Artboard 1icon_burger icon_checkmark icon_checkmark_red icon_cross icon_down icon_download icon_edit icon_exclamationbox icon_eye icon_facebook icon_heart icon_home icon_house icon_lock icon_magnify icon_papers icon_prize icon_quote icon_star icon_studerende icon_trio icon_twitter icon_up
Menu

Barselsregler

Der gælder særlige regler, når du som nyuddannet skal på barsel.

Du har en særlig ret til barselsdagpenge, hvis du føder eller skal på barsel (dvs. 4 uger før forventet fødsel) inden for den første måned efter, du afsluttede uddannelsen.

Det er ikke en betingelse, at du er medlem af en a-kasse. Men meld dig ind i a-kassen alligevel, så du har ret til dagpenge, når din barsel er slut. 

Hvis du fx afslutter din uddannelse den 20. januar og enten føder eller forventer at føde i perioden frem til og med den 20. februar, kan du få barselsdagpenge allerede fra første fraværsdag. 

Er det mere end en måned siden, du afsluttede din uddannelse, kan du kun få barselsdagpenge, hvis du enten er: 

  • Optaget som nyuddannet i a-kassen, eller
  • Har været uafbrudt ansat i de sidste 13 uger før fødslen/barslen og samtidig har arbejdet mindst 120 timer.

Hvis du fx afslutter din uddannelse den 20. januar og har forventet fødsel den 7. april, kan du gå på barselsorlov den 10. marts (4 uger før termin). Men altså kun, hvis du enten har haft tilstrækkeligt arbejde, eller er dagpengeberettiget medlem af a-kassen. Det er derfor vigtigt, du overholder 2-ugers fristen, når du skal melde dig ind i a-kassen efter afslutning af uddannelsen. Er du allerede medlem af a-kassen, skal du ligeledes inden for de første 2 uger gøre krav på dine dimittendrettigheder.

Når du er optaget som nyuddannet i a-kassen, har du ret til dagpenge, hvis du ikke finder arbejde inden barselsorloven udløber.

Barselsdagpenge udbetales ikke af a-kassen, men af Udbetaling Danmark, som er en myndighed, der står for udbetaling af en række offentlige ydelser.

Spørgsmål?
Så kontakt sagsbehandlerteamet på telefon 7248 6010 eller send en mail til dagpenge@sl.dk