Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

Senior og pension

Langt de fleste af Socialpædagogernes medlemmer har pensionsordning hos PKA. Ordningen gælder alle overenskomstansatte socialpædagoger. Nærmer du dig de 60 år og er offentlig ansat, har du ret til seniordage eller måske seniorpension

Via overenskomsten er det aftalt, hvor meget din arbejdsgiver skal indbetale til dig i pension. Hver måned indbetaler arbejdsgiver et pensionsbidrag til din pensionskonto i PKA. Pensionen er i 2022 mellem 14,2 og 18,13 procent af din løn.

Opsparing til din pensionstilværelse

Din PKA-pension er en vigtig del af din samlede indkomst som pensionist. Langt den største del af indbetalingen til din pensionsordning i PKA bliver brugt til at spare op til din pension. Derudover vil du få folkepension, ATP og udbetaling fra eventuelle private pensioner.

Få overblik over din pension: Din pension hos PKA (log på med NemID)

Dækninger hvis der sker dig noget

Udover selve pensionen dækker ordningen hos PKA også i andre situationer, hvor du har brug for et sikkerhedsnet under din økonomi. En del af indbetalingen til din pensionsordning bliver brugt til forsikringer, så du og din familie er dækket, hvis der sker dig noget.

  • Hvis du får offentlig førtidspension
  • Hvis du er syg i mere end tre måneder og mister dit job
  • Hvis du får en kritisk sygdom
  • Ved din død

Se hvordan du og din familie er dækket ved sygdom og død: PKA – dine forsikringer

Pensionskassen PKA

PKA er pensionskasse for 270.000 medlemmer som i fællesskab ejer PKA. Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, er næstformand for den del af PKA som hedder Pensionskassen for socialrådgivere, socialpædagoger og kontorpersonale.

Fordi PKA er medlemsejet, sikrer selskabet medlemmerne lave omkostninger og en høj rente. Du kan læse mere om PKA’s medlemsdemokrati, investeringer mm. på pka.dk.

Guide: Se om du kan få tidlig pension

Et flertal i Folketinget vedtog i december 2020 en ret til tidlig pension for lønmodtagere, der har været mange år på arbejdsmarkedet.

Se, hvad det betyder for dig