Artboard 1icon_burger icon_checkmark icon_checkmark_red icon_cross icon_down icon_download icon_edit icon_exclamationbox icon_eye icon_facebook icon_heart icon_home icon_house icon_lock icon_magnify icon_papers icon_prize icon_quote icon_star icon_studerende icon_trio icon_twitter icon_up
Menu

Genopslag – afdelingsleder, Agerbækhuse

Køge Kommune. Ansøgningsfrist: 7. april 2017 kl. 12:00

”De mest handicappede borgere har brug for de dygtigste medarbejdere!”

Har du kerneopgaven i hjertet og ledelse på sinde?

Agerbækhuse søger en afdelingsleder til Enghuset og Flintehuset, pr. 1. juni 2017.

Vi har et højt fagligt ambitionsniveau og et overordnet fokus på relations- og neuropædagogik, kombineret med en stærk sansestimulerende indsats. Agerbækhuses pædagogiske referenceramme tager sit udgangspunkt i Det-kan-nytte-perspektivet og har fokus på at støtte borgeren med omfattende funktionsnedsættelser til udvikling og selvbestemmelse og på at give borgeren med non-verbalt sprog en stemme.

Din første opgave som leder bliver at styre en sammenlægning af to afdelinger sikkert i havn. Du vil blive en del af et lederteam sammen med forstanderen og 4 afdelingsledere, hvoraf to ligeledes er leder for to afdelinger - så der er gode erfaringer at trække på fra tidligere sammenlægninger.

Kvalifikationer

  • du har en pædagogisk grunduddannelse og evt. videreuddannelse på diplomniveau
  • du har erfaring med lignende ledelsesopgaver i praksisfeltet
  • du har erfaring med budgetstyring og skemalægning på døgntilbud

Stillingens profil

Afdelingslederens ansvar er

  • gennemførelse af borgernes pædagogiske og sundhedsfaglige planer i løbende kontakt og dialog med pårørende til borgerne i huset
  • drift og økonomi - budgetstyring og skemalægning, ansvar for ca. 24 faste medarbejdere + vikarer fordelt på to huse; rationel planlægning og gennemskuelig styring af ressourcer
  • arbejdsmiljø - herunder APV og opfølgning på trivselsmålinger; at gennemføre MUS-samtaler og tilrettelægge medarbejdernes individuelle udviklingsplan
  • Team- og medarbejderledelse - medarbejderne er organiseret i omsorgsgrupper, der skal støttes i at være velfungerende, selvkørende teams.

Personlig profil

  • du er optaget af dit personlige lederskab og hvordan du videreudvikler det
  • du kan motivere og sætte retning for medarbejderne – fagligt og samarbejdsmæssigt
  • du har nemt ved at indgå i et loyalt samarbejde, med lederkolleger og øvrige samarbejdspartnere
  • du er optaget af, hvordan ”vi lever vores holdninger” – hvordan holdning bliver til handling og hvordan pædagogik kan udøves i praksisfeltet
  • du er optaget af, at tage et dagligt medansvar for sikker drift og kontinuerlig udvikling af tilbuddet til borgerne – både i egne afdelinger og i hele organisationen

Yderligere oplysninger

Agerbækhuse giver tilbud til borgere med omfattende og kompleks psykisk og fysisk udviklingshæmning, i syv bofællesskaber med 45 døgnpladser og et aktivitetscenter med 50 pladser.

www.agerbaekhuse.dk, og hos forstander Inger Lynggaard, 56 66 20 11.

Ansøgning stiles til forstanderen.

Ansøgere må være indstillet på at deltage i en Garuda-test.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 16.

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Spørgsmål

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Inger Lynggaard
Chef
inger.lynggaard@koege.dk
56662011

Ansøgningsfrist:

7. april 2017 kl.: 12:00

Søg stillingen elektronisk via dette link (klik på knappen ’Søg stillingen’ i bunden).