Artboard 1icon_burger icon_checkmark icon_checkmark_red icon_cross icon_down icon_download icon_edit icon_exclamationbox icon_eye icon_facebook icon_heart icon_home icon_house icon_lock icon_magnify icon_papers icon_prize icon_quote icon_star icon_studerende icon_trio icon_twitter icon_up
Menu

Straffeattester

Der findes tre former for attester: den private straffeattest, den offentlige straffeattest og børneattesten

A. Den private straffeattest

En privat straffeattest indeholder kun oplysninger om domme, bøder og tiltalefrafald ved overtrædelse af straffeloven og ved overtrædelse af loven om euforiserende stoffer. Privatpersoner kan henvende sig til politiet og bede om at få udskrevet en straffeattest til privat brug. Det er denne type straffeattester, der indhentes af arbejdsgiveren – via medarbejderen – hvis der ikke er hjemmel til at indhente en offentlig straffeattest – se nedenfor.

De lovovertrædelser, som er registreret i Kriminalregisteret, vil stå på den private straffeattest i 2-5 år. Skemaet nedenfor viser, hvor længe de enkelte lovovertrædelser bliver stående på den private straffeattest.

B. Den offentlige straffeattest 

Den offentlige straffeattest indeholder oplysninger om samtlige domme, bøder og sager, der har ført til tiltale for overtrædelser af straffeloven. Denne straffeattest indeholder også afgørelser for overtrædelse af andre love, hvis der er givet frihedsstraf eller sket frakendelser af rettigheder f.eks. førerretten. Ingen kan personligt få udleveret en offentlig straffeattest hos Kriminalregisteret. En offentlig straffeattest kan bl.a. udstedes til en offentlig myndighed ved behandlingen af en jobansøgning. Den offentlige straffeattest kan kun udleveres, hvis ansøgeren skriftligt har givet samtykke til det.

Oplysningerne står på denne straffeattest  i mindst 10 år fra den endelige afgørelse. Skemaet nedenfor viser, hvor længe de enkelte lovovertrædelser bliver stående på den offentlige straffeattest.

C. Børneattesten 

Børneattester indeholder oplysninger om overtrædelser af straffelovens regler om seksuelle krænkelser af børn under 15 år. Registreringen omfatter bl.a. overtrædelse, tiltalefrafald med eller uden vilkår og henlæggelse af sager, der ”sluttes på bevisets stilling”. Afgørelser om grove overgreb mod børn slettes først i registret, når den pågældende fylder 80 år. Andre domme f.eks. børnepornografi og incest slettes i registret efter 20 år og tiltalefrafald efter 10 år.

Børneattester indhentes når der skal ansættes personer, der skal have direkte kontakt med børn under 15 år, f.eks. pædagoger og læger og plejepersonale m.fl., der ansættes eller beskæftiges på børneafdelinger og på børnepsykiatriske afdelinger. Attesten kan også indhentes på personer har direkte kontakt med børn under 15 år, men som ikke nødvendigvis skal arbejde med børn og unge, f.eks. rengøringspersonale.

Børneattesten kan ligesom den offentlige straffeattest kun udleveres, hvis ansøgeren skriftligt har givet samtykke til det.

  Afgørelsestyper Privat straffeattest Straffeattest til politiet mfl. Sletningstidspunkt beregnes ud fra
Straffeloven Ubetinget straf 5 år 10 år Prøvetids udløb eller dato for løsladelse 1)
Foranstaltninger efter§§ 68-70 5 år 10 år Endelig ophævelse
Betinget dom 3 år 10 år Afgørelsesdato
Tiltalefrafald med vilkår 2 år 2) 10 år Dato for endelig afgørelse
Bøde 2 år 2) 10 år Afgørelsesdato
Nakotikaloven Ubetinget straf 5 år 10 år Prøvetids udløb eller dato for løsladelse 1)
Foranstaltninger efter§§ 68-70 5 år 10 år Endelig ophævelse
Betinget dom 3 år 10 år Afgørelsesdato
Tiltalefrafald med vilkår 2 år 2) 10 år Dato for endelig afgørelse
Anden særlovgivning

 

Ubetinget straf

  10 år Prøvetids udløb eller dato for løsladelse 1)
Foranstaltninger efter§§ 68-70   10 år Endelig ophævelse
Betinget dom   10 år Afgørelsesdato
Tiltalefrafald med vilkår   10 år Dato for endelig afgørelse
Frakendelse ubetinget   10 år Frakendelsesudløb
Frakendelse betinget   10 år Afgørelsesdato
Noter

1) På privat straffeattest (§11) regnes udskrivningslængden altid fra den faktiske løsladelsesdato.
2) på privat straffeattest (§11) medtagets den første bøde eller det første tiltalefrafald med vilkår om UNGDOMSKONTRAKT kun i 1 år, såfrem den pågældende på gerningstidspunktet var under 18 år.