Artboard 1icon_burger icon_checkmark_red icon_checkmark icon_cross icon_down icon_download icon_edit icon_exclamationbox icon_eye icon_facebook icon_heart icon_home icon_house icon_lock icon_magnify icon_papers icon_prize icon_quote icon_site-switchericon_star icon_studerende icon_trio icon_twitter icon_up
Menu

Privatansat

Som ansat på et privat opholdssted uden overenskomst er det særligt vigtigt at du er opmærksom på hvilke forhold, du er ansat under

Fordele ved medlemsskab for privatansatte

Som medlem af Socialpædagogerne har du bla. ret til følgende ydelser fra forbundet:

  • Rådgivning og vejledning i forbindelse med jobsamtale
  • Vi tjekker dit ansættelsesbevis. Vi sikrer ved denne gennemgang, at dit ansættelsesbevis overholder de gældende regler, herunder ret til ferie, løn eller sygedagpenge under sygdom m.v.
  • Løntjek. Du kan få sammenholdt din løn hos din private arbejdsgiver med en tilsvarende stilling i kommunalt.
  • Vi kan stille bisidder til rådighed, hvis du indkaldes til sygefraværssamtaler eller tjenstlige samtaler
  • Vi hjælper dig, hvis du grundet sygdom får behov for hjælp i forbindelse med en sag om sygedagpenge, fleksjob, social pension m.v.
  • Vi forhandler din sag med din arbejdsgiver, hvis du afskediges eller bortvises. Hvis der, efter en konkret vurdering, er mulighed for det, forfølger vi din sag ved de civile domstole
  • Hvis du udsættes for diskrimination på grund af køn, alder, handicap m.v. kan vi efter en konkret vurdering forfølge din sag ved Ligebehandlingsnævnet eller ved de civile domstole
  • Hjælp i arbejdsskadesager: Vi har et team af specialiserede arbejdsskadejurister, hvor du kan få rådgivning og hjælp i sagsbehandlingen hvis du har været udsat for en arbejdsskade eller har fået en erhvervssygdom. Du kan også få rådgivning om din ret til erstatning fra din arbejdsgiver eller anden skadevolder efter erstatningsansvarsloven (eksempelvis hvis du har været udsat for en voldelig hændelse med en borger).
  • Hvis din arbejdsgiver går konkurs har vi en aftale med en ekstern advokat, der på dine vegne fortager anmeldelse til Lønmodtagernes Garantifond og konkursboet.
  • Vi kan yde dig et såkaldt medlemslån i de situationer, hvor du – til trods for påkrav til arbejdsgiveren om betaling af forfalden løn/feriepenge – ikke har fået dit tilgodehavende, og hvor opholdsstedet enten er under rekonstruktion eller går/er gået konkurs.
  • Hvis du har været utilfreds med den rådgivning og bistand, som du har modtaget i forbundet, har forbundet sit eget uvildige klagenævn med en dommer som formand. Klagenævnet kan tilkende dig erstatning, hvis nævnet vurderer, at du har lidt et erstatningsrelevant tab som følge af forbundets bistand.

Og så alt det andet…..

Job og karriererådgivning

Individuel og professionel sparring omkring karriere, arbejdsliv og kompetenceudvikling. Job- og karriererådgivningen står til rådighed for telefonisk sparring hver mandag fra kl. 14 til 17. Ring på telefon 7248 6060.

Lønforsikring

Hvis du har være medlem af både forbund og a-kasse i et år, er du dækket af vores lønforsikring. Kort fortalt går lønforsikringen ud på, at du er sikret 80% af din løn i 6 måneder ved ledighed.

Lønforsikringen er en særlig fordel for privatansatte, der ofte har et kortere opsigelsesvarsel og en dårligere beskyttelse mod afskedigelse.

Lønforsikringen giver privatansatte en ekstra økonomisk tryghed. Du kan læse mere om lønforsikringen på vores hjemmeside sl.dk under lønforsikring.

PKA

Langt de fleste overenskomstansatte socialpædagoger har pensionsordning hos PKA, men der er også mulighed for at få pensionsordning hos PKA hvis du ikke er overenskomstansat. Hvis du vælger pensionsordning hos PKA, skal du ikke afgive helbredsoplysninger, da du optages på lige fod med andre medlemmer. Du kan vælge mellem to pensionspakker. Den store pakke giver samme pension, som socialpædagoger ansat på overenskomst. Det er bl.a. livsvarig alderspension og en række forsikringer ved sygdom og dødsfald. Hvis du vælger den, er der en minimumsindbetaling. Den lille pakke har ingen forsikringer og er mest beregnet til at supplere en anden pensionsordning eller hvis man kun ønsker at spare op til pensionen.

Da der i den lille pakke ikke bruges penge til forsikringer, får du hurtigere opbygget en god alderspension. Der er ingen minimumindbetaling ved den lille pakke. Se mere på www.pka.dk

Faglige selskaber og netværk

Vi har pt. to større faglige selskaber, et om mennesker med sindslidelser og et om anbragte børn og unge.

Arbejder du inden for særlige, mindre arbejdsområder, har du mulighed for at blive medlem af et fagligt netværk. Se mere på fagligeselskaber Du har som medlem også mulighed for deltage i kredsarrangementer. Vores 10 kredse arrangerer jævnligt diverse faglige arrangementer som du har mulighed for at deltage i. Du kan læse om kredsarrangementer på din kreds´ hjemmeside.

Udgivelser

Som medlem modtager du vores fagblad Socialpædagogen med posten. Du har endvidere mulighed for at tilmelde dig vores elektroniske nyhedsbreve. Du vil så modtage faglige nyheder i din mailbox Du kan læse om vores nyhedsbreve på vores hjemmeside. Herudover har du som medlem af Socialpædagogerne mulighed for at få rabat på en lang række indkøb og forsikringer fx.:

  • LO Pluskort, der udover rabat i over 1.500 butikker også giver dig adgang til en billig indboforsikring hos Alka
  • Rabat hos Folkeferie
  • Billig forsikring hos Lærestandens Brandforsikring
  • Rabat på rejseforsikring hos Europæiske A/S
  • Medlemskab af Forbrugsforeningen