Artboard 1icon_burger icon_checkmark_red icon_checkmark icon_cross icon_down icon_download icon_edit icon_exclamationbox icon_eye icon_facebook icon_heart icon_home icon_house icon_lock icon_magnify icon_papers icon_prize icon_quote icon_site-switchericon_star icon_studerende icon_trio icon_twitter icon_up
Menu

Faglige klubber - tillidsrepræsentantens bagland

Tillidsrepræsentantens bagland er altid de kolleger, der har valgt hende eller ham. På mindre arbejdspladser er det ofte lettere at holde kontakt til alle kollegerne og få drøftet holdninger til aktuelle opgaver end på store arbejdspladser, som måske oven i købet ligger geografisk adskilt.

Når tillidsrepræsentanter er valgt af kolleger fra flere adskilte arbejdssteder og skal kunne repræsentere dem alle lige godt, er der brug for en klar ramme omkring tillidsrepræsentantens virksomhed og kontakt med kollegerne. I disse situationer kan det være en fordel at organisere det faglige arbejde på arbejdspladsen i en faglig klub.

En faglig klub dannes af de organiserede medarbejdere og virker som en mini-fagforening på arbejdspladsen. På klubmøder kan medlemmerne og tillidsrepræsentanten drøfte det mandat, tillidsrepræsentanten skal have med sig til forhandlinger med ledelsen, og prioritere de sager og opgaver, tillidsrepræsentanten skal arbejde med.

Er der flere faggrupper på arbejdspladsen, som er ansat på forskellige overenskomster, kan man med fordel samle faggrupperne i en fællesklub. Derved kan man sikre fælles ’fodslaw’ mellem forskellige personalegrupper.

Når baglandet er i orden, og der er mandat og opbakning fra kollegerne, styrkes tillidsrepræsentantens position overfor ledelsen, og det faglige arbejde bliver mere synligt overfor alle arbejdspladsens organiserede medarbejdere.

Socialpædagogerne har udarbejdet udkast til standardvedtægter for faglige klubber lige til at skrive i, så de passer til din arbejdsplads. Du finder dem her.

Hvis du har spørgsmål  til, hvordan du kommer i gang med at danne en faglig klub, kan du få hjælp i din kreds.

Standardvedtægterne for faglige klubber (word)

Organisationscirkulære nr. 10 om valg af tillidsrepræsentant og suppleant
Uanset om man vælger at formalisere det faglige arbejde i en faglig klub, eller man blot afholder et valgmøde hvert andet år, er det vigtigt, at der er helt synlige spilleregler for, hvordan valg skal foregå.

Kun organiserede medarbejdere er valgbare, når der skal vælges tillidsrepræsentant og suppleant. Det skyldes, at tillidsrepræsentanten får kompetence til at repræsentere Socialpædagogerne efter nærmere aftale lokalt. Derfor skal hun eller han naturligvis selv være medlem af organisationen.

Socialpædagogernes Hovedbestyrelsen har vedtaget et eksternt organisationscirkulære om valg af tillidsrepræsentant og suppleant. Heri kan du læse, hvad I skal være opmærksomme på, når I indkalder og afholder valg af tillidsrepræsentant

Organisationscirkulære 10: Valg af tillidsrepræsentant og suppleant (pdf)