Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

APV for små arbejdspladser

Find værktøjer til at lave APV på små arbejdspladser med op til 15 medarbejdere.

Til brug for en APV på den mindre arbejdsplads, kan det være en god idé, at anvende en dialogorienteret metode. Metoden kan også anvendes af enheder på en større socialpædagogisk arbejdsplads, hvis der fx er behov for at tage temperaturen på det psykiske arbejdsmiljø.

Det er stadig Arbejdsmiljøgruppen eller det lokale MED-udvalg, der er ansvarlige/tovholdere på processen. Hvem det er, afhænger af hvad det er for en struktur og ansvarsfordeling, I har på jeres arbejdsplads.

Værktøjer:

  1. Program for et APV-dialogmøde (2 timer) for alle ansatte og leder
  2. Manual for det fysiske arbejdsmiljø
  3. Manual for det psykiske arbejdsmiljø
  4. Spørgeskema om krænkende adfærd og konflikter
  5. APV-handleplan (skabelon).

Hent værktøjerne samlet (pdf)

Forslag til forløbet:

  1. Arbejdsmiljøgruppen/MED-udvalget planlægger APV-forløbet. I tager stilling til forløbet og beslutter hvordan det skal se ud. Herunder også, om der eventuelt skal tilføjes eller ændres noget i de to manualer (den fysiske og psykiske).
  2. Alle medarbejdere orienteres om processen
  3. Spørgeskemaet om krænkende adfærd og konflikter kan udleveres til medarbejderne. Dele af det psykiske arbejdsmiljø kan være vanskeligt at tage op på et dialogmøde. Derfor kan I afdække forholdene ved at gennemføre en anonym spørgeskemaundersøgelse.
  4. Hold et APV-dialogmøde fx på 2 timer for alle medarbejdere og ledere.
  5. Arbejdsmiljøgruppen/MED-udvalget opgør resultaterne fra APV'en.
    I prioriterer i fællesskab, hvilke områder I vil arbejde videre med.
  6. Efter dialogmødet laver arbejdsmiljøgruppen/MED-udvalget en handlingsplan.
    Handlingsplanen præsenteres på et personalemøde.
  7. Arbejdspladsen arbejder med at realisere handlingsplanen.