Artboard 1icon_burger icon_checkmark_red icon_checkmark icon_cross icon_down icon_download icon_edit icon_exclamationbox icon_eye icon_facebook icon_heart icon_home icon_house icon_lock icon_magnify icon_papers icon_prize icon_quote icon_site-switchericon_star icon_studerende icon_trio icon_twitter icon_up
Menu

Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag fra januar 2018

Folketinget har vedtaget et lovforslag som betyder, at du i perioden fra januar til juni 2018 kan få udbetalt dit efterlønsbidrag kontant og skattefrit. Hvis du vælger at få beløbet udbetalt, fravælger du samtidig efterlønsordningen

Du kan få udbetalt det efterlønsbidrag, du har indbetalt fra 1999 til 22. juni 2017, skattefrit. Bidrag, som du har indbetalt efter den 22. juni 2017, bliver udbetalt efter fradrag af en afgift på 30 %. Du kan dog ikke få dit efterlønsbidrag udbetalt, hvis du har nået pensionsalderen.

Hvor meget?

Udbetalingen afhænger af, hvor meget du har nået at indbetale til efterlønsordningen. Hvis du fx har betalt efterlønsbidrag siden 1999 (hvor reglerne om efterlønsbidrag blev indført), vil beløbet udgøre ca. 105.000 kr.

Du får direkte besked fra os

Vi sender et brev til dig, hvis du har mulighed for at få dit efterlønsbidrag udbetalt kontant og skattefrit. I brevet vil der stå, hvad du skal gøre, hvis du ønsker at få beløbet udbetalt. Vi anbefaler, at du venter med at beslutte, om du ønsker dit efterlønsbidrag udbetalt, indtil du har fået brevet med vejledning fra os.

Dit fravalg af efterlønsordningen er endeligt

Hvis du får udbetalt dit efterlønsbidrag kontant og skattefrit, fravælger du samtidig efterlønsordningen. Du kan med andre ord ikke fortryde dit fravalg!

Det betyder, at du hverken kan optjene skattefri præmie på op til 160.992 kr. eller opnå ret til seniorjob, hvis du er ledig og din dagpengeret udløber inden for fem år før din efterlønsalder. Du kan læse mere om dine efterlønsmuligheder her.