Artboard 1icon_burger icon_checkmark icon_checkmark_red icon_cross icon_down icon_download icon_edit icon_exclamationbox icon_eye icon_facebook icon_heart icon_home icon_house icon_lock icon_magnify icon_papers icon_prize icon_quote icon_star icon_studerende icon_trio icon_twitter icon_up
Menu

Tjen en måneds dagpenge - gratis

Som studerende kan du tjene en måneds dagpenge - gratis.

Obs!

Hvis du har spørgsmål?

Så kontakt medlemsteamet på telefon 7248 6030. Telefonen er åben mandag, tirsdag og onsdag fra kl. 9-15. Torsdag fra kl. 9-17. Og fredag fra kl. 9-13. Du kan også sende en mail til medlem@sl.dk

Sørger du for, at melde dig ind i Socialpædagogernes A-kasse senest et år før sidste eksamen, har du ret til dagpenge allerede dagen efter du afslutter din uddannelse. På den måde ”tjener” du en måneds dagpenge – det svarer til 14.860 kr. før skat.

Som studerende betaler du kun for at være medlem af Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS). Det samtidige medlemskab af Socialpædagogerne og Socialpædagogernes A-kasse koster ikke noget. Det er gratis, hvis du er under 30 år.

Er du over 30 år og medlem af PLS, så tilbydes du medlemskab af Socialpædagogernes A-kasse på særlige studentervilkår. Tilbudet indebærer at det koster 342 kroner om måneden, at være medlem af Socialpædagogernes A-kasse.

Når du afslutter uddannelsen og går i arbejde, er de to første måneders kontingent til fagforeningen (Socialpædagogerne) gratis. Hvis du ikke får arbejde efter endt uddannelse, skal du ikke betale kontingent til fagforeningen så længe du får dagpenge fra a-kassen med dimittendsatsen.

Betingelser for fritagelsen

Nyuddannede medlemmer af forbund og a-kasse er fritaget for at betale kontingent til forbundet, så længe de er ledige. Læs mere om betingelserne for fritagelsen.

Hvis du er nyuddannet pædagog og er medlem af både Socialpædagogerne og a-kassen, skal du ikke betale kontingent til forbundet, så længe du ikke har et job.

Hvis du har afsluttet din uddannelse og har meldt dig ind i forbundet og a-kassen 1. januar 2013 eller senere, er du omfattet af fritagelsen.

Du skal være opmærksom på, at der gælder særlige betingelser for fritagelsen:

  • Fritagelsen gælder i max to år efter du afsluttede uddannelsen.
  • Fritagelsen gives så længe du får udbetalt dagpenge med den lave sats for dimittender
  • Hvis du får fuldtidsarbejde ophører fritagelsen. Fritagelsen genoptages, hvis du på ny bliver arbejdsløs - forudsat, at du som arbejdsløs får udbetalt dagpenge med den lave sats for dimittender.
  • Hvis du går på barsel efter endt uddannelse er du også fritaget for kontingent til fagforeningen.
  • Medlemsbidraget til Socialpædagogernes A-kasse er ikke omfattet af fritagelsen.