Artboard 1icon_burger icon_checkmark icon_checkmark_red icon_cross icon_down icon_download icon_edit icon_exclamationbox icon_eye icon_facebook icon_heart icon_home icon_house icon_lock icon_magnify icon_papers icon_prize icon_quote icon_star icon_studerende icon_trio icon_twitter icon_up
Menu

Udsat for vold

Voldelige episoder skal politianmeldes inden 72 timer, for at du kan få erstatning

Bliver du udsat for vold fra en af de mennesker, som du arbejder med, skal hændelsen i nogle tilfælde ikke blot anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring men også til politiet. En politianmeldelse er nemlig en forudsætning for at få behandlet sagen hos Erstatningsnævnet, som giver erstatning til ofre for forbrydelser. Det er en erstatning, du kan få udover det, som du eventuelt har krav på i den almindelige arbejdsskadesag. Det drejer sig om erstatning for svie og smerte samt eventuelt godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste. 

Det er kun, når arbejdsskaden skyldes vold, at der skal ske politianmeldelse inden 72 timer for at sikre muligheden for supplerende erstatning fra Erstatningsnævnet. 

Erstatningsnævnet dispenserer dog fra kravet om politianmeldelse i visse tilfælde.

Dispensation for politianmeldelse

Erstatningsnævnet vil dispensere fra krav om politianmeldelse, når der er pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn, såsom

  • Hvis inddragelse af politi vil være et indgreb i borgerens strukturerede hverdag, som vil bringe borgeren i affekt og at der er vigtigt at beskytte borgeren mod unødig stimuli.
  • Hvis inddragelse af politi i forhold til et barn vil opleves som et grundlæggende svigt fra de voksne som skaber tryghed, herunder at man risikerer at ødelægge en god udvikling.

Erstatningsnævnet dispenserer ikke, hvis arbejdsgiverens begrundelse for at undlade politianmeldelse har en generel karakter, såsom

  • Hvis arbejdsgiveren henviser til, at borgeren ikke havde vilje (forsæt) til at skade eller ikke forstod konsekvenserne af sin handling.
  • Hvis arbejdsgiveren alene henviser til at barnet/den unge ikke kan straffes, fordi barnet/den unge er under 15 år.
  • Hvis arbejdsgiveren som begrundelse alene henviser til at borgeren ikke er egnet til straf.
  • Hvis skadelidte blot ikke ønsker at politianmelde.
  • Hvis skadelidte og arbejdsgiver ikke vil anmelde episoden, fordi borgeren netop er anbragt på stedet på grund af sine adfærdsproblemer.

Leder bør tage sig af politianmeldelse

Socialpædagogerne opfordrer til, at det er arbejdspladsens leder, der står for anmeldelsen. Dels for at beskytte medarbejderen mod den følelsesmæssige belastning, og dels for at give medarbejderen de bedste muligheder for at sikre det fremtidige samarbejde med borgeren eller den unge og forældrene. TR, AMR eller medlemmet selv har dog også mulighed for at anmelde skaden.

Alle arbejdspladser skal have udarbejdet retningslinjer for håndtering af trusler og vold. I disse retningslinjer kan det også være aftalt, hvem der gør hvad i forbindelse med politianmeldelse.

Selve anmeldelsen kan ske ved personligt fremmøde på politistationen eller - hvis politiet er blevet tilkaldt i anledning af episoden - på stedet. Herudover kan anmeldelse ske telefonisk eller skriftligt i form af brev eller e-mail. 

Udover en eventuel sag om arbejdsskade kan Socialpædagogerne også hjælpe med anmeldelse til Erstatningsnævnet. Kontakt arbejdsskadeteamet for råd og vejledning.

Anmeldes til både Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og politiet

Selv om hændelsen er anmeldt til politiet skal den også stadig anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en arbejdsskade. 

Råd og vejledning om politianmeldelse af vold på arbejdspladsen (pdf)

Vi anbefaler at udfylde skemaet herunder, hvis der ikke sker anmeldelse til politiet. I skemaet kan du læse mere.

Udsat for vold eller trusler på arbejdspladsen: