Artboard 1icon_burger icon_checkmark icon_checkmark_red icon_cross icon_down icon_download icon_edit icon_exclamationbox icon_eye icon_facebook icon_heart icon_home icon_house icon_lock icon_magnify icon_papers icon_prize icon_quote icon_star icon_studerende icon_trio icon_twitter icon_up
Menu

Fysisk arbejdsmiljø

Det fysiske arbejdsmiljø handler blandt andet om tunge løft, indeklima, arbejdspladsens indretning mv.

Fysisk arbejdsmiljø handler om arbejdsstedets indretning, om tunge løft, ensidigt gentaget arbejde, indeklima, om de stoffer og materialer, du evt. kommer i kontakt med, om støj, om lys, arbejdsstillinger med videre. Hvad der er relevant for netop dig afhænger af, hvor du arbejder, herunder om du arbejder i borgerens hjem, på et værested, et døgntilbud, et dagtilbud, eller du er familieplejer og arbejder i eget hjem.

Gennem et sundt og sikkert fysisk arbejdsmiljø kan vi medvirke til at forebygge nedslidningsskader relateret til arbejdet, og andre sygdomme, der skyldes et dårligt fysisk arbejdsmiljø.

Det fysiske arbejdsmiljø er reguleret ved lov i Arbejdsmiljøloven. Loven er suppleret af vejledninger fra Arbejdstilsynet.

Hvis de fysiske forhold ændrer sig på arbejdspladsen, eller hvis der kommer nye opgaver, er det vigtigt, at der bliver taget stilling til, om det har en indflydelse på det fysiske arbejdsmiljø. Som hjælp kan med fordel tages udgangspunkt i APV’en

Gode råd om ergonomi

Fysisk sundhed og et godt arbejdsmiljø hænger sammen - det handler bl.a. om ergonomi, fysisk aktivitet og at undgå overbelastning og nedslidning af muskler og led. Du kan finde viden om ergonomi og guide til forflytning på Arbejdsmiljøweb: Krop og sundhed på arbejdspladsen

Der er flere råd at finde om ergonomi her: Vold & job

Nye veje til den gode forflytning

Du kan finde inspiration og vejledning i en pjece fra Branchearbejdsmiljørådet- Social og Sundhed, Nye veje til den gode forflytning

Download pjecen (pdf)