Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

Seniorpension

Seniorpension er en mulighed for nedslidte seniorer, som endnu ikke har nået pensionsalderen. Læs mere om ordningen - fx. krav, ydelser og ansøgning

Ordningen om seniorpension trådte i kraft 1. januar 2020 og afløser det, der før hed seniorførtidspension. Den nye seniorpension er en helbredsbetinget tilbagetrækningsordning, målrettet nedslidte seniorer.  

Krav

Forudsætningen for at kunne få glæde af den nye seniorpension er at:

  • Du har 6 år eller mindre til din folkepensionsalder
  • Du har langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet dvs. har minimum 20-25 års beskæftigelse
  • Du har en arbejdsevne på 15 timer ugentligt eller mindre i seneste job – uanset branche
  • En læge vurderer, om du kan komme i betragtning til seniorpension.

Så meget får du i seniorpension

Det beløb, du får i seniorpensionen, svarer til satserne for førtidspension. I 2022 er satserne:

Enlige: 19.360 kroner.
Gifte og samlevende: 16.457 kroner.

Beløbet er skattepligtigt og til en vis grad afhængigt af eventuel anden indtægt.

Sådan søger du om seniorpension

Det er en god idé, hvis din læge har vurderet dine fysiske eller psykiske begrænsninger.

Hvis du har NemID, kan du søge om seniorpension på www.borger.dk.

Hvis du ikke har NemID, skal kommunen hjælpe dig med en ansøgning.

Når ATP har modtaget ansøgningen, sender de den til din hjemkommune, der indhenter alle de oplysninger, der skal bruges i sagen. Herefter bliver din sag sendt til afgørelse i ATP.

Kommunen vurderer de objektive kriterier og indhenter lægelige vurderinger, når de skal afgøre, om du opfylder kravet om nedsættelse af arbejdsevnen til 15 timer eller mindre i dit seneste job.

Kommunen skal afgøre sagen senest seks måneder efter, at de har modtaget din ansøgning. Når kommunen har kigget på din sag, vil de enten godkende eller give dig et afslag, som du kan klage over.

Som medlem er du velkommen til at kontakte din kreds, hvis du har spørgsmål om mulighederne for seniorpension. Du har også mulighed for, inden du søger om seniorpension, at kontakte din hjemkommune.

Administration af ordningen

Det er Seniorpensionsenheden i ATP, der afgør ansøgninger om seniorpension, men det er stadig kommunerne, der oplyser sagen og sender den videre til ATP, der administrerer ordningen. Socialpædagogerne har sammen med FH talt varmt for, at vurderingen af arbejdsevnen bør overlades til de regionale socialmedicinske centre. Disse centre har den faglige ekspertise og er uafhængige af kommunerne.

Ligeledes har Socialpædagogerne talt for, at udbetaling af seniorpension blev placeret i a-kasserne. Desværre har forligspartierne ikke taget nogle af disse forslag med i den endelige lov.