får de 97 plejefamilier løbende tilbud om praksisnær efteruddannelse, cafémøder, netværk og supervision af pædagoger, der har stor erfaring og kompetence i anbragte børn. Et elektronisk dagbogssystem benyttes til løbende dialog med plejefamilierne og til at sikre, at plejefamilierne når de pædagogiske mål, der er opstillet for barnets forløb. På den måde kan plejefamilierne arbejde med et pædagogisk udviklingsperspektiv på samme måde, som man gør på døgntilbuddet.

Døgnet rundt har familieplejerne adgang ringe til at ringe til en socialpædagog, der har faglig indsigt og erfaring med anbragte børn og derfor kan give konkrete og jordnære råd til plejefamilierne. Større udfordringer håndteres ved at matche plejeforældrene med de en pædagog, der har erfaring i netop de konkrete udfordringer, som familien måtte stå med. For eksempel fik en plejefamilie til et barn med autisme tilknyttet en pædagog med speciale i at arbejde med piktogrammer til at strukturere hverdagen for barnet.

”Tidligere gav mange plejefamilier udtryk for, at de havde svært at få kontakt, når man stod med et konkret behov. Nu skal de bare tage telefonen, så er vi der. Det er helt praktisk blevet lettere at trække på den faglige viden og erfaring”, siger Lene Høtoft Michaelsen, der er afdelingsleder for familieplejen i Hedensted Kommune.

Nytænkning til inspiration for andre, lød dommen fra en begejstret socialminister:

”Det var inspirerende og generøst at se, hvordan man kan forankre og understøtte familieplejerne bedre”, sagde Karen Ellemann efter rundvisningen på Bakkevej.

Også Benny Andersen, formand for socialpædagogerne håber, at andre kommuner vil lade sig inspirere at Hedensteds måde at udnytte de faglige ressourcer.

”I takt med, at familiepleje er blevet den foretrukne anbringelsesform i mange kommuner, er det blevet nødvendigt at se på, hvordan vi sikrer familieplejerne den nødvendige rygstøtte. Ved at bruge den stærke pædagogiske faglighed på døgninstitutionerne, kan familieplejerne få oplevelsen at være en del af noget og ikke står alene med opgaven”, siger Benny Andersen.