Artboard 1icon_burger icon_checkmark icon_checkmark_red icon_cross icon_down icon_download icon_edit icon_exclamationbox icon_eye icon_facebook icon_heart icon_home icon_house icon_lock icon_magnify icon_papers icon_prize icon_quote icon_star icon_studerende icon_trio icon_twitter icon_up
Menu

Afdelingsleder til børne- og ungetilbud, Synscenter Refsnæs

Kalundborg. Ansøgningsfrist: 3. april 2017

Brænder du for at gøre en forskel, og kan du konsolidere og videreudvikle et unikt tilbud for børn og unge med alvorlige synsnedsættelser i tæt samspil med dedikerede og dygtige medarbejdere? Så skal du søge stillingen som afdelingsleder på Synscenter Refsnæs.

Som afdelingsleder skal du være med til at lede et af centerets botilbud samt det efterskolelignende tilbud for unge med alvorlige synsnedsættelser mellem 14 og 25 år. Både bo- og efterskoletilbuddet arbejder målrettet på, at de unge opnår en høj grad af selvstændighed og selvhjulpen hed. For alle tilbud gælder, at de har meget engagerede og kompetente medarbejdere. De to tilbud flytter i løbet af 2017 til nye bygninger, der ligger centralt på Synscenter Refsnæs´ område. En væsentlig opgave for afdelingslederen vil være, at styrke sammenhængen mellem områderne i tæt samarbejde med den øvrige ledelse.

Synscenter Refsnæs forventer, at du som ny afdelingsleder har en pædagogisk eller anden relevant professionsuddannelse, og at du har erfaring fra døgntilbud. Det forventes også, at du har erfaring med ledelse, evt. som koordinator eller projektleder, og at du har et iøjnefaldende talent for at lede fagprofessionelle. Det er ligeledes et krav, at du evner at udvikle, kvalitetssikre og dokumentere solid faglig praksis. Du er i stand til at sikre gode relationer hele vejen rundt – til medarbejdere, til de unge, til forældrene og til tilbuddenes mange andre interessenter.

Synscenter Refsnæs er det landsdækkende specialtilbud til børn og unge med alvorlige synsnedsættelser. Centeret er kendetegnet ved rigtig gode relationer til brugere og interessenter, et meget stærk fagligt miljø, og meget engagerede og kompetente medarbejdere. Vi søger en ny afdelingsleder, der med et stort ledelsesrum kan tage initiativ og følge op – og kan bidrage til den fortsatte positive udvikling for botilbud, STU og Efterskoletilbuddet, men også for centeret som helhed.

Du kan få mere at vide om Synscenter Refsnæs på www.synref.dk, og du kan se uddybende materiale om stillingen, hvor kravene til afdelingslederen er uddybet på Genitors hjemmeside www.genitor.dk. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte områdeleder Susanne Tina Johansen, 30 45 95 63 eller partnerne fra Genitor Trine Andersen, 31 41 07 35.

Stillingen besættes på overenskomstvilkår med mulighed for forhandling af individuelle tillæg afhængig af kvalifikationer.

Ansøgningsfrist 03.04.17

Du kan søge stillingen via Genitors hjemmeside www.genitor.dk

Kontaktperson:

Susanne Tina Johansen
Email: sutj@regionsjaelland.dk
Telefon: 59 57 01 32